Dato: 2. marts 1863
Fra: H.C. Andersen   Til: Therese Henriques, f. Abrahamson
Sprog: dansk.

Paris den 2den Marts 1863.

Kjære Fru Henriques!

Tak for Deres Brev, det første i dette nye Aar, det førte mig saa deiligt hjem i Deres Stue, hjem til mine store og smaa Venner; aldrig før har jeg paa nogen Reise i Udlandet, saaledes følt Glæde ved at komme hjem, som denne Gang; især fyldte det mig under Opholdet i Spanien, der dog var saa rigt paa herlige Indtryk ; her i Paris hvor jeg mindre glæder mig, hvor det er som drev jeg ned af en - Strøm mellem brogede Boutiquer og vexlende Dyrehavsbakker, hvorfra enkelte Landsmænd raabe "God Dag Andersen; hvad Satan skal vi see Dem.", er der en underlig Forstemthed indtraadt ved Tanken om hvad Aaret vil bringe mit Sind naar jeg nu snart kommer hjem, for vistnok aldrig meer at flyve afsted. Verden tager sig ud efter det Solskin man har i sig selv og kan give den, men hvor faaer man dette Solskin i sig, det maa gives. - Fra Spanien hjembringer jeg en Deel Smaadigte, jeg følte mig der saa lyrisk ungdommelig stemt, og dog fornam jeg ogsaa der en enkelt Gang et nordisk Kuldegys lagt ind i et Par Venne-Ord.

- I Dag skulde jeg egentligt ikke skrive Brev, jeg er forstemt, men at jeg dog skriver det og skriver til Dem, vil sige Dem, at det er som om jeg sad forknøt i Hjemmet og med Eet rev mig løs, tog Hat og Stok, sagde, jeg vil gaae ud, gaae hen et Sted hvor milde Øine see paa mig, hos Mennesker jeg holder af, og Humeuret vil løfte sig. - Fra Bordeaux skrev jeg Dem sidst til, jeg blev der i fjorten Dage og gik temmelig langsomt til Paris, som jeg ikke ret glædede mig til, jeg besøgte først Angoulem, Tours, Blois og Orleans; de gamle Bygninger i disse Byer interesserede mig. - Her i Paris boer jeg i et godt Qvarteer Cité Bergere, nær ved den store Opera, Opera Comique etc -. Digteren Bjørnstjerne Bjørnsen er kommet her, for et Par Dage siden og har besøgt mig; han boer langt paa den anden Side Seinen, en heel Reise ude i Paris. Gounods Musik til Faust interesserer mig særdeles, - - i dette Øieblik afbrydes jeg, Postbudet bringer mig et stort tykt Brev fra Kjøbenhavn, saa stort at det betales som dobbelt, glad aabner jeg det, og faaer kun en anonym Skrivelse med 5 Rdlr. i til en trængende Familie i Kjøbenhavn, som jeg skal der aflevere, det er lang Omvei de Penge gaae, og mig en stor Uleilighed, da man ikke tør lægge Penge i Breve, nu maa jeg sende Skrivelse til Sparekassen og til Pastor Rothe, som indsamler til den trængende Familie, det flyver afsted øieblikkelig; men det er dog en underlig Tankeløshed af de gode Mennesker, at lade mig besørge sligt fra Paris. - See det var en Afbrydelse.

Paris den 8. Marts 1863.

Afbrydelsen blev endnu længere, da jeg vilde fortsætte, det ovenfor skrevne fik jeg Besøg, kom derpaa ud og nu har jeg i de sidste Dage følt mig saa upasselig at jeg ikke har kunnet skrive, i Dag lyser det bedre op i mig og jeg skriver, skriver til Deres Svigerinde, som jeg skylder Brev og lægger da dette inden i hendes. Seer De Scharff da siig ham at jeg meget længe har savnet Brev fra ham. Deres Mand og Børnene hilse de paa det kjærligste. Veiret i Paris er mildt, men altid, graat og rusket; jeg havde egenlige strax Lyst til nu strax at reise hjem, men det er ikke Aarstiden, jeg tænker at De sidde nu i Iis og Snee; men naar man der har et hyggeligt Hjem og Solskin i sig saa kan man have det velsignet. Collin synes særdeles godt om Paris, vi vente hans Forældre her midt i Marts. Lev nu hjertelig vel. Deres

hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Breve til Therese og Martin R. Henriques 1860-75. (microfilmscan 91, 52-55)