The Hans Christian Andersen Center

Christinelund d. 24de Juli 63.

Kjreste Andersen!

Det glder mig af Deres Brev til Moder at see, at De har det godt og at denne Sommer gaaer godt for Dem, i hyggelige Hjem, mellem gode Mennesker. Jeg kan ikke sige Dem, hvormegen Glde jeg havde af Deres Besg herude, og med hvormegen Fornielse jeg tnker paa, at De nok gjentager det, da De jo sagde, at De befandt Dem vel hos os. Det var saa morsomt og forfriskende at hre Dem fortlle om Spanien, at hre Bogen derom, alt som den blev til, og see det Hele oplivet ved Billeder. Uendelige morsomme vare Deres Fortllinger fra de mange morsomme Scener De har oplevet, og det var kjrt for mig at hre Dem tale om vore flles Kjre og see, at De forstod Mange af dem saa smukt. Brnene holder jo af mange Grunde af Dem, og Henriks gamle Flelse er jo vendt tilbage, saa han var saa glad for at have Dem her, og morede sig saa godt derved. Frken Ancker kan ikke noksom paaskjnne Deres nydelige Opmrksomhed imod hende; og det hnder mig endnu, at jeg faaer Taksigelser af de Folk, som traf Dem her; saavelsom der ere Andre, der lade mig vide at "de aldrig have seet Andersen eller hrt ham lse, men at det skal vre saa uhyre morsomt." Min Svoger Christian kan slet ikke forvinde, at De har vret her inden han kom og nsker saameget at De kom igjen; i ham har De en stor Beundrer. Min Svigermoder sprger mig, om De ikke har talt om at komme til hende. - De seer altsaa, kjre Ven! at De er velanbefalet i vor Erindring og paaskjnnet af os.

Livet gaaer sin vante, jevne Gang for os, med et stille mildt Lys skinnende over os. Henrik er som sdvanlig, trolig i sin Dont; Brnene skulle nu snart have Ferie, hvortil de glde sig, de nyde Somren, skjndt den er kold, og Frugterne, skjndt de neppe ere modne. Charlotte Bournonville har vret her i 8te Dage, hun var meget elskvrdig og livlig, sang udmrket, meget og utrtteligt; desvrre var Veiret daarligt mens hun var her. Moder er her endnu, men tager destovrre snart bort; hun er Gudskelov flink og i sit gode, gemytlige Humeur. Paa Nyse have de ikke mange Gjster, dog ventes Prof. Hyen og Kone nu. Om Familien derude skriver sagtens Moder; der er ikke meget at melde.

Frken Raben fortalte mig, at hun skulle have vret sammen med Dem paa Glorup, men at hun frygtede for at det ikke vilde Iykkes, at De traf sammen. Af Deres Brev at dmme, maae jeg nsten troe, at det ikke er bleven Tilfldet. Naar De skriver, som jeg nok haaber De gjr, saa fortl mig lidt om Grevinde Frijs, jeg har lidt skjult Interesse for hende. - Min Svigerfader talte om Kjrnerne fra Dem, som vare blevne meget store Planter, men ikke endnu havde sat Frugt. Han havde gjemt nogle Kjrner til nste Aar.

Lad mig hre lidt fra Dem, kjre Andersen! og fortl mig naar De tnker paa at udgive Deres Bog. Fortl mig ogsaa lidt om Deres fremtidige Planer, jeg holder saameget af at vide lidt Besked om mine Venner. Og at jeg er Dem en rigtig god Ven, troer jeg nok De stoler paa.

Deres hengivne Jonna Stampe.

[P bagsiden af det foldede ark desuden brev fra Ingeborg:]

Christinelund 24 Juli Min kjre gamle (ancien), non vieu/Ven! Det er rart at hre lidt fra Dem, det er saa lnge siden, jeg talte med Dem, jeg synes jo nok at vi var bleve lidt adskilte, siden vores sde Fader dde og hans Huus, ikke meer samle os Alle men vi maa passe paa at det ikke udvikler sig for meget, og at vi dog holde sammen ikke alene i Hjerterne, for det gjr vi jo, men ogsaa i vore ydre Forhold, thi det gjr og endeel til Sagen, man vnne sig saa til ikke at see hinanden og det er ikke rigtigt; jeg haaber at De til Vinter ikke opgiver Rosenvnget, skjnt det er noget langt borte. Jeg er nu hos Jonna og har det rart, nste Uge rejser jeg med Guds Hjlp hjem. Christian Stampe beklager meget, at han ikke traf Dem, han holder saa meget af Dem. Jeg har hrt i dag fra min Mand, at Malle Drewsen skal ligge for Dden; det gjr mig meget ondt, men maaskee det ikke er saa slemt, som det lyuder. Jeg skal hilse Dem fra Henrik. Der er vist lidt stilfrdigt i Rosenvnget nu; Linds ere ogsaa paa Landet. Det er kjedeligt at vores Sommer, som begyndte saa smukt, nu er blevet kold og blsende, jeg havde haabet paa en god Sommer, men det bliver [der] nok ikke noget af. Levv vel Kjre Ven, Gid De maa have det godt! Deres trofaste Ingeborg.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus