The Hans Christian Andersen Center

Dato: 8. februar 1863
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Paris den 8 Februar 1863.

Kjre Fru Melchior!

Tak for Deres kjre indholdsrige Brev, jeg modtog det i Bordeaux hvor jeg blev hele 14 Dage, thi Veiret der var saa mildt, jeg var midt i Foraaret syntes jeg og det forfriskede oven paa den Snee og Kulde jeg havde diet i Nord-Spanien. Netop til Juleaften kom jeg ind i Frankerige og feirede Festen i Bajonne, havde endelig en Kamin i min Stue, Ilden blussede og varmede; i Madrid og Burgos maatte jeg nies med et Fad Tr-Glder, der nr en Nat havde taget Livet af mig. Fra Bajonne besgte jeg det interessante Badested Biarrits, saae endnu engang det storartede rullende Hav og Spaniens sneebedkkede Bjerge, med Veemod sagde jeg Farvel til dem, thi jeg kommer neppe oftere til det deilige Land de aflukke. I Bordeaux hrte jeg frste Gang Gounods Opera "Faust", der srdeles tiltalte mig, nu har jeg hrt den fire Gange og er meget opfyldt af dette storartede Vrk. Fra Bordeaux tog jeg til Angouleme, Poitiers, Tours, Blois og Orleans, hvor de gamle Bygninger i hi Grad interesserede mig, isr Blois og Orleans. Paris har aldrig ret tiltalt mig, og heller ikke denne Gang, jeg fler mig saa umaadelig trt og lidt modtagelig for dette brogede Liv; i Spanien var mig alt nyt, jeg behvede kun at gaae ud paa Gaden og der viiste sig strax Eet eller Andet jeg kunde gjemme i min Tanke eller tegne paa Papiret; jeg har her i Paris begyndt paa at skrive om Reisen i Spanien, men foruden dette udvikler sig meer og meer hos mig, endnu en anden Gjengivelses Maade, nemlig en Roman; jeg har i Improvisatoren givet Italien, maaske vil det lykkes mig i en lignende Form at give Spanien. Skade for mig at jeg ikke kunde dette Sprog, jeg lrte kun saa meget at jeg kunde hjlpe mig i Gader og Boutiquer, men dets Velklang og Styrke har jeg dog forstaaet; i et lille Vers har jeg sjunget derom, jeg vil her afskrive det, men det maae ikke blive trykt, jeg har Bestemmelse for det.

Det spanske Sprog

Af Rythmer i Kastagnetter
er Klang i det spanske Sprog,
Det blger melodisk, som sang det
fra Hjerternes Nodebog,
Det som en Toledo-Klinge
sig bier og hugger dog til,
Det Ord har med Janus Hoved
Til Folke-Humorens Spil.
Betragt saa Murillos
Madonna,
meer Himmelsk dit ie ei saae,
Det spanske Sprog maa hun tale
og Englene det forstaae.

Jeg har i Spanien skrevet en Mngde Digte, nsten fra hver By hjembringer jeg eet, selv fra Madrid, den Stad der mindst behagede mig, da den saalidt har Charakteer af Spanien, dertil kom, at jeg frs, gik og ltede i Snee og havde kun et Fad Tr-Glder at opvarme mig ved. Her i Paris har jeg da Kamin, men Veiret er saa mildt at jeg kun om Aftenen lader Ilden blusse; Theatrene veed De begynde seent og vare ved til efter Klokken 12; kommer jeg da hjem saa seent er jeg delagt af Trthed, og dog saa levende i Sindet at jeg ikke kan gaae tilsengs, saa sidder jeg endnu en Time eller to, og det Liv er slet ikke for mig. Den Stumme i Portici og den hvide Dame, ere de to Operaer her ideligt opvartes med. Theater Lyrique har mere Forandring og der hrer man Operaen Faust, Richard Lvehjerte &. Jeg har ivrigt i Dag faaet en Friplads i den store Opera,under mit Ophold her, hver Aften og en ypperlig Plads, een af de frste; om nogle Dage, siger man mig, vil jeg faae Adgang til endnu et Par af de keiserlige Theatre. I den store Opera har jeg hrt, nsten br jeg sige seet, Den Stumme i Portici, Decorationer og Scene Arrangement er genialt, men Fenella er ikke hvad Fru Heiberg var, og Massaniello er ringe mod vor Nyrup; den franske Sanger saae simpel og jvn ud, var ikke gjennemtrngt af Massaniellos Aand, som Nyrup er det, Stykket gaaer bedre hos os, men i Paris er Indbindingen af Vrket forbausende glimrende og fylder Huset hver Aften. Hils nu hjerteligt Deres Mand og Brn, ligesom ogsaa Frken Zahle og hver som det kan fornie at modtage en Hilsen fra mig. Det var smukt om De overraskede mig endnu engang med den Fornielse at faae Brev fra Dem, jeg bliver i Paris endnu en Maaned. Vedlagte lille Epistel til Deres Svigerinde sender De nok til hende.

Hjerteligst og rbdigst

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad (LP 266, billed 6741-45)