The Hans Christian Andersen Center

Dato: 13. januar 1838
Fra: Lucie Marie Ingemann, f. Mandix   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

D 13 jan 1838

Veed De vel Andersen! at jeg er [jeg er] ret vred paa Dem. Jeg har ikke hrt noget om Deres Juule-Comoedie, uden af Deres eeget Brev. Man kan have adskilligt mod Svend Dyrings Huus; jeg har aldrig sat det ved Siden af en rigtig gedigen Tragoedie; men derfor mangler den dog ikke poetisk Vrd. Jeg kiender slet ikke Hertz personlig; men saameget kan jeg see af hans litteraire Arbejder, at han har en Flelse, som kan saares. Med Deres Parodie har De nu forstyrret Virkningen af Svend Dyrings Huus, for dem, Deres Parodie har giort den mindste Virkning paa; thi naar de hre den samme Musique, kommer det parodiske Billede for Sielen, og det maae naturligviis saare Hertz. De kan svare mig, at der var en Tiid, da han heller ej brd sig om at saare Dem; men da var jeg ogsaa vred paa ham; skindt ikke saa meget; thi jeg vidste den Gang ikke, at der var noget Gemyt i ham; men De, som jeg veed har en riig og dyb Flelse, hvor kan De gire Dem skyldig i en Synd, som man har ondt ved at tilgive en Recensent der i alt lgger for Dagen at han ingen Flelse har, og altsaa umueligt kan ahne det halve af det Onde han gir. Kun som Forsvars-Vaaben kan jeg tilgive den Slags Angreb; men skindt vel ikke Digteren der som Bien, naar den har brugt sin Braad til at stikke, saa troer jeg dog, at han aldrig stikker, uden for een Deel, at saare sit poetiske Vsen, og det fordi, at han derved dog egentlig har misbrugt Poesien, som vi har faaet, for at den med sin Blomster-Duft skal lade Sielen ahne det Hjeste; men ikke, for at Digteren skal knkke den af og bruge den til en Fluesmkke. Det var nu den Historie, den anden er, at jeg holder meget af Dem for den smukke forsonlige Maade, De optog Meislings rlige Afbigt for den Uret, han havde giort Dem og jeg har ret gldet mig med Dem over, at det Punct i Deres Erindring har afkastet sin dmoniske Skikkelse. Og nu god Lykke til Romanen! Jeg troer fuldt og fast, at De ikke bliver vred paa mig for hvad jeg heri har skrevet, og det fordi, at jeg meener Dem det saa godt dybt inde i Sielen.

Lucie Marie Ingemann fdt Mandix.

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (206)