The Hans Christian Andersen Center

Dato: December 1837
Fra: H.C. Andersen   Til: Conrad Rantzau-Breitenburg
Sprog: dansk.

Deres Excellence er kommet mig s krligt i mde, har ytret deltagelse for mit vel, hvorfor en god Gud vil lnne Dem; af hele mit hjerte er De mig kr, og jeg fler trang til at nrme mig Dem, og, hvad jeg alt en gang har sagt Dem, det, at jeg trnger til Deres interesse, det, at De m gre noget for mig, gr afstanden mellem os dobbelt stor. Gid et lykkeligere tidspunkt i mit liv var indtrdt! Det er om dette, jeg m tale med Dem; De har jo tilladt mig det; mundtligt ville det vistnok vre mere passende; men jeg kan ikke, og De vil tilgive mig det. Jeg har i dette jeblik megen glde af mine arbejder, jeg bliver i udlandet mere erkendt, end jeg turde hbe; en fransk oversttelse af "Improvisatoren" er under arbejde i Paris og vil udkomme der i begyndelsen af nste r; det er mig en stor re, og jeg er Gud taknemmelig derfor; den frste indvirkning af den erkendelse, verden giver mit talent, er taknemmelighed, men dernst angst for ikke at vise en strre udvikling, en bestandig fremskriden. Jeg fler ungdomskraft hos mig, jeg kan levere noget endnu bedre, end jeg har gjort; men min skole er livet, - deri m jeg tumle mig; komme til at rejse igen, var det bedste for mig, og, med Guds bistand: jeg skulle vise frugter deraf; men det lader sig nok ikke gre nu! - I "Blatter fur literarische Unterhaltung" har stet, at det var rosvrdigt og kongeligt af Frederik den Sjette, at han lod talentfulde mnd rejse, og man tilfjer smigrende for mig, at jeg har vist frugter deraf! En ny rejse, tr jeg tro, ville gre endnu mere; men en sdan tr jeg ikke hbe. Kongen kender mig ikke, har ikke ide om min art af virksomhed. I bgerne ligger ogs skatte; jeg trnger til en art hvile for min produktivitet for med fornyet kraft at fremtrde til re for mig selv og mit fdreland; men - jeg ndes til at skrive for at leve. De ved det; vi har talt derom; De var deltagende nok til at lede samtalen derhen. - Jeg fler det: der kan blive meget af mig; men jeg gr til grunde, gres der ikke noget for mig. Med fire hundrede daler om ret, til jeg kommer i en slags vej, er jeg reddet; jeg er overbevist om, at kongen ville give mig dem, dersom han kendte mig, dersom han ret begreb mig, som De gr det. Mine venner har sagt mig, at jeg m gribe dette jeblik; min trang er ogs stor! Digteren, professor Hauch i Sor, har skrevet en ansgning for mig, bedt mig blot renskrive den og overrkke den til kongen; men jeg kan ikke, jeg kan ikke sige ham det, og den eneste, jeg ved og tror har hjerte og forstand dertil, er De. Mit hele livs lykke, al min fremtids virksomhed lgger jeg i Deres hnd; sig blot til kongen, hvad jeg ved, De krligt har sagt til andre om mig! Afsl mig ikke denne bn! Tror De, der rrer sig noget i mig, da tag Dem af mig. Kun denne ene gang kan jeg betle om Deres godhed. De skal f re af mig, med Guds hjlp skal De! Jeg kan ikke overrkke kongen min ansgning, fortlle ham, hvem jeg er, - og hvad vil ogs det nytte? Nej, m jeg give Dem den? Vil De lade den komme i kongens hnder, sige et godt ord for mig, - da er jeg hjulpet; afsl mig det ikke! Et afslag, selv under den smukkeste form, vil udslette enhver forhbning i denne retning; da kan jeg intet gre, og min virken er sledes forbi. Jeg ved nok, hvor meget jeg beder Dem om; men det er mit livs lykke, det glder; overrk kongen min ansgning, og, med Guds hjlp, De skal ikke f skam af mig! - Med angst og uro venter jeg Deres svar, om jeg tr bringe Dem ansgningen! Vorherre var mig altid god; det, som var bedst for mig, skete altid; han vil tale til Deres hjerte, bedre end jeg kan det.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Deres Excellence

