The Hans Christian Andersen Center

420. Til Henriette og Louise Collin.

Paris 11 Februar 1863.

Kjre Fru Collin!

Meget lnges jeg efter at faae et Brev fra Dem og deri erfare om vi mdes i Paris, komme De ikke [her] til, senest den 15 Marts, da reise vi den femtende herfra, men komme De da blive vi til den 20 eller 21de og kunne da vre nogle Dage sammen med Dem, orientere Dem i Paris og srge for at De faae gode og nogenlunde billige Vrelser i samme Hotel som vi boe, Hotel Bergre, Rue Bergre, der har den ypperligste Beliggenhed i Paris, nr ved den store Opera, Opera Italien, Opera comique, Varites etc. Vi betale 6 Frank og boe ganske godt; bedre syntes jeg vi boede strax ved vor Ankomst, men Jonas var ikke tilfreds, nu har han det som han nsker det; man kan saaledes hver have et Sovevrelse og en lille Salon, hver med egen Indgang for tre Frank daglig. Jeg troer at Jonas finder megen Behag i Paris, det De maaskee bedre seer af hans Breve, end jeg kan fornemme af hans Ord, men jeg troer han er tilfreds. Et nyt Photograph-Billed af sig, sender han Dem nok i disse Dage, han troer at De ikke vil synes om det, jeg synes at det ligner ham meget!–Baron Holsteen til Langense er her, han reiser Sidst i Ugen til Rom, men treffer da vel neppe sammen med Dem; imorgen gjr han et stort Gilde for flere Danske, Jonas og jeg ere indbudne, men ingen af os komme, vi have begge tidligere taget Indbydelse, han hos en Professor, jeg hos en anden Lrd. Forleden Dag fik jeg et Brev fra Christian Winther i Anledning af det Ankerske Legat. Der har iaar af Poeter, mldt sig Paludan?Mller, Brosbll, Kaalund, Carl Andersen og C. Lund.–Brevet fra Winther rgrede mig, han skrev at dersom jeg ikke iaar var enig med ham at stemme for Carl Andersen, da meldte han sig Ud og vilde offentligen gjre Rede for sin Udtrdelse og oplyse Publicum om hvorledes det Ankerske Legat blev uddeldt. Jeg Varede ham at det bedrvede mig at komme i et uvenligt Forhold til ham, at jeg nskede at han blev, men at jeg, fr Afstemningen, vilde trde fra, thi skulde jeg stemme da kunde ingen Slags Trudsel bringe mig fra at flge min Overbeviisning at jeg handlede Ret ved at stemme iaar for Paludan Mller. Nu venter jeg at hre om Winther har taget mod mit Tilbud og altsaa mldt mig ud. Deres Mand kan De, naturligvis lade lse dette, men ingen Andre, thi jeg vil ikke at der tales ilde om Winther, i Anledning af den Srhed, ikke at ville vre med, naar han ikke faaer sin Villie. Nste Blad er til Louise. Hils Deres Mand og Landsmndene.

Hjerteligst

H. C. Andersen.

Kjre Frken Louise!

Paris den elevte Februar 1863.

Tak for Deres Brev og for Tilsendelsen af den Skrivelse Frken Marie Nutzhorn forundte mig, til hende skal jeg herfra Paris directe sende Brev. Det glder mig at De og Deres Moder synes saa godt om Rom at De ndig forlader den; De husker maaskee at jeg hjemme oftere har sagt: Rom og London ere mig de to Verdensbyer, i deres Modstning just optage de i sig Alt hvad jeg spredt sger i de andre store Steder. Heller ikke iaar vil Paris ret tiltale mig og jeg forsikkrer at jeg kun bliver her for Jonas s Skyld, han morer sig, ham tiltaler alt dette Nye og Brogede. Theatrene ere ogsaa udmrkede. Her ere to, hvor man ikke seer een Lampe, det er som var det Solskinsdag, hele Loftet er af Glas og gjennem dette falder Belysningen. Vi vare iaftes i det ene af disse og saae et Spektakkel?Stykke La Price de Pekin. Sceneriet og Decorationerne vare forbausende. Der kom ikke fr[r]e en[d] tyve Ryttere til Hest, de galloperede op og ned af Scenen; der blev skudt med Gevrer og Kanoner, men mrkelig var en Opiums Drm. Theatrets Gulv var en S af virkeligt Speilglas hvori Alt viiste sig omvendt. Store Aakander svmmede paa Vandet og ud af disse steeg skjnne Qvinde?Skikkelser, der fli gjennem Luften. I den store Opera overraskedes Jonas ogsaa ved Sceneriet og ved Dandsen, derimod er vor Nyrop en ganske anderledes genial Personlighed end den der optrder her i Paris. Bjrnstjerne Bjrnsen er her i Paris, og tager fransk Time Underviisning sammen med Jonas.–Han besgte mig strax ved sin Ankomst[;] var meget elskvrdig og fortalte mig i sin Naturlighed, hvem der ikke syntes om mig som Forfatter og at der var een der havde sagt at Jeg i mit Udvortes var styk; osv. Det er ikke behageligt at hre, men Jonas finder at jeg kan ikke forlange altid at hre Behagelighed og jeg sger ogsaa ret at vnne mig der til. Bjrnsen holder vistnok meget af mig!–Veiret er smukt, endnu er her ingen Snee! Deiligt var det om vi mdtes i Paris. Faae nu een af Forldrene til snarest at glde mig med Brev, thi fra Dem tr jeg vel intet vente.

Deres hengivne

H. C. Andersen.

[I Margen: ] Nu har jeg lst Sigurd Slembe og er opfyldt af den, Bjrnsen er ubetinget Nordens strste Digter, den der giver os Norden.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost