Dato: December 1837
Fra: H.C. Andersen   Til: Conrad Rantzau-Breitenburg
Sprog: dansk.

Deres Excellence

er kommet mig saa kjærligt i møde, har yttret Deeltagelse for mit vel, hvorfor en god Gud vil lønne Dem; af hele mit hjerte er De mig kjær, og jeg føler Trang til at nærme mig Dem, om hvad jeg alt en Gang har sagt Dem, det at jeg trænger til Deres Interesse, det, at De maa gjøre noget for mig, gjør Afstanden mellem os dobbelt stor. Gid et lykkeligere tidspunkt i mit Liv var indtraadt! det er om dette jeg maa tale med Dem, De har tilladt mig det, mundtligt ville det vist være mere passende, men jeg kan det ikke, og De vil tilgive mig det. Jeg har i dette Øieblik megen Glæde af mine Arbeider, jeg bliver i Udlandet mere erkjendt, end jeg turde haabe; [overstr: til min] en fransk Oversættelse af Improvisatoren er under Arbeide i Paris og vil der udkomme der i Begyndelsen af næste Aar, det er mig en stor Ære og jeg er Gud taknemlig derfor; den første Indvirkning af den Erkjendelse Verden giver mit Talent, er Taknemlighed, men dernæst Angest for ei at vise en større Udvikling, en bestandig Fremskriden. Jeg føler Ungdomskraft hos mig, jeg kan levere noget endnu bedre end jeg har gjort det, men min Skole er Livet, deri maa jeg tumle mig; komme til at reise igjen var det Bedste for mig og med Guds Bistand, jeg skulde vise Frugter deraf; men det lader sig nok ikke gjøre nu! - I Blatter fur literarische Unterhaltung har staaet / at det var roesværdigt og kongeligt af [overstr: den danske Konge] Frederik den Sjette at han lod talentfulde Mænd Reise og man tilføier smigrende for mig, at jeg har viist Frugter deraf! En ny Reise tør jeg tro vilde gøre endnu mere, men en saadan tør jeg ikke haabe. Kongen kjender mig ikke, har ikke Idee om min Art af Virksomhed. [Overstr: Ved] I Bøgerne ligge ogsaa skatte; jeg trænger til en Art Hvil fra min Productivitet for med fornyet Kraft at fremtræde til Ære for mig selv og mit Fædreland; men - jeg nødes til at skrive for at leve. De ved det, vi har talt derom, De var deeltagende nok til at lede Samtalen derhen. - Jeg føler det, der kan blive noget af mig, men jeg gaaer til Grunde gjøres der ikke noget nu for mig. Med fire hundred Daler Aarligt, til jeg kommer i et Slags Vei, er jeg ræddet; jeg er overbeviist om at Kongen vil give mig dem, dersom han kjendte mig, dersom han ret begreb mig som De gjør det. Mine Venner have sagt mig [overstr: det], at jeg maa gribe dette Øieblik, min Trang er ogsaa stor, [overstr: men jeg kun Hauch} Digteren, Professor / Hauch i Sorø, har skrevet en Ansøgning for mig, bedet mig blot reenskrive den og overrække den til Kongen; men jeg kan ikke, jeg kan ikke sige til ham min Trang, og hvorledes skulde han vide om jeg fortjente hans Naade. [overstr: Det har jeg] En anden maa sige ham det og den eneste jeg veed og troer har Hjerte og Forstand der til, er De. Mit hele Livs Lykke, al min Fremtids Virksomhed lægger jeg Deres Haand; siig blot til Kongen, hvad jeg veed De [overstr: har] kjærligt har sagt til Andre om mig, afslaae mig ikke denne Bøn, troer De, der rører sig noget i mig, [overstr: da vær den, som Gud virker igjennem for at] da tag Dem af mig, kun denne ene gang kan jeg betle om Deres Godhed, De skal faae Ære af mig, med Guds Hjælp skal De! Jeg kan ikke overrække Kongen min Ansøgning, fortælle ham hvem jeg og hvad vil ogsaa det nytte til? Nei, maa jeg give Dem den, vil De [overstr: være] lade den komme i Kongens Hænder, sige et [overstr: kjærligt] godt Ord for mig, da er jeg hjulpet, afslaae mig det ikke! et Afslag selv under den smukkeste / form, vil [overstr: og] udslette enhver Forhaabning i denne Retning, da kan jeg intet gjøre, og min Virken er saaledes forbi. [overstr: O stød mig ikke] Jeg ved nok hvormeget jeg beder Dem om, men det er mit Livslykke det gjælder; [overstr: jeg har kun] overræk Kongen min Ansøgning! og med Guds Hjælp, De skal ikke faae Skam af mig! - Med Uro og Angest venter jeg Deres Svar, om jeg tør bringe Dem Ansøgningen! [overstr: Vor Herre] Vor Herre var mig altid god! det, som var bedst for mig skete altid, han vil tale til Deres Hjerte, bedre end jeg kan det.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 880-83)