Dato: 16. december 1862
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

414. Fra Henriette og E. Collin.

Rom 16de Decbr [1862]

Kjere Andersen!

I Morges modtog jeg et lille og temmelig utaalmodigt Brev fra Dem og i Middags et stort og lang[t] elskværdigere.–Jeg har upaatvivlelig skrevet 3 Gange saa mange Linier til Dem som De til mig siden vi skildtes, men det forstaar sig, naar man skal gaa efter det Væsentlige ved Linier'ndash;nemlig deres Indhold, saa maa der regnes 10 af mine paa 2 af Deres!!!–See det var nu ganske pænt sagt, men De skal dog høre min Hjertes Mening og den er at jeg ikke kan begribe at De og Jonas kan tvivle om at vi skrive og at det er den slette Postgang i de halvcivilliserede Lande hvori vi leve, som er Skyld i at Brevene enten slet ikke komme eller altfor seent.–Dette Brev er det 7de som vi afsende fra Rom hvor vi endnu ikke have været i 2 Maaneder, jeg synes det er ret antageligt kjere Andersen'ndash;I disse 7 har været adskillige Indlæg til Dem, altsaa quantitativt har De Intet til gode hos mig af det som Pen og Blæk kan give.–Min søde Jonas opgiver os bestemte adresser, men leder i ganske andre Byer efter Breve, dette er ogsaa utilladeligt for en saa bereist ung Mand som han'ndash;Vil De sige dette til ham saa slipper jeg for at skænde paa ham derