The Hans Christian Andersen Center

Dato: 13. december 1863
Fra: Jonas Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.
13.12.63.

Det Brev, som Du her faaer fra mig, vil neppe glde Dig, og Du kan vre forvisset om, at det ikke er for min Fornielse, jeg skriver det, ligesom Anledningen dertil heller ikke er synderligt lystelig. Men har jeg end utallige Gange undladt at udtale mit Hjertes Mening og tvunget mig til Passivitet i mit Forhold til Dig, saa er jeg dog endnu ikke naaet til det Punkt i en taabelig Godmodighed, at jeg kan eller vil taale Alt af den, der selv Intet taaler, men fordrer Alt. Maaskee bliver Du overrasket, naar jeg lader Dig vide, at det er Dig, hvorom jeg taler. - . Skulde jeg behandle den Sag, hvorom jeg vil tale, i alle dens Forgreninger, saa vilde den tage mere Tid op, end den er vrd, thi noget Vsenligt opnaaer jeg dog ikke, fordi dette vilde forudstte en totalt forandret Aandsretning hos Dig; men jeg forsikkrer Dig, at dersom jeg saae Muligheden af, at jeg kunde bidrage til at aabne Dit Blik for det uhyre Vilderede, hvori Du gaaer med Hensyn til, hvad man skylder Sandhed, saa vilde jeg offre hvor lang Tid det end skulde vre. Det svimler for mig, naar jeg sger at fatte den Tanke, at Du er den Forurettede, men dog fler jeg mig overbevist om, at dette er Din Opfattelse af Sagen, og troede jeg virkeligt paa en forstlig Fordreielse efter den Maalestok, som da vilde foreligge her, saa tabte jeg vel med det Samme Troen paa alt Godt hos et Menneske. Om Du har baaret Dig ad paa den Maade, som kan fordres af Enhver, hvad enten han er dybt forurettet eller selv har gjort Sit til at krnke en Anden, dette, og andre af Sagens Sidesprgsmaal vil jeg, som sagt, ikke indlade mig paa her, fordi de strngt taget ikke vedkomme mig, men hvad der vedkommer mig er Forholdet mellem de to hist forskjellige Belysninger og Fremstillinger, hvorunder denne Sag er draget frem paany. For at gjre det Hele saa simpelt og overskueligt som muligt, vil jeg her fremstte det Skete under to Former, den historiske, sande - og den ubegribeligt digteriske, eller hvad man nu vil kalde den. Denne sidste fik jeg at hre, efterat jeg havde fortalt Louise den frste, - og jeg kan ikke ngte, at min frste Tanke var, at jeg drmte, men saa faldt det mig ind: Nei det er ikke mig, som drmmer. Den historiske, sande Fremstilling. I Granada modtog Du paa en varm Formiddag og i nerveus Tilstand et Brev, der tilsyneladende var afsendt uden at betales (Noget, der som bekjendt aldrig finder Sted) 2. Du blev rasende, men lste ikke Brevet, saae blot, at det var fra en Mand, Du ikke kjendte, rimeligvis en Pseudonym; det var en Student 3, og - husker Du det, - Du kaldte ham en "snottet" Student, men Brevet lste Du endnu ikke, skjndt jeg opfordrede Dig dertil. Frst da Du havde vakt min umaadeligste Forbauselse ved at raabe, at "denne snottede Student vovede at skrive til Digteren Andersen, mig, som er bermt over hele E u r o p a" (de Ord glemmer jeg aldrig), - frst da lste Du Brevet, og Din Dom om det var afgjort frend Du lste det. Jeg lste det ogsaa, jeg fandt det ikke morsomt, heller ikke kjedeligt, jeg forstod ikke ret Meningen dermed, men fandt Intet, som tydede paa, at Studenten var snottet eller Brevet uforskammet. Vi vare altsaa uenige, men bleve samme Dag gode Venner som altid, og saa reiste vi, og talte ikke mere om den Historie.-. (Jo, eengang troer jeg, den blev berrt) Saa kom Du forleden Dag til mig, fortalte mig, at Studenten havde vret hos Dig, navngivet sig og flt sig ulykkelig, da han fik at vide, at der virkeligt for en Del var sigtet til ham i de bittre Ord i "I Spanien" 4. Du havde sagt nogle venlige Ord til ham, hvad Enhver vilde have gjort (ja, jeg er vis paa, at selv Fenger 5 havde gjort det), men dog - efter Dit eget Referat - gjentagne Gange gjort ham opmrksom paa det Usmmelige i hans Opfrsel, sagt ham, at saadanne Ting kunde man gjre mod sine Jevnaldrende, men at Du rigtignok havde troet, at Du nu stod paa et Standpunkt herhjemme, hvor ingen af de Yngre turde behandle Dig saaledes.