Dato: 14. december 1863
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 14 Dec 1863

Dit Brev har overvældet mig! taug jeg aldeles, da maa jeg antage at Du kalder min Taushed @krænket Hovmod@. Jeg skriver for at sige Dig at jeg meer end een Gang har gjennemlæst din Udtalelse, der viser mig hvor forskjellig man kan opfatte en Sag, og at Du særdeles har beholdt i Erindring hvert af mig i en heftig Stemning ubetænksomt Ord, at Du husker mere paa mine Svagheder end paa det muelige Gode i Ord og Gjerning. Det nytter mig ikke at klare fra mit Synspunkt, thi Du gaaer ikke ind derpaa, / selv min fulde Forvisning om at jeg havde læst det omtalte Brev i Granada, før jeg kom hjem til Dig; hvor kunde jeg være forbittret paa Skrivelsen før jeg havde aabnet den og vidste hvad den bragte? Men jeg vil klare, ikke stride, men heller ikke have Udseende af at jeg tier i Forbittrelse eller Krænkelse! dit Brev udtaler din Opfattelse af mig, dit Brev bedrøver mig saa dybt jeg kan bedrøves, dette er en Sandhed, som Du, frygter jeg, ogsaa forklarer paa en for mig beklagelig Maade. Jeg maa bære det, jeg kan ikke rive mig ud af Forhold der udgjør en Deel af mit Liv. Gud give Dig Venner, i din Fremtid, / Venner der mene Dig det saa Vel, som jeg i mit hele Hjerte har troet at være Dig det. - Dersom Du seer mig forstemt, naar Tilfældet igjen fører os sammen, saa troe ikke at det er den Sorg din Skrivelse har vakt hos mig der er Skyld deri, Meget ligger mig tungt paa Hjerte i denne alvorlige Tid. Tak for hver god Time Du gav mig!

Din Ven H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 10. 62-64.)