er kommet mig saa kjrligt i mde, har yttret Deeltagelse for mit vel, hvorfor en god Gud vil lnne Dem; af hele mit hjerte er De mig kjr, og jeg fler Trang til at nrme mig Dem, om hvad jeg alt en Gang har sagt Dem, det at jeg trnger til Deres Interesse, det, at De maa gjre noget for mig, gjr Afstanden mellem os dobbelt stor. Gid et lykkeligere tidspunkt i mit Liv var indtraadt! det er om dette jeg maa tale med Dem, De har tilladt mig det, mundtligt ville det vist vre mere passende, men jeg kan det ikke, og De vil tilgive mig det. Jeg har i dette ieblik megen Glde af mine Arbeider, jeg bliver i Udlandet mere erkjendt, end jeg turde haabe; [overstr: til min] en fransk Oversttelse af Improvisatoren er under Arbeide i Paris og vil der udkomme der i Begyndelsen af nste Aar, det er mig en stor re og jeg er Gud taknemlig derfor; den frste Indvirkning af den Erkjendelse Verden giver mit Talent, er Taknemlighed, men dernst Angest for ei at vise en strre Udvikling, en bestandig Fremskriden. Jeg fler Ungdomskraft hos mig, jeg kan levere noget endnu bedre end jeg har gjort det, men min Skole er Livet, deri maa jeg tumle mig; komme til at reise igjen var det Bedste for mig og med Guds Bistand, jeg skulde vise Frugter deraf; men det lader sig nok ikke gjre nu! - I Blatter fur literarische Unterhaltung har staaet / at det var roesvrdigt og kongeligt af [overstr: den danske Konge] Frederik den Sjette at han lod talentfulde Mnd Reise og man tilfier smigrende for mig, at jeg har viist Frugter deraf! En ny Reise tr jeg tro vilde gre endnu mere, men en saadan tr jeg ikke haabe. Kongen kjender mig ikke, har ikke Idee om min Art af Virksomhed. [Overstr: Ved] I Bgerne ligge ogsaa skatte; jeg trnger til en Art Hvil fra min Productivitet for med fornyet Kraft at fremtrde til re for mig selv og mit Fdreland; men - jeg ndes til at skrive for at leve. De ved det, vi har talt derom, De var deeltagende nok til at lede Samtalen derhen. - Jeg fler det, der kan blive noget af mig, men jeg gaaer til Grunde gjres der ikke noget nu for mig. Med fire hundred Daler Aarligt, til jeg kommer i et Slags Vei, er jeg rddet; jeg er overbeviist om at Kongen vil give mig dem, dersom han kjendte mig, dersom han ret begreb mig som De gjr det. Mine Venner have sagt mig [overstr: det], at jeg maa gribe dette ieblik, min Trang er ogsaa stor, [overstr: men jeg kun Hauch} Digteren, Professor / Hauch i Sor, har skrevet en Ansgning for mig, bedet mig blot reenskrive den og overrkke den til Kongen; men jeg kan ikke, jeg kan ikke sige til ham min Trang, og hvorledes skulde han vide om jeg fortjente hans Naade. [overstr: Det har jeg] En anden maa sige ham det og den eneste jeg veed og troer har Hjerte og Forstand der til, er De. Mit hele Livs Lykke, al min Fremtids Virksomhed lgger jeg Deres Haand; siig blot til Kongen, hvad jeg veed De [overstr: har] kjrligt har sagt til Andre om mig, afslaae mig ikke denne Bn, troer De, der rrer sig noget i mig, [overstr: da vr den, som Gud virker igjennem for at] da tag Dem af mig, kun denne ene gang kan jeg betle om Deres Godhed, De skal faae re af mig, med Guds Hjlp skal De! Jeg kan ikke overrkke Kongen min Ansgning, fortlle ham hvem jeg og hvad vil ogsaa det nytte til? Nei, maa jeg give Dem den, vil De [overstr: vre] lade den komme i Kongens Hnder, sige et [overstr: kjrligt] godt Ord for mig, da er jeg hjulpet, afslaae mig det ikke! et Afslag selv under den smukkeste / form, vil [overstr: og] udslette enhver Forhaabning i denne Retning, da kan jeg intet gjre, og min Virken er saaledes forbi. [overstr: O std mig ikke] Jeg ved nok hvormeget jeg beder Dem om, men det er mit Livslykke det gjlder; [overstr: jeg har kun] overrk Kongen min Ansgning! og med Guds Hjlp, De skal ikke faae Skam af mig! - Med Uro og Angest venter jeg Deres Svar, om jeg tr bringe Dem Ansgningen! [overstr: Vor Herre] Vor Herre var mig altid god! det, som var bedst for mig skete altid, han vil tale til Deres Hjerte, bedre end jeg kan det.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 880-83)