Dato: 11. februar 1863
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Collin, g. Lind
Sprog: dansk.

420. Til Henriette og Louise Collin.

Paris 11 Februar 1863.

Kjære Fru Collin!

Meget længes jeg efter at faae et Brev fra Dem og deri erfare om vi mødes i Paris, komme De ikke [her] til, senest den 15 Marts, da reise vi den femtende herfra, men komme De da blive vi til den 20 eller 21de og kunne da være nogle Dage sammen med Dem, orientere Dem i Paris og sørge for at De faae gode og nogenlunde billige Værelser i samme Hotel som vi boe, Hotel Bergére, Rue Bergére, der har den ypperligste Beliggenhed i Paris, nær ved den store Opera, Opera Italien, Opera comique, Variètées etc. Vi betale 6 Frank og boe ganske godt; bedre syntes jeg vi boede strax ved vor Ankomst, men Jonas var ikke tilfreds, nu har han det som han ønsker det; man kan saaledes hver have et Soveværelse og en lille Salon, hver med egen Indgang for tre Frank daglig. Jeg troer at Jonas finder megen Behag i Paris, det De maaskee bedre seer af hans Breve, end jeg kan fornemme af hans Ord, men jeg troer han er tilfreds. Et nyt Photograph-Billed af sig, sender han Dem nok i disse Dage, han troer at De ikke vil synes om det, jeg synes at det ligner ham meget!–Baron Holsteen til Langensøe er her, han reiser Sidst i Ugen til Rom, men treffer da vel neppe sammen med Dem; imorgen gjør han et stort Gilde for flere Danske, Jonas og jeg ere indbudne, men ingen af os komme, vi have begge tidligere taget Indbydelse, han hos en Professor, jeg hos en anden Lærd. Forleden Dag fik jeg et Brev fra Christian Winther i Anledning af det Ankerske Legat. Der har iaar af Poeter, mældt sig Paludan?Müller, Brosbøll, Kaalund, Carl Andersen og C. Lund.–Brevet fra Winther ærgrede mig, han skrev at dersom jeg ikke iaar var enig med ham at stemme for Carl Andersen, da meldte han sig Ud og vilde offentligen gjøre Rede for sin Udtrædelse og oplyse Publicum om hvorledes det Ankerske Legat blev uddeldt. Jeg Varede ham at det bedrøvede mig at komme i et uvenligt Forhold til ham, at jeg ønskede at han blev, men at jeg, før Afstemningen, vilde træde fra, thi skulde jeg stemme da kunde ingen Slags Trudsel bringe mig fra at følge min Overbeviisning at jeg handlede Ret ved at stemme iaar for Paludan Müller. Nu venter jeg at høre om Winther har taget mod mit Tilbud og altsaa mældt mig ud. Deres Mand kan De, naturligvis lade læse dette, men ingen Andre, thi jeg vil ikke at der tales ilde om Winther, i Anledning af den Særhed, ikke at ville være med, naar han ikke faaer sin Villie. Næste Blad er til Louise. Hils Deres Mand og Landsmændene.

Hjerteligst

H. C. Andersen.

Kjære Frøken Louise!

Paris den elevte Februar 1863.

Tak for Deres Brev og for Tilsendelsen af den Skrivelse Frøken Marie Nutzhorn forundte mig, til hende skal jeg herfra Paris directe sende Brev. Det glæder mig at De og Deres Moder synes saa godt om Rom at De nødig forlader den; De husker maaskee at jeg hjemme oftere har sagt: »Rom og London ere mig de to Verdensbyer, i deres Modsætning just optage de i sig Alt hvad jeg spredt søger i de andre store Steder«. Heller ikke iaar vil Paris ret tiltale mig og jeg forsikkrer at jeg kun bliver her for Jonas s Skyld, han morer sig, ham tiltaler alt dette Nye og Brogede. Theatrene ere ogsaa udmærkede. Her ere to, hvor man ikke seer een Lampe, det er som var det Solskinsdag, hele Loftet er af Glas og gjennem dette falder Belysningen. Vi vare iaftes i det ene af disse og saae et Spektakkel?Stykke La Price de Pekin. Sceneriet og Decorationerne vare forbausende. Der kom ikke fær[r]e en[d] tyve Ryttere til Hest, de galloperede op og ned af Scenen; der blev skudt med Geværer og Kanoner, men mærkelig var en Opiums Drøm. Theatrets Gulv var en Sø af virkeligt Speilglas hvori Alt viiste sig omvendt. Store Aakander svømmede paa Vandet og ud af disse steeg skjønne Qvinde?Skikkelser, der fløi gjennem Luften. I den store Opera overraskedes Jonas ogsaa ved Sceneriet og ved Dandsen, derimod er vor Nyrop en ganske anderledes genial Personlighed end den der optræder her i Paris. Bjørnstjerne Bjørnsen er her i Paris, og tager fransk Time Underviisning sammen med Jonas.–Han besøgte mig strax ved sin Ankomst[;] var meget elskværdig og fortalte mig i sin Naturlighed, hvem der ikke syntes om mig som Forfatter og at der var een der havde sagt at Jeg i mit Udvortes var styk; osv. Det er ikke behageligt at høre, men Jonas finder at jeg kan ikke forlange altid at høre Behagelighed og jeg søger ogsaa ret at vænne mig der til. Bjørnsen holder vistnok meget af mig!–Veiret er smukt, endnu er her ingen Snee! Deiligt var det om vi mødtes i Paris. Faae nu een af Forældrene til snarest at glæde mig med Brev, thi fra Dem tør jeg vel intet vente.

Deres hengivne

H. C. Andersen.

[I Margen: ] Nu har jeg læst Sigurd Slembe og er opfyldt af den, Bjørnsen er ubetinget Nordens største Digter, den der giver os Norden.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost