The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 2. december 1837
Fra: H.C. Andersen   Til: Kirstine Marie Iversen
Sprog: dansk.

Kjbenhavn 2 December 1837 .

Men jeg hrer jo slet intet fra Dem! intet fra Deres Augusta; det er ikke smukt, jeg tnker virkeligt saa tidt og meget paa Dem, jeg har jo ogsaa skrevet sidst og skrevet et langt Brev. Nu har De rimeligviis begyndt paa at lse: "Kun en Spillemand", den behager meget; Thiele siger om den dadlende at det er mens han lser den, som om han vilde hen til sin Kjreste, men Veien til Stedet gjennem en deilig Have hvor han saae de prgtigste Blomster og de herligste Udsigter, saa han ordentlig blev rgerlig, og maatte sige, det er deiligt, men jeg vil til Kjreste. Saaledes i Romanen var ham saa mange poetiske Tanker, der standsede ham i at flge hvad der virkeligt interesserede ham. Overskou har i Dagen sagt en lignende Daddel, men sagt den lidt mere plump. Imidlertid ansees Bogen for min meest poetiske og jeg lnges efter at hre hvad De og Deres Augusta sige. lad det nu ikke vare for lnge! Gjennem Reitzel har jeg igaar, i hans Bogpakke til Odense sendt to Exemplarer af mit Portrt efter Professor Jensens Malerie. Det ene Exemplar er til Dem, min kjre odenseiske Moder, det andet til den gode sster Jette; de vil jo begge to besrge det i Ramme, saa jeg kan have den Fornielse at see mig selv naar jeg kommer. Fru Bgel har beriget mig med 12 Exemplarer og de fleste ere gaaede til Damer, isr unge Veninder, der alle, paa Eduard Collins Kone nr, finder det mindre smukt end Originalen; men ligne gjr det; lidt stykladende ere de strke Trk, men for Resten er det dog ikke saa ilde, den smukke Frken rsted, har faaet et, jeg skal hnge i Sovegemakket, mange unge Herrer vil misunde mig det, men jeg - hun er jo hemmelig forlovet siger Byen og jeg - jeg har ingen Formue og en lykkelig Kulde. Jeg fnger ikke der! ak, jeg er jo ogsaa et hist bedaget Menneske! Louise Collin lader mig det dagligt hre; ja selv Sophie rsted fortller at hun var et Barn da jeg var en ldre Herre! men det var ikke det vi skulde tale om; Portraittet vil Hempel sende Dem, eller De kunde afhente. Det morer mig, som om jeg var et Barn; det var dog et lille Tegn paa et Skridt fremad, at man faaer sit Portrait ud, det vilde ogsaa have forniet Deres salig Mand at see mig saaledes. Nu kommer jeg vel i Hempels Vindue eller Skab og mangen gammel Bekjendt vil sige: "Herre Gud, er det ikke Maria Skomagers Sn?" ja nogle vil vel sige, "Den unge Tras" eller hvad det var de kaldte min Bedstefader. Det er sandelig ikke Forfngelighed hos mig, men sikkert et barnligt Gemyts Glde, idet jeg i Kamp og Liden fra den strste Armod, de laveste Forhold har bragt det til, at mange af Landets dleste og bedste Mennesker holde af mig, at mit Navn er kjendt i Danmark, Norge, Sverrig og Tydskland, mine Arbeider oversatte og mit Portrait stukket, det er jo dog virkeligt noget, og jeg er Gud taknemlig af min hele Sjl! De, min moderlige Veninde, misforstaaer mig heller ikke i min Udtalelse. I revus des deux mondes staaer mit Ungdomsliv, naar Journalen kommer her til, vil det udentvivl blive oversat i Dagen, da skal De see hvorledes Odense ved mig bliver bemrket i det larmende Paris, ja hvem veed, maaskee driver jeg det nok saa vidt at der kommer i Geographien: "Odense, her er Digteren Andersen fdt! - Lee nu af mig! - Ivrig maa De endelig ved at lse dette Epistel betone det rigtigt, lse det med Naivitet, thi ellers tage alle mine Udtalelser sig forfrdelige ud; Himmelen vaage over at dette Brev aldrig bliver trykt.

I Onsdags saae jeg Caroline i Theatret, vi fik ikke talt et Ord sammen, jeg maa snart besge hende, men hun boer jo, som om det var i Bolbroe, naar man er i Odense, og jeg gaaer saa lidt ud; dagligt seer jeg Collins, thi det er Nabolaget; Jette Wulff og Fru Lsse have mig engang om Ugen, rsteds ogsaa kun engang, skjndt jeg jo, efter Byens Sigende, er forelsket i den (forlovede) smukke Sophie, andre af mine Venner seer jeg maanedsvis og eengang aarligt. Skriv mig nu til, eller lad Deres Augusta skrive, De kan jo den Dag spise llebrd og Bankekjd, som jo Pigen kan lave uden hendes Passenpaa; lad mig vide hvad de begge synes om Romanen og om Portraitet. En ny Roman spger i mit Hovede, en Tragedie er i sin Fdsel; en svensk Reise vil gjerne frem, et Bind Brne-Eventyr komme bestemt, en komisk Novelle piner mig og et erotisk Digt bliver skrevet imedens jeg ikke veed hvilket Arbeide jeg skal kaste mig over. Forvrigt arbeider jeg paa et Stykke til Studenterforeningen, det foregaar halv i Vandet halv paa Landet, frste Act er frdig! I Dag skal jeg i behageligt Middags Selskab hos Wulffs, det bestaaer af Weyse, Oehlenschlger, Kock, Marmier, Adler og Flge. Folk de her, som i Pestens Tid, Himlen veed naar jeg bliver raabt op! - hils alle!!

Deres inderligt hengivne

Kjbenh 2 December 1837

H. C. Andersen.

[Udskrift:] veldle Madam K. M. Iversen

Enke efter Hr Boghandler Iversen

frit

Odense

Tekst fra: Solveig Brunholm