The Hans Christian Andersen Center

Dato: 11. maj 1863
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin
Sprog: dansk.

Basns ved Skjelskjr den 11 Mai 1863.

Kjre Ven!

Der ere Mennesker hvem det glder at faae et Brev fra mig, og dog skriver jeg ikke, min Skrivelse flyver maaskee derhen hvor Sympatien ikke er saa strk som hos mig; naar jeg er ret lykkelig, eller Sindet betynget, maa jeg udtale mig i Tale eller i skrevne Ord; i de sidste Dage har jeg flt Trang til at skrive, men til hvem? Ja tidt fler jeg mig saaledes trykket at jeg virkelig synes at jeg ikke har en eneste rigtig Ven, een jeg ret gidder lukke mig op for eller som jeg kan tro har Tid og Tanke for mig. I al den Tid jeg nu har vret fra Kjbenhavn, omtrent 18 Dage, har jeg vret utrolig flittig med at skrive om Reisen i Spanien; jeg tilbragte den meeste Tid paa min Stue med at nedskrive, da jeg var paa Christinelund, ligesaa utrtlig var jeg paa Holsteinborg og nu har jeg i Dag, her paa Basns, netop sluttet Opholdet paa Gibraltar, har altsaa, i noget over 14 Dage, skrevet den halve Bog; det skal vel endnu files, ja hele Opholdet i Barzelona for en Deel omskrives, det runder sig ikke, som de vrige Skildringer; min Dagbog har vret den trre Green hvorfra min Erindring lod skyde Blade og Blomster, jeg har saaledes forunderlig gjennemlevet igjen Reisen og naturligviis levet med Dig, fornummet vore smaa Rivninger, flt vore bedste Timer, kortsagt levet med Dig igjen, nedstemt og opstemt, men altid flt hvor uendelig kjr Du er mig; tidt har det vret mig som Du var i Stuen tt ved eller vilde komme hjem, ikke med Hovedpine, eller forstemt fordi der intet Brev var paa Posthuset, men med det rigtig gode Ansigt vor Herre har givet Dig. Jeg lnges efter Dig, kjre Ven! jeg trnger til at tale mig glad og let i Sindet; jeg var i godt Humeur paa Christinelund ogsaa paa Holsteinborg, hvor man er saa uendelig gode og hjertelige mod mig; her ovre paa Basns er jeg ligesaa velkommen, jeg er her nu paa tredie Dag, men til i Formiddags var den gamle Kammerherre Scavenius [her], for at arangere formynderlige Sager, han skal have megen Agtelse for mig og venligt Sind siger man, men jeg fler mig altid trykket, ved det underlige kolde, Jernhaarde jeg opfatter hos denne Mand; for et Par Timer siden tog han afsted! - Hvor jeg imidlertid uden fra maa sge min Forstemthed er vist nok, troer jeg, at det er frste Gang i det Vaaren kommer, at jeg er her paa Basns; altid var Foraars Besget her Indledning til en Reise i Udlandet, nu iaar vender jeg [tilbage] til det dunsthede Kjbenhavn, for dette Aar, just i dets Begyndelse, er min Reise endt, jeg skal sidde hjemme den varme Sommer, den lange Vinter, og blive endnu eet Aar ldre fr jeg igjen, og maaskee slet ikke, kan flyve afsted. Skoven er deilig grn, Luften er blaa over mig men ned mod Horizonten, hvor den berrer Havet, er den dunstgraae og danner en skarp Vinkel, Laaget er halv lukket, ikke som i Syd, reent taget bort. Du har det vel godt, vil jeg haabe; Du har faaet dine Forldre og din Sster hjem; har dem om Dig, der maa, skal og vil holde af Dig! Du er saa deilig ung; et heelt Liv ligger for Dig og din Virken, gid at jeg kunde begynde som Du, jeg har Varme nok dertil indeni, men hvorlnge slaaer vel Ild-Forraadet til? Een skjn Morgen er det udbrndt, og jeg selv er Aske. Tider ville dog vist komme, i din ldre Alder, at Du vil en enkelt Gang huske paa mig, mon det da kan glde mig? Hilsener bringer Du jo ikke Folk, det kan altsaa ikke hjelpe jeg sender disse til dine Forldre, din Sster og Drevsens! Du er dog en underlig Fyr! dine smaa Srheder vil jeg saa gjerne lgge op som Spaakort, og da faae ud, "Du bliver en stor Mand!" Den 20de Mai kommer jeg til Byen, Dagen efter sees vi, haaber jeg! lev vel kjre Jonas, Gud glde og velsigne Dig!