-. Efter disse Ord (som i Parenthesis sagt havde faaet mig og vist mange Andre til at skjnke Dig Resten af Talen) rakte Du ham Haanden, skjnkede ham Tilgivelse, og spurgte, om Du kunde vre ham til Tjeneste. Saa gik han, og at han har vret mindre tilfreds med Tilgivelsesmaaden, end Du, fremgaaer vel deraf, at han Dagen efter kom op til mig og bad mig tale med Dig, fordi han troede, at Du ikke rigtigt havde forstaaet ham. Han fortalte mig da, at han var en Beundrer af Dig, det vil sige af Dine Skrifter, det var jo derfor ikke saa underligt, synes jeg, at han kunde lnges efter at beundre Dig selv. Saa tilbd der sig - efter hans Mening (om den var rigtig eller urigtig tale vi jo ikke om) - en Leilighed, og han benyttede den i ungdommelig Tillidsfuldhed og i den Mening, (han kjendte Dig jo kun af Dine Skrifter), at Du vilde blive glad ved at hre lidt hjemme fra Danmark, da Du i nsten Alt, hvad Du skrev hjem, klagede over Mangel paa Breve. For en Forsigtigheds Skyld - maaskee havde han hrt, at Du ikke var godmodig -, viste han Brevet til Flere, men Alle vare enige i, at der ikke var den fjerneste Anledning til at blive fornrmet, og saa sendte han Brevet bort efterat have betalt det (Husk nu paa, hvilken uhyre Betydning, Du lagde i, at Brevet ikke var betalt). Han gik nsten hver Dag til Universitetet forat hre, om der var kommet Brev til ham fra Dig, for han anede naturligvis ikke Virkningen af sit Brev, men da der ikke kom noget, saa tnkte han, at Du var saa vant til den Slags Breve, at Du kun kunde tage Notits af de frreste; derfor gik han ikke fr op til Dig; han lste saa Din Bog, og skjndt han ansaae det for en latterlig Idee at antage, at der i nogen Maade sigtedes til hans Brev i de sorte Ord fra Granada, gik han op til Dig forat faae Vished i sin Sag. Hans Overraskelse var saa umaadelig, at han knapt vidste, hvad han sagde, men forstod kun, at han efterat have faaet en pn lille Lectie erholdt en naadig Tilgivelse. Han kom ikke til mig forat forklage 6 Dig, og det finder jeg kjnt af ham, han kom forat bede mig tale hans Sag. Dette vilde jeg gjre, da Du Dagen efter spiste hos os, og det var min faste Hensigt blot at berette ganske trt, hvad der var blevet mig overdraget, fordi jeg vidste, at en Disput om det Rigtige eller Urigtige i hans Adfrd kun vilde fre til Hidsighed, idet jeg af Erfaring havde lrt, at Du betragter enhver Yttring af Meningsforskjel som en personlig Fornrmelse, en forstlig Krnkelse, en udtnkt Ondskab eller noget andet Smukt. Jeg begyndte da med at fortlle Dig, at Student K.... havde bedet mig tale med Dig, fordi han troede, at Du havde misforstaaet ham; til Svar derpaa fik jeg et med begyndende Lidenskabs dirrende Stemme udtalt: "Ja men det var uforskammet" "Herregud" sae jeg "lad os ikke tale derom, - han sagde mig, at han holdt saameget af Dine Skrifter" o.s. v. men hvor langt jeg fik Lov at tale, husker jeg nu ikke nie, blot veed jeg, at jeg blev afbrudt med en Gjentagelse af, at det var uforskammet af ham. Dette lod jeg som jeg overhrte, og vedblev, at Brevet var betalt af ham, men saa svarede Du mig "Aa ja hvad har det at sige, jeg maatte jo alligevel betale det, men det kan nu vre det Samme, det bryder jeg mig slet ikke om." Saa brast min Taalmodighed og jeg blev tindrende gal paa Dig, fordi Du nu, da Du saae, at den Omstndighed, som Du hidtil havde lagt saa megen Vgt paa, var en Indbildning, at Du nu vilde blse den bort som en Bagatel, der for Dig ingen Betydning havde (husker Du det, og tr Du ngte det - for Dig selv). Jeg stampede i Gulvet (hvad der maaskee var overfldigt for at vise min Indignation) og sagde: "For Satan! Det er ikke det, vi tale om, men vil Du endeligt igjen have min Mening at vide, saa er den accurat den samme som i G r a n a d a." Saa gik Dren op, og vor Samtale var tilende.