Dato: 28. december 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Just Mathias Thiele
Sprog: dansk.

Biaritz ved Pyrenæerne den 28 December 1862

Kjære Ven!
Tak for Deres hjertelige Brev, det var kun 6 Dage om at gaae fra Kjøbenhavn til Sevilla. Det er en høist interessant By og man føler det især ved at komme fra Cadix, der ingen Mærkeligheder frembyder, men som jeg kun kan omtale som en særdeles venlig By tæt ved det deilige Hav. Sevilla har mange Minder fra Maurertiden, Alcazar er et lille Aladdins Slot og Domkirken den mægtigste jeg har seet i Spanien og hvilken Rigdom af, Murillos uforglemmlige Billeder! Solen skinnede vamrt, Luften var altid blaa, men Morgen og Aften blev det isnende koldt, Spanierne svøbte sig i deres store Kapper, Vinteren begyndt. I Cordova blev det noget mildere (der havde jeg stadigt Skylregn c: i nu Maaneder havde man ikke faaet en Regndraabe. Domkirkens Indre er endnu saa temmelig det samme som da Maurerne her sang til Mohameds Pris; gyldne arabiske Indskrifter fra Alkoranen skinne over de hesteskoformede Buer, mellem en heel Skov af mægtige Steensøiler der bærer Loftet. Ved Cordova slipper Jernbanen og jeg maatte i 22 Timer rumle afsted i en daarlig Diligense for /at naae Mudela; Fondaen der, var imidlertid saa slet, med Træskodder istedetfor Glasruder; jeg satte mig strax ind i Banevognen og kjørte der endnu 9 Timer, naaede da midt om Natten Madrid og var pludselig inde i Vinteren; Kamin kunde jeg ikke opdrive i Hotellet, en Brasero varmede ikke Huus op; udenfor var Snee Morgen og Aften, Regn og Rusk opad Dagen, man har det aldrig paa den Aarstid, værre i Kjøbenhavn imidlertid er jeg dog blevet hele 18 Dage i Spaniens Hovedstad, der Intet har af Spansk, den ligner enhver anden stor Stad, kun dets Billedgalleri overgaaer alle Andre: Hvilken Rigdom af Velasque og Murello! desuden en Mængde Billeder af Raphael, Titian og Rubens. for mig er Murello den første af dem Alle, han er mig Verdens største Maler. Fra Madrid besøgte jeg Toledo og blev der en fire Dage, den er unægtelig den meest maleriske af alle Byerne i Spanien og hvilke. Eensomhed rundtom! hvor her er vildt og øde! den gule dybe Tajo, gaaer med rivende Fart under den hele i Gruus synkende By; Rester af Broer og Bygnings-Ruiner rage frem i Vandet; nøgne, / mellem hinanden henkastede Klippeblokke danner den anden Bred; Eet af mine vistnok bedste Smaadigte fra Spanien er et Billede af denne By, i dens Alvor og Eensomhed. Her var imidlertid meget koldt og jeg kom med en svær Hoved og Halspine tilbage til Madrid; der mødte jeg megen Velvillie og Imødekomen hos en Deel spanske Lærde og Poeter; den svenske Minister, Exellense Bergman bidrog alt til at gjøre mig Opholdet saa nyttigt og behageligt muuligt, han er en høist elskværdig Personlighed. Af de meest feirede Poeter lærte jeg at kjende Bibliothekar Hartzenbusch, der forærede mig sine meget læste Cuentos y fambulas, Hertugen af Rivas har leveret en Deel Dramaer for Theatret, de vinde meget Bifald og eet af disse Don Alvaro er blevet bearbeidet til Text for en Opera som i dette Øieblik beskjæftiger Verdi, der i Vinter opholder sig i Madrid. Jeg kunde ikke opholde mig her, da maatte jeg have en varmere Stue end jeg kunde opdrive den, jeg maatte da ogsaa holde mig mere inde end min Natur tillader, den tørre gjennemtrængende Luft er ikke til at udholde; Spanierne sige at den ikke kan blæse et Lys ud, men dræbe et Menneske; for et Par Dage siden reiste jeg derfor fra Madrid til Burgos, men der blev jeg aldeles sneet inde, Sneen laae Alen høi i Gaderne / der var ikke Tanke om at komme til det nærliggende Kloster hvor Cid ligger begravet; to Dage ventede jeg paa bedre Veir, Sneen fygede, Jernbanen vilde fyge til, Reise over Pyrenæerne bliver besværligere og saa gik det da afsted i en Dag og en nat, en meget trættende Reise, herind i Frankrige, hvor Solen skinner varmt, hvor Sneen kun er at see paa Spaniens Bjerge, disse kan jeg imidlertid ikke rive mig fra og over Bayonne er jeg vendt her ned ved havet og boer i det berømte Badested Biaritz, der ved Sommertid er overrfyldt, men for Øieblikket er her en Skare engelske Familier. Det store Hav ruller med voldsom Brænding lige op under mine Vinduer, jeg seer hele den Baskiske Kyst; jeg sidder endnu, synes jeg paa Snuppen af den spanske Grændse. her har jeg Kamin, Ilden blæser lystigt derinde, Luften gjennemsuses udenfor af Havets Drøn, jeg føler mig her særdeles tilfreds kun at jeg ingen Breve kan erholde, disse faaer jeg først i Bordeaux naar jeg Nytaarsdag er der. Glæder De mig med en Skrivelse da send den til Bordeaux poste restante, men skriver De ikke strax, da til den danske Legation i Paris; hils Deres Kone og Børn, Drevsens og Frøken Ørsted. hjerteligt.
H. C. Andersen
I venstre Margin s. 1:
Mit Brev maa De ikke lade trykke
s.4: Gid at jeg maa høre at Deres Datter Fru Wilde føler sig bedre.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus