Dato: 11. maj 1863
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskjør den 11 Mai 1863.

Kjære Ven!

Der ere Mennesker hvem det glæder at faae et Brev fra mig, og dog skriver jeg ikke, min Skrivelse flyver maaskee derhen hvor Sympatien ikke er saa stærk som hos mig; naar jeg er ret lykkelig, eller Sindet betynget, maa jeg udtale mig i Tale eller i skrevne Ord; i de sidste Dage har jeg følt Trang til at skrive, men til hvem? Ja tidt føler jeg mig saaledes trykket at jeg virkelig synes at jeg ikke har en eneste rigtig Ven, een jeg ret gidder lukke mig op for eller som jeg kan tro har Tid og Tanke for mig. I al den Tid jeg nu har været fra Kjøbenhavn, omtrent 18 Dage, har jeg været utrolig flittig med at skrive [paa rettet til:] om Reisen i Spanien; jeg tilbragte den meeste Tid paa min Stue med at nedskrive, da jeg var paa Christinelund, ligesaa utrætlig var jeg paa Holsteinborg og nu har jeg i Dag, her paa Basnæs, netop / sluttet Opholdet paa Gibraltar, har altsaa, i noget over 14 Dage, skrevet den halve Bog; det skal vel endnu files, ja hele Opholdet i Barzelona for en Deel omskrives, det runder sig ikke, som de øvrige Skildringer; min Dagbog har været den [egne rettet til] tørre Green hvorfra min Erindring lod skyde Blade og Blomster, jeg har saaledes forunderlig gjennemlevet igjen Reise og naturligviis levet med Dig, fornummet vore smaa Rivninger, følt vore bedste Timer, kortsagt levet med Dig igjen, nedstemt og opstemt, men altid følt hvor uendelig kjær Du er mig; tidt har det været mig som Du var i Stuen tæt ved eller vilde komme hjem, ikke med Hovedpine, eller forstemt fordi der intet Brev var paa Posthuset, men med det rigtig gode Ansigt vor Herre har givet Dig. Jeg længes efter Dig, kjære Ven! jeg trænger til at tale mig glad og let i Sindet; jeg var i godt Humeur paa Christinelund ogsaa paa Holsteinborg, hvor man er saa uendelig gode og hjertelige / mod mig; her ovre paa Basnæs er jeg ligesaa velkommen, jeg er her nu paa tredie Dag, men til i Formiddags var den gamle Kammerherre Scavenius, for at arangere formynderlige Sager, han skal have megen Agtelse for mig og venligt Sind siger man, men jeg føler mig altid trykket, ved det underlige kolde, Jernhaarde jeg opfatter hos denne Mand; for et Par Timer siden tog han afsted! - Hvor jeg imidlertid uden fra maa søge min Forstemthed er vist nok, troer jeg, at det er første Gang i det Vaaren kommer, at jeg er her paa Basnæs; altid var Foraars Besøget her Indledning til en Reise i Udlandet, nu iaar vender jeg til det dunsthede Kjøbenhavn; for dette Aar, just i dets Begyndelse, er min Reise endt, jeg skal sidde hjemme den varme Sommer, den lange Vinter, og blive endnu eet Aar ældre før jeg igjen, og maaskee slet ikke, kan flyve afsted. Skoven er deilig grøn, Luften er blaa over mig men ned mod Horizonten, hvor den berører Havet, er den dunstgraae og danner en skarp Vinkel, Laaget er halvlukket, ikke som i Syd, reent taget bort. Du har det vel godt, / vil jeg haabe! Du har faaet dine Forældre og din Søster hjem; har dem om Dig, der maa, skal og vil holde af Dig! Du er saa deilig ung; et heelt Liv ligger for Dig og din Virken, gid at jeg kunde begynde som Du, jeg har Varme nok dertil indeni, men hvorlænge slaaer vel Ild-Forraadet til? En skjøn Morgen er det udbrændt, og jeg selv er Aske. Tider ville dog vist komme, i din ældre Alder, at Du vil en enkelt Gang huske paa mig, mon det da kan glæde mig? Hilsener bringer Du jo ikke Folk, det kan altsaa ikke hjelpe jeg sender disse til dine Forældre, din Søster og Drevsens! Du er dog en underlig Fyr! dine smaa Særheder vil jeg saa gjerne lægge op som Spaakort, og da faae ud, "Du bliver en stor Mand!" Den 20de Mai kommer jeg til Byen, Dagen efter sees vi, haaber jeg! lev vel kjære Jonas, Gud glæde og velsigne Dig!

Din trofaste H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 10, 47-50)