Din trofaste H.C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Basns ved Skjelskjr den 11 Mai 1863.

Kjre Ven!

Der ere Mennesker hvem det glder at faae et Brev fra mig, og dog skriver jeg ikke, min Skrivelse flyver maaskee derhen hvor Sympatien ikke er saa strk som hos mig; naar jeg er ret lykkelig, eller Sindet betynget, maa jeg udtale mig i Tale eller i skrevne Ord; i de sidste Dage har jeg flt Trang til at skrive, men til hvem? Ja tidt fler jeg mig saaledes trykket at jeg virkelig synes at jeg ikke har en eneste rigtig Ven, een jeg ret gidder lukke mig op for eller som jeg kan tro har Tid og Tanke for mig. I al den Tid jeg nu har vret fra Kjbenhavn, omtrent 18 Dage, har jeg vret utrolig flittig med at skrive [paa rettet til:] om Reisen i Spanien; jeg tilbragte den meeste Tid paa min Stue med at nedskrive, da jeg var paa Christinelund, ligesaa utrtlig var jeg paa Holsteinborg og nu har jeg i Dag, her paa Basns, netop / sluttet Opholdet paa Gibraltar, har altsaa, i noget over 14 Dage, skrevet den halve Bog; det skal vel endnu files, ja hele Opholdet i Barzelona for en Deel omskrives, det runder sig ikke, som de vrige Skildringer; min Dagbog har vret den [egne rettet til] trre Green hvorfra min Erindring lod skyde Blade og Blomster, jeg har saaledes forunderlig gjennemlevet igjen Reise og naturligviis levet med Dig, fornummet vore smaa Rivninger, flt vore bedste Timer, kortsagt levet med Dig igjen, nedstemt og opstemt, men altid flt hvor uendelig kjr Du er mig; tidt har det vret mig som Du var i Stuen tt ved eller vilde komme hjem, ikke med Hovedpine, eller forstemt fordi der intet Brev var paa Posthuset, men med det rigtig gode Ansigt vor Herre har givet Dig. Jeg lnges efter Dig, kjre Ven! jeg trnger til at tale mig glad og let i Sindet; jeg var i godt Humeur paa Christinelund ogsaa paa Holsteinborg, hvor man er saa uendelig gode og hjertelige / mod mig; her ovre paa Basns er jeg ligesaa velkommen, jeg er her nu paa tredie Dag, men til i Formiddags var den gamle Kammerherre Scavenius, for at arangere formynderlige Sager, han skal have megen Agtelse for mig og venligt Sind siger man, men jeg fler mig altid trykket, ved det underlige kolde, Jernhaarde jeg opfatter hos denne Mand; for et Par Timer siden tog han afsted! - Hvor jeg imidlertid uden fra maa sge min Forstemthed er vist nok, troer jeg, at det er frste Gang i det Vaaren kommer, at jeg er her paa Basns; altid var Foraars Besget her Indledning til en Reise i Udlandet, nu iaar vender jeg til det dunsthede Kjbenhavn; for dette Aar, just i dets Begyndelse, er min Reise endt, jeg skal sidde hjemme den varme Sommer, den lange Vinter, og blive endnu eet Aar ldre fr jeg igjen, og maaskee slet ikke, kan flyve afsted. Skoven er deilig grn, Luften er blaa over mig men ned mod Horizonten, hvor den berrer Havet, er den dunstgraae og danner en skarp Vinkel, Laaget er halvlukket, ikke som i Syd, reent taget bort. Du har det vel godt, / vil jeg haabe! Du har faaet dine Forldre og din Sster hjem; har dem om Dig, der maa, skal og vil holde af Dig! Du er saa deilig ung; et heelt Liv ligger for Dig og din Virken, gid at jeg kunde begynde som Du, jeg har Varme nok dertil indeni, men hvorlnge slaaer vel Ild-Forraadet til? En skjn Morgen er det udbrndt, og jeg selv er Aske. Tider ville dog vist komme, i din ldre Alder, at Du vil en enkelt Gang huske paa mig, mon det da kan glde mig? Hilsener bringer Du jo ikke Folk, det kan altsaa ikke hjelpe jeg sender disse til dine Forldre, din Sster og Drevsens! Du er dog en underlig Fyr! dine smaa Srheder vil jeg saa gjerne lgge op som Spaakort, og da faae ud, "Du bliver en stor Mand!" Den 20de Mai kommer jeg til Byen, Dagen efter sees vi, haaber jeg! lev vel kjre Jonas, Gud glde og velsigne Dig!

Din trofaste H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 10, 47-50)