The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: December 1837
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den December 1837.

Tak for Deres smukke lange Brev ! Jeg fik det i Dag og det gjorde mig saa godt; jeg har lst det tre Gange igjennem og ret levet i Deres Nrhed; nu har jeg begge Hnder fulde med at skrive en Farce til Studenterforeningen, aligevel maa jeg underholde mig med Dem; ja tnk, jeg er indbudet iaften til Thee hos Rantzau-Breitenburg, men jeg har ikke Lyst at gaae ud, jeg maa dog ogsaa have mine Luner, jeg vil sladdre med Dem og mine kjre i det gamle Odense. "Kun en Spillemand", opfatter De smukt, jeg troer det er min bedste Bog, men enhver Bog har som Mennesket sin Skjbne. Fodreisen og Improvisatoren ere de lykkeligste, den frste oplever nu tredie Oplag; Improvisatoren har jeg en Glde af, som De maa gratulere mig til. Igaar kom en Captain Jensen1op til mig, han kom fra Paris og skulde bringe mig Hilsen fra Kruse og tillige underrette mig om den sjldne re, at Improvisatoren i dette ieblik oversttes paa Fransk i Paris og vil udkomme i Begyndelsen af 1838. Det er den frste danske Roman, de Franske komme til at kjende, det er en re ! o, jeg er glad derover, som et Barn. Her hjemme erkjender man ikke ret den Gud, der taler gjennem mig, ude er man billigere! Fortl Deres Bedstemoder det, hun vil glde sig derover. Havde vi hende dog rask! nu hun er syg, fler jeg ret hvor kjr hun er mig, vi kunne ikke miste hende ! Men hun er jo strk, hun maa blive rask igjen og vi samles nste Sommer, taler meget sammen, ifjor var det altfor homeopatisk ! Deres Tante vil vel nu skrive mig til naar hun hrer jeg bliver oversat paa fransk. Fortl det til Schleppegrell, til Thomsens og Schnheiders, det vil vist fornie dem. Igaar lste jeg det eneste Exemplar her existerer i Byen af revu de Paris, hvori Marmier har leveret "La vie d'un poete", det morede mig at hre mig selv tale saa nydeligt fransk, det smigrede mig, at staae som en ret interessant Skabning i Verden. Han taler frst om Geniets Kamp, nvner nogle Beslgtede jeg har i Poesiens Historie, fortller nu vort frste Mde, hvorledes jeg seer ud, hvorledes hanfandt mig; mit lille Hjem og derpaa fortller jeg ham mit Ungdomsliv ! Nu taler han om mine Arbeider og stter Digtene og O T verst, det ender med en versificeret Oversttelse af det dende Barn. See, nu er mit Navn da holdt i Veiret for et hundred Aar, lee ikke af min barnagtige Glde ! De misforstaaer mig ikke, nei der var i Deres Brev saa meget der overtyder mig derom! O hvor gjerne vilde jeg ikke give Dem et ret lystigt Brev, men iaften er det ikke mit ieblik at juble i; min Eensomhed bliver mig mere og mere trykkende ! De skriver, at jeg vist ikke vilde dlge for Dem om jeg er forlovet, nei det vilde jeg ikke, men, ved Gud i Himlen, jeg har ikke Idee om det ! Byen som nu altid taler om offentlige Mennesker, nvner snart den, snart den, men de ere alle langt fra mine Tanker og jeg forsikkrer, at jeg ikke har Tanke om at det nogensinde skeer, at jeg bliver forlovet ! Jeg har formegen Klogskab til at gjre et ubesindigt Skridt! (Vor Herre hjlpe mig altid til at beholde den). Jeg har kun en taalelig Existens, og aldeles ingen Udsigter! Min Kone maa leve saaledes som hun er vant til i sin Familiekreds og De seer altsaa at jeg aldrig forlover mig; jcg skal de eensom ligesom min stakkels Christian i Romanen. Tro ikke at jeg her romantiserer noget ned paa Papiret, nei jeg vil aabne mit Hjerte broderligt for Dem ! ja ! var jeg formuende, havde jeg Udsigter til engang at erholde et eller to Tusind om Aaret, saa forelskede jeg mig ! her er en Pige som er smuk, aandrig, god og elskelig, hun hrer til een af de aandsfrste Familier i Kjbenhavn; men jeg har ikke Formue og jeg bliver ikke engang forelsket ! hun er desuden netop halv saa gammel som jeg! Gud vre lovet, hun har ikke Idee om at jeg synes mere end ganske godt om hende, og hun behandler mig ogsaa som en ldre Herre hun har kjendt i mange Aar; hun har Fortroelighed til mig og er istand til at fortlle mig, og det i een af Dagene: "Andersen, De maa gratulere mig, jeg er forlovet !" Dog, det vil hun ikke sige, hun er for unseelig, ingen mere blyfrdig Pige, end hun, kjender jeg. O, hvor man dog allerede i denne Verden kunde vre lykkelig ! Hauch skriver mig til, "nsk ikke den Veemod bort, som fylder Deres Sjl, det er just denne som giver Deres Digte den bedste Glands !" O Gud, saa skal man da sprlle som en Sommerfugl paa Naalen, for at de Andre kunne nyde Skuet deraf.