-. Virkningen af den kunde hvem der vilde tage og fle paa, da Du igaar spiste hos os.-. Dette er den sande Fremstilling af Sagens Gang. Nu skal Du hre: Den ubegribeligt digteriske (eller hvad man vil kalde den) Fremstilling, saaledes som Du har fortalt L o u i s e den, og saaledes som hun har gjengivet mig den, efterat have hrt den sande, fordi hun fandt det altfor unaturligt, at een og samme Sag skulde opfattes, eller ialtfald fremstilles, saa forskjelligt: -. Du fik i G r a n a d a et ufrankeret Brev fra en Student med opdigtet Navn, det var lidt ungdommeligt, kaadt, lidt nsvist men Herregud! Jeg holdt naturligvis med Studenten (vel for at drille Dig) 7. Sammenlign nu blot dette med Sandheden, og see saa, hvad Du har glemt at fortlle; lg Mrke til Forskjellen i Din Dom!!) Paa Reisen sgte jeg saa tidt som muligt at rippe op i denne Historie (Dette er en fornrmende Usandhed). Vi kom hjem. Studenten kom op til Dig, Du var venlig imod ham, trykkede hans Haand, sagde, at han havde rigtignok gjort Dig bedrvet, men nu, nu var det jo glemt igjen, det var Altsammen godt, og hvis Du kunde vre ham til Hjlp i Et eller Andet, saa vilde Du med Fornielse.-. 8 (Saaledes vilde jeg helst troe, at Du havde gjort, men hvor kunde jeg det, naar Du havde fortalt mig det anderledes.-) [Jeg glemte fr, ved Fremstillingen af vor sidste Sam-Tale at skrive, at Du uden Anledning udbrd: "Han har aldeles ingen Grund til at vre misforniet, jeg var saa venlig imod ham, som Faa vilde have vret" og at jeg dertil svarede (vel neppe uden Grund, da Du jo selv havde holdt Lovtalen over Dig): at det syntes jeg slet ikke, Du var forniet med Dig selv, og beundrede Din egen Himodighed, og at en saadan Tilgivelse ikke betd noget.] Videre: Nu kom de vrige Udtalelser om min Ondskab og Grusomhed: Jeg havde aldeles ingen Grund havt, uden den at pine Dig, men jeg havde faaet Dig ind i det andet Vrelse og der havde jeg begyndt at tale om den hele Historie, og det var Dig ikke muligt at faae mig til at tie, jeg vilde skjndes, jeg vilde saare Dig, Du bad mig holde op, men - o.s.v. Jeg gider ikke fortstte, men er det, naar Du skal vre ganske rlig - blot mod Dig selv, - er det ikke utroligt, at Du har kunnet sige det. Kan Du virkeligt ved at give Phantasien frit Lb, i den Grad glemme Sandheden, at Du endog skaber en Usandhed og selv troer paa den. Thi at Du med koldt Overlg vilde gjre det, som Du har gjort, det vmmes jeg ved at troe og vil ikke troe det, men dersom det var saaledes, saa var det dog maaskee lettere for Dig at drage Dig tilbage, hvorfor vil Du da ikke ved hvert Ord Du siger, dmme strengt, om det er Sandhed eller ei. Herregud, om en Historie bliver lidt mindre interessant f: Ex: hvad gjr det dog egentligt, men om et Menneske bliver lidt mere eller mindre sandt, det har dog vellidt at sige. Dersom jeg kunde, saa vilde jeg henfre den sidste Fremstilling af Sagen til Licentia potica 9, men desvrre - nei Gudskee Lov, denne strkker dog ikke ind i Virkeligheden, altsaa denne Udvei er mig afskaaren, hvad skal jeg saa gjre? Lad os lade vre at tale om den, eller ganske bestemt: Jeg vil ikke tale med Dig om denne Sag, for vi blive begge vrede, maaskee paa Grund af vor Ungdom, og Du troer, som sagt, at jeg vil pine og plage Dig. Ja, hvis jeg havde Evne og Udholdenhed til at gjre det saaledes, at jeg kunde pine Dig til at spile inene helt op og see, hvorledes Verden har luret paa Dig med kel Smiger og Lgn, saa vilde jeg, men det. kan jeg ikke. Vil Du tale mere med mig om, hvad jeg har skrevet, saa skriv til mig; for hver Gang, Du vil tale derom, saa stikker jeg Fingeren i ret.-.

Din Ven Jonas Collin

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost