The Hans Christian Andersen Center

Dato: 4. februar 1838
Fra: H.C. Andersen   Til: Xavier Marmier
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 4. Februar 1838

Kjre, kjre Ven!

Det er ofte kommet mig i Tanke, skulde jeg ikke skrive Marmier et Brev til! Men da frygtede jeg igjen at De maaskee halvt havde glemt mig og derfor skrev jeg ikke; paa samme Tid faaer jeg et Brev fra Dem, det opfyldte mig med Glde, De kan troe jeg ret vurderede det, blev glad derover; jeblikkelig tog jeg Papiir og Pen og begyndte et Epistel, men kun den frste Side fik jeg frdig og da vltede Blkhornet over det, nste Morgen blev jeg bedet om at skrive et Digt til et Declamatorium, en anden anmodede mig om en Sang tilKongens Fdselsdag, en Tredje om en Epilog til en Forestilling for de Blinde og saaledes optaget af "Leiligheds Skriven", fik jeg ingen Leilighed til hvad jeg helst vilde; tale med Dem, kjre Ven, i Tankerne trykke Dem til mit Hjerte og sige at De er mig saa kjr, saa inderlig kjr! Aldrig har jeg kunnet fle nogen Forskjel ved at see paa forskjellige Nationer, dette Landsmandskab, som kun synes mig et Kaste-Vsen af en strre Stiil; Franskmanden, Italieneren, hos hver jeg kommer til at holde af og kjende, fler jeg dette Aandens og Hjertets Slgtskab, der, som jeg haaber vil kntte os sammen for mere end denne Verden. Jeg har egentlig kun levet lidet med Dem, kjre Ven, og dog er De for mig som en gammel Ven, jeg har en Tillid til Dem, som til mine ldste Venner; De har jo ogsaa i n Henseende kastet et Blik i mit Hjerte, saa at De i det fata morgana der da afspeilede sig der, spiller en Slags Rolle. Den, som kan udtale sin Sorg er alt paa Veien til at miste den, men ansee mig ikke saa lykkelig som De maaskee troer; i meget er vist nok mit Hjerte en opslagen Bog for mine Venner, men der kan dog let hnge et Par Blade sammen, somingen faae at see og ved denne lille Fold kommer der let en Feil Lsemaade, om endogsaa lser nok saa godt! - I disse Dage har jeg faaet en Sang-Bog paa grnlandsk, alle de Viser Grnlnderne synge naar de ere paa Havet eller have Lystighed findes deri, jeg forstaar nu ikke et Ord, men n af Sangene er en Oversttelse af mit Digt: "Det dende Barn,", som, efter en grnlandsk Prsts sigende skal rre dem til Taare og som de synge isr ude paa Havet. Det morer mig! I den sidste Tid har jeg skrevet nogle lyriske Digte, et Par ere med stort Bifald blevne declamerede paa Theatret. Det jeg sidst har skrevet kaldes "mene, mene tekel, upharsin,! Og er en Henpegen paa det characteristiske i at netop det der characterisere tre Nationer ere gaaet op i Flamme: Slottet i Petersborg, Theatret i Paris og Brsen i London. Jeg arbeider ellers paa et Eventyr: Lykkens Kaloscher, som jeg troer bliver ret morsomt. Frken Wulff takker Dem meget for Deres Hilsen til hende, i Brevet De skrev mig til, hun tnker med megen Venlighed paa Dem, De har en stor Plads i hendes Hjerte; jeg har vakt Lyst hos hende til at besge Stockholm; nu har hun lst Frken Brmers Romaner og har faaet denne elskvrdige Forfatterinde saa kjr at hun har besluttet at dersom hun er i Stockholm til Sommer, da reiser hun derhen og haaber at gjre hendes Bekjendtskab, viser Frken Brmer sig lidt modtagelig for hendes Hengivenhed, da vil hun indbyde hende at flge hjem med i et Besg til Danmark, bede hende boe hos sig og i en Maanedstid see at kunne gjre hende Opholdet hos os saa behageligt som muligt. Nu beder Frken Wulff mig om jeg i dette mit Brev til Dem vil see at faae noget at vide om Frken Brmer om hun er ui Stockholm nu og om hun findes der til Sommer i Juni og Juli Maaned; siig os Beskeed derom, De glder derved baade Frken Wulff og mig. Nu har De dog vist seet Frken Brmer? De seer hende maaskee imellem? Siig at hun ingen lad Brevskriverrske maa vre; hun har lovet mig Brev om O.T., og Spillemanden maa vre en Paamindelse. Vi havde paa vor Konges Fdselsdag et Drama af Heiberg: Fata morgana; mig har det kjedet, der er ogsaa blevet pebet,men mange lgge noget meget dybt og philosophisk deri, dog er den Forklaring de give slet ikke fyldestgjrende: vi have 15 Graders Kulde, men da de i Paris have 14 saa ere vi jo temmelig lige; i Stockholm er det nok lidt strkere; imidlertid er der Kanefart over Sundet og i disse Dage har man begyndt at kjre over store Belt; smukke Nordlys brnde paa Himlen, og forleden er en Ulv kommet over Isen fra Sverrig til Sjlland,d en blev skudt ved Strandmllen. Seer De nogle af mine svenske poetiske Venner, som jeg har skrevet til, da siig jeg er meget forundret over ikke at hre fra dem. Tegner har jeg sent Improvisatoren, men ikke et Ord har jeg hrt fra ham. Men nu siger Papiret basta! Jeg vilde endnu saa gjerne sladdre med Dem. Gid De snart vilde glde mig med et lille Epistel; de kan have mange Venner i Dannemark, men ingen tnker kjrligere paa Dem, ingen Ven drmmer sig saa levende og glad Deres kloge, kjrlige Trk, som Deres af Hjertet hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus