The Hans Christian Andersen Center

Dato: 26. april 1863
Fra: H.C. Andersen   Til: Therese Henriques, f. Abrahamson
Sprog: dansk.

Christinelund ved Prst den 26 April 1863.

Kjre Fru Henriques!

I Torsdagsaftes var jeg endnu uvis om jeg den nste tidlige Morgen reiste, eller den Dag endnu skulde aflgge et Besg hos Dem. Jeg sagde til Portneren: "er det meget daarligt Veir da bliver jeg, men er det godt da reiser jeg. Finder De det blikstille i den tidlige Morgen da kald paa mig Klokken fire og jeg reiser med Dampskibet som gaaer Klokken sex, er det derimod graat og blsende, da vk mig frst en Time fr Banetoget gaaer!" Der blev kaldt paa mig Klokken fire med Forsikkring om at det var saa stille saa at det var en Lyst; jeg kjrte derfor ned til Dampskibet, og det pilede afsted, men Blst var det og vrre blev den; fr vi vare om tre Kroner susede Vinden i Tougvrket og Sen vendte det Hvide udad, men nu var der ikke Noget at sige, jeg maatte finde mig i Veiret som det var og da vi naaede Stevns blste en formelig Storm, med store vltende Blger; Landingen ved Bget var i hi Grad ubehagelig; Roerkarlene maatte springe i den strke Strm og skyde Baaden der ideligt stdte imod og det var en heel Kunst at balancere paa den uendelige lange Bro der frte ind i Skoven. Paa aaben Vogn, i Regn og Rusk, pidsket af Hagel, naaede jeg Christinelund hvor den unge Baron Stampes boe og hvor jeg i Glde blev modtaget af dem Allesammen. Jeg fler mig srdeles oplagt til at arbeide, nsten alle Dagene har jeg, paa Spisetiden nr og Aftentimerne, siddet i min Stue og skrevet paa "I Spanien"; jeg er allerede over Barcelona og Valencia, tnker i Dag at avancere i Bogen til Alicante, saa at jeg, om Gud vil, naar jeg naaer Kjbenhavn hjembringer den halve Reise-Skildring. Jeg bliver her hos Stampes indtil Lverdag Morgen skulde De derfor i denne Uge glde mig med Brev, da lad samme gaae til "Christinelund ved Prst", skriver De senere, da er det bedst at det sendes til Basns ved Skjelskjr. Hils kjrligt Deres Mand og Brnene,- det var en smuk og behagelig Middag, den seneste jeg tilbragte i Deres Kreds; de tre unge Mnd, De lode mig samles med, vare alle saa elskvrdige og behagelige. Skoven herude er endnu ikke grn, kun hist og her staaer et Bgetr med sit grnne Lv og fryser, jeg har Ild i Kakkelovnen, Vinden tuder vesterfra, men jeg har Solskin i mig, Spaniens varme Solskin, jeg gjenreiser i det skjnne Land, der dykker med sine Herligheder frem fra Tankerne; gid at jeg nu ret tydeligt maa daguerretypere det paa Papiret. Seer De Deres Svigerinde Fru Melchior, da bring min hjertelige Hilsen; jeg fik Dagen fr min Afreise, fra hendes Mand, en venlig Indbydelse til nste Dag at spise hos dem, dersom jeg blev, men De veed jeg blev ikke, men diede haardt Veir paa Sen. Nu lev vel! Gud glde og velsigne Dem!

Deres inderlig hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Breve til Therese og Martin R. Henriques 1860-75. (microfilmscan 91, 57-60)