Dato: 19. februar 1863
Fra: H.C. Andersen   Til: Christian Winther
Sprog: dansk.

Paris den 19 Februar 1863.

Kjære Professor Winther!

Det var et venligt, velsignet Brev, De gav mig! Tak derfor! Det gjorde mig godt, og jeg trængte dertil; thi jeg er noget forstemt, kan ikke groe fast i Paris, har aldrig kunnet det; her naaer Solskinnet ikke ind i mig, jeg synes, jeg seer ind i et altid dreiende, altid vexlende Caleidoskop, og naar jeg efter Midnat gaaer tilsengs, har jeg fra hele Dagen kun Træthed. Efterat jeg havde afsendt mit forrige Brev til Dem, kom mig i Tanke et Spørgsmaal, der kunde gjøres, og naar det besvaredes, var der klaret op i det Væsentlige, som nu og oftere kan stille os mod hinanden, hvilket er mig en Pine. Lad Professor Hartmann, Formand i Committeen, andrage om, at vor Cultusminister siger os, om det er i eller mod Testamentets Aand, at Digtere i den Alder, som nu Paludan-Muller og Brosbøll have, kunne erholde Legatet, og hvilken Alder der er Grændsen, for at Digtere endnu kunne uddannes og udvikles; maae da efter hans Dom ubetinget de nævnte Digtere affærdiges som færdige, da giver jeg med Glæde, ja, jeg forsikkrer Dem, med største Erkjendelse min Stemme til Carl Andersen; men er Cultusministeren enig med mig i, at det gives til den Digter, man kan vente sig det bedste Resultat af, [saa] Reisen [maa] være ham et aandeligt forfriskende Bad, da stemmer jeg iaar for Paludan-Muller, og De indseer, at jeg efter denne Anskuelse næste Aar rimeligviis stemmer for Brosbøll; disse To, anse er jeg, bør reise før Carl Andersen. Personligt holder jeg af ham, og det er mig piinligt, at jeg stilles i et uvenligt Forhold til ham, der just bliver mere trykkende ved Deres smukke Erkjendelse af hans Talent; men samvittighedsfuldt kan jeg ikke handle anderledes. Siger altsaa Cultusministeren, at det ikke er mod Testamentet at stemme for Paludan-Muller, da stemmer jeg iaar for denne Digter; siger Cultusministeren, at det er imod Testamentet, og at Paludan-Muller, Brosbøll, Kaalund etc. for deres Alder ikke kunne tages i Betragtning, da er min Stemme for Carl Andersen.

Nu er dette klaret, nu kan jeg sætte mig hos Dem og sladdre om Reisen, Paris trætter mig, om Spanien vil jeg heller fortælle, men hvor kan al dens Herlighed paa dette lille Blad, jeg vil nedskrive et Par Digte udsprungne der, de er kun for Dem og Deres Kone, Da maa ikke lade Dem trykke jeg har selv Brug for dem; jeg vil her føie til, at jeg antager at de Digte jeg sendte Dem til Deres Digtsamling, antager jeg at turde benytte i den Bog jeg rimeligviis giver om min Reise i Spanien. Meget længes jeg efter Deres Bog, skulde ikke Reitzel kunde skaffe den i mine Hænder her i Paris før den 15 Mars, den Dag [jeg] rimeligviis reiser bort! Her altsaa et Par Vers.

[slutningen mangler]

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscanning 12, 211)