Bordeaux den 5 Jan. 1862 [dvs.1863].
Kjære Fru Henriques!
For et Øieblik siden modtog jeg to Breve fra Kjøbenhavn, det ene var fra Dem3, som saa trofast og venligt erindrer mig; det andet var fra Deres fortræffelige Svigerinde Fru Melchior; jeg tager strax Pen og Papir, skriver til Dem, De meddeler Deres Svigerinde lidt af det Skrevne, snart skal hun igjen erholde Brev, hun fortjener det for sit venlige Sind og de righoldige Breve, da kan hun igjen bringe Dem Meddelelse om min videre Reise. Hils paa det hjerteligste! mit forrige Brev fik De fra Madrid, hvor fra jeg gjorte en Udflugt til det maleriske Toledo, vendte saa igjen tilbage og blev endnu omtrent 14 Dage i den store Stad, der har meget lidt Udseende af en spansk By, den er for mig kun et Besøg værd for det mageløse Billedgalleri, den Rigdom her findes af Raphael, Velasqe og Mesteren for alle Mestere: Murillo, er overvældende; ogsaa den italienske Opera var fortræffelig, jeg hørte Trovatore, Norma, Luzia & og i den svenske Minister, vor egen var ikke i Spanien, han er nok i Kjøbenhavn, havde jeg en særdeles Ven og Beskytter; Climatet var imidlertid for ubehageligt til at blive i en Stad hvor Opholdet er utroligt dyrt og Udbyttet for mig som Digter ikke stort; jeg leed i Hals og Hoved af den gjennemtrængende tørre Vind der i og for sig paa den Tid af Aaret er meget farlig. I Burgos vilde jeg feire Juleaften var Bestemmelsen, men i Burgos kom jeg saaledes ind i det nordlige Spaniens Vinter at jeg nær var sneet inde; omtrent en halv dansk Miil udenfor Byen ligger det Kloster hvor den besjungne Cid er begravet, men uagtet jeg blev tre Dage i Burgos var det umueligt at komme derud, Sneen laae altfor høit og da jeg frygtede for at Veien Dag for Dag vilde blive mere og mere besværlig over Pyrenæerne, tog jeg en rask Beslutning, sagde Lev vel til mit ellers saa skjønne Spanien og naaede Juleaften Bayonne; her fik Collin og jeg endeligt Værelse med Kamin, vi fyrede godt i, det alene var en heel Fest, ud paa Aftenen satte jeg et Par Lys paa Bordet, tændte en Voxstabel som jeg satte om Champagneflasken og det var vort Juletræ; vi drak Venners og Veninders Skaal og "Aftenen gik!" som der siges i Komedien: Den nye Barselstue. Anden Juledag toge vi ned til det i de sidste Aar meget besøgte Badested Biarritz der ligger ved den biscaiske Havbugt; Brændingen var voldsom, det var et mægtigt Skue, Spaniens Bjerge, tæt ved laae bedækkede med Snee; vi bleve her nogle Dage og havde varmt Solskin, smukt Veir, det var som Foraar for os der kom fra den spanske Vinter. Nu er Collin og jeg i Bordeaux, have allerede været her flere Dage og nyde stor Gjæstfrihed hos vor Landsmand Viinhandler Jørgensen, ligesom hos den danske Consul Kirstein; Operaen er fortræffelig, der synges hver Aften og i Løbet af 6 Dage er her givet: Favoritten, Jødinden, Rigoletto og Martha, hvad siger De om et saadant Repertoire, de fire Aftener kunne vi have godt af i en heel Maaned, imorgen haaber jeg at høre Operaen Faust. Veiret er mildt og smukt; endnu igaar kjørte vi i aaben Vogn ud paa Landet og saae der det smukke Landsted Kirsteins Moder eier, jeg kom hjem med to store Bouquetter plukkede ude i Haven. Den første Februar, om Gud vil, er jeg ganske vist i Paris, glæd mig der med at jeg finder et Brev fra Dem, adresseret til den danske Legation; lad mig vide hvad man synes om mine Smaavers i Christian Winthers Digtsamling, eller om de maaskee forsvinde der mellem de rigere Pragtblomster; hvad synes man om mit lille Eventyr i Folkecalenderen, "Dagbladet" som jeg her læser, nævner det ikke. Jeg hører at Jomf: Schmidth og Hr. Päetz ere blevne forlovede, er det saaledes? - Bring Deres Mand og alle Børnene hjertelige, kjærlige Hilsener. Nytaarsaften feirede jeg paa min lille Stue her i Bordeaux og levende tænkte jeg paa Dem og Deres, forunderlig klar stod mig i Tanke den Nytaarsaften da, i Deres Hjem, Bille saa smukt udbragte min Skaal, hils ham og hans Frue! Seer De nogen af Hartmanns, da lad Faderen Hartmann faae at vide at jeg er forbauset over hans Udholdenhed i at lade være med at skrive, det kunde jeg ikke ligne ham i og i Grunden er jeg bedrøvet fordi han slet intet Livstegn giør, jeg jublede til ham fra "den anden Verden", da jeg var der ovre. Nu et glædeligt lyksaligt Nytaar! bring samme Ønske fra mig til Frøkenerne Price ligesom til min unge Ven Scharff. Hjerteligst
H. C. Andersen.
Vil De lade være at frankere Deres Breve, jeg frankerer ikke mine!