Marmier er en moersom Fyr, han prdiker hver Dag Forlovelse; endelig har han nu truffet den rette; han har seet os sammen, men jeg slaaer det hen i Vind og Veir! (Apropos, med Hensyn til et andet Sprgsmaal i Deres Brev, for at De ikke skal faae aldeles feile Tanker, maa jeg sige Dem hvem det er Sophie rsted er forlovet med,efter Folks Sigende, nemlig cand. jur. Dahlstrm2 et smukt og udmrket Menneske, som er indkaldt til alle sine Examina. De to fortjene hinanden, de ere begge smukke og elskvrdige, jeg holder meget af dem begge to, vor Herre gjre dem ret lykkelige). Jette Wulff gaaer i denne Tid paa Spor efter mine "Indbildninger", som hun kalder det, Louise og Ingeborg ere "godt underrettede", sige de og paa Grund heraf har jeg brndt mine erotiske Digte, der kommer slet intet af mig iaar i H[olsts] Nytaarsgave. Efter at jeg havde brndt Digtene fortrd jeg det; de kunde jo have staaet i en ny Roman, kun et eneste havde indprget sig i Hukommelsen, det skal De en anden Gang faae en Afskrift af. Hvad siger Schleppegrell om mit Portrait? Seer Folk noget paa det? O vor jeg lnges igjen efter et lille Epistel, vr smuk ssterlig god mod mig ! De veed ikke hvorlnge De har mig, mit inderligste nske er nu de !

men det ville vi ikke sladdre om, jeg er i godt Humeur, jeg har jo i Grunden en sjlden Lykke, en brillant Erkjendelse i Verden, som Digter, efter mine Evner. Siig til den kjre lille Tekla, eller hvad det er hun hedder Jomf: Faaborg3 , at hun skal ikke give sig af med at sige Naiviteter, angaaende mig ! hun skyder uden for Skiven, desvrre, kan jeg aldrig see mig istand til at overtyde hende derom. Mine Brne-Eventyr bliver oversatte paa Tydsk; flere af mine Digte ere satte i Musik af Gebauer, No 1, Rosenknoppen er alt udkommet og gjr srdeles megen Lykke ! Siig mig om De kan faae den hos Hempel, ellers vil jeg sende Dem den ! Heiberg arbeider paa et nyt Stykke i Maneer af Elverhi, Hartmann skal componere Musikken4 . Hertz har skrevet et nyt Stykke, fra Niels Ebbesens Tid5 . Af Oehlenschlger har jeg faaet alle hans Vrker forret, som Tak for min nye Roman, et lille, venligt Digt til mig, fulgte med. Hartmanns Portrait udkommer med det frste6 . Rygtet gaar at vi til Kongens Geburtsdag skal have et Skuespil af Frits Paludan Muller, Andre sige derimod, en Ballet af Bournonville. Jdinden gaaer ikke. Gid jeg maatte opleve den Glde at een af mine Romaner kom ud paa Engelsk, det vilde fornie mig srdeles; dog paa fransk skaffes nok fleest Lsere; jeg tr troe, at sendte jeg et Exemplar af den franske Oversttelse og een af den danske Improvisator, til vort Hof, man lste den franske. Det er dog en poetisk Situation, at blive stukket i Kobber, blive oversadt paa tydsk og fransk, lse sin Biographie i et af Frankrigs frste Journaler og dog vre en fattig Kns, eensom, uden Udsigter, en Camoens i Norden ! men der er noget Tragisk deri, som gjr mit forfngelige Gemyt Glde. Lev nu vel min kjre ssterlige Veninde ! beed at Bedstemoder maa leve og jeg blunde.

Broderen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus