The Hans Christian Andersen Center

Dato: December 1837
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

[Dec. 1837]

Jeg skriver strax kjre Andersen! fordi De synes at nske det, fordi jeg troer De trnger til nogle venlige Ord, og for at vise Dem, at jeg saa gjerne vil vre ret ssterlig god imod Dem. Deres sidste Brev var saa uhyre veemodigt at det satte mig i en srgmodig Stemning, nu da jeg ret har tnkt over det og hvad der har nedstemt Dem i saa hj Grad er jeg igjen roligere, thi det forekommer mig at Tingene om Dem ikke ere saa mrke som De tror at see dem. At den gode smukke Pige De fler Dem saa tiltrukken af endnu er meget ung anseer jeg for hldigt, hun vil da kunne vente paa bedre Udsigter, uden ngstelse for at Tabet af Ungdom og Munterhed skal gjre hende mindre kjr for Dem, og deler hun deres Flelse, som jeg efter Deres Vens Raad forudstter, hvor kan De da frygte for at hun skulde binde sig til en Anden. Viis hende ved nogle smaae Opofrelser at hun er Dem kjr, tal aabent med hende om deres usikkre Forhaabninger, sig hende som De har sagt os, at De ikke vil udstte et Vsen De holder af for en uvis Fremtid, og derfor ikke tr tnke paa Givtermaal, hun maa da fle Agtelse for Dem, og er De hende saa kjr som jeg nsker og haaber, da vil hun sikkert med Glde vente paa bedre Dage, og imidlertid forskjnne DeresSaaledes tnker jeg gode Andersen; men betragt ikke hvad jeg her har skrevet som nogen Raad, jeg vil ikke have paa min Samvittighed at have tilskyndet Dem til Noget De maaskee engang kunne fortryde, jeg kjender jo ogsaa alt for lidt til det Forhold jeg her har omtalt, til med Klarhed at kunne bedmme det. Lov mig kun at De ikke vil forsage, ikke sammenligne Dem med Christian, De veed jo ikke hvormegen Lykke Verden endnu kan gjemme for Dem, o hvem der var riig, hvem der ret kunde gjre noget for sine Kjre, jeg kan kun bede for Dem, og det vil jeg ret inderligt ! De siger at vi ikke ville beholde Dem lnge, at De nsker at d, o, sig ikke det, jeg har fr altid haabet at jeg skulde gaae forud for alle mine Kjre, og jeg kan ikke ngte at jeg tnker mig Ddsjeblikket som en salig Flelse, som naar man har lagt sig til Hvile og er nr ved at sove ind, da jeg for nogle Aar tilbage var saa svag, havde jeg hvert Foraar den Flelse, naar Du nu satte Dig stille hen, og lukkede jnene, saa maatte det vre forbi, jeg er jo nu rask; men saaledes haaber jeg engang at d, og jeg har ogsaa foresat mig, saavidt det staaer i menneskelig Magt, ret at nyde mine Ddsjeblikke. Jeg hnger ikke ved Livet; men jeg nsker dog heller ikke at d, jeg fler godt at jeg endnu ikke er god nok dertil. De maa ikke bilde Dem ind at De er saa meget bedre, det kan jeg ikke taale, og ikke bre. Fra den gode gamle Bedstemor kan jeg endnu bringe Dem en hjertelig Hilsen, den egentlige Sygdom er nsten hvet sige Lgerne; men hun har ikke mange Krfter tilbage, hun sover nsten bestandig og er saa mild og taalmodig i de jeblikke hun er vaagen, og klager ikke over Smerter; men i de to sidste Dage har hun nsten vret ganske udeeltagende. I forrige Uge sad jeg en Aften ved hendes Seng, hun var dengang noget bedre, jeg gjorde alt for at opmuntre hende, vi talte ogsaa om Dem, jeg maatte hente deres Portrait holde Lyset tt foran det, hun saae saa mildt paa det, og vilde at det skulde hnges under Speilet mellem Bedstefars og hendes Portraiter. O, gid hun dog maa leve! vi have ikke meget Haab. I Aften er Moder hos hende. Hvor det vilde fornje mig at lse deres Ungdomsliv i revue des deux mondes; men det er vel ikke til at tnke paa. Jeg har lst et Brudstykke af en Beskrivelse over Norge af Marmier, det er let og smukt fortalt; men der er saa mange Urigtigheder deri, saaledes kalder han f. Ex. Ringerige et Bjerg og siger at Veien til Thronhjem gaaer over det. Det glder mig inderligt at Improvisatoren bliver oversat paa fransk, er De dog ikke et lykkeligt Menneske, naar De ret skjnnede derpaa; men det gjr De jo ogsaa, De er jo undertiden saa barnlig glad, og De har Aarsag til at vre det. Dennegang maa De tage tiltakke med et daarligt Brev, da Fader og Christian sidde her og lse Latin og tale derom saa jeg er nrved at blive ganske r i Hovedet, det er slemt nok, thi nu maa De i lngere Tid ikke vente at hre noget fra mig, jeg er i Brevgjld til Sstrene, til Fr. Lesse, til Betty S til Fr. Selchier osv. osv ! og jeg skriver igrunden ikke gjerne, det angriber mig, da jeg daglig har saa mange Timer til Hovedarbeide. "Hvert Brev Jette skriver", siger Gusta spgende, "tager lidt af hendes Livskraft med sig", hun veed ikke at hun igrunden har ret. Paa den sidste Tid har De flgelig faaet endeel af min Livskraft, derfor maa De dog vre mig lidt taknemmelig, og til Gjengld love mig, at De ikke vil d, at De vil overveie hvad jeg har sagt Dem, og tro at et kjrligt Ssterhjerte har indgivet mig det. Levvel min Ven, giv mig deres Glder og Sorger, hvis begge blive Dem for tunge at bre ene, jeg er ikke saa snverhjertet at jeg ikke skulle kunne rumme de frste, og til at bre de sidste har jeg idetmindste en god Villie. Levvel og tro at De i enhver Omvexling af Deres Liv skal gjenkende og gjenfinde

Deres trofaste Sster Jette.

Schleppegrell har ikke seet deres Portrait hos os, da hun ikke nylig har vret her, til Plums har Gusta havt det en Aften med, de fandt det saa overordentligt liigt det gldede ret Caja, og hun talte om at anskaffe sig det. Jeg har ikke viist Deres Brev til nogen herhjemme, da jeg ikke vidste om De nskede det, kun Bedstemor har jeg bragt Deres gode nsker for hendes Bedring. Gud give de maatte gaae i Opfyldelse, gjennem Fr. Lesse skal jeg lade Dem vide naar hun er bedre eller slettere.

Skriv ikke fr lngere hen gode A jeg har en Grund derfor som jeg i dette jeblik ikke kan sige Dem. De har ikke sagt mig hvad Professor Abrahams siger om Deres Bog! Jeg vil hre efter hos Hempel om han har Musiken til Deres "Rosenknop" jeg tnker det, maaskee den staar for Gustas Stemme, jeg synger saa sieldent, kun lidt naar jeg er allene, min Stemme har jo tabt sig saa meget paa de senere Aar. Levvel.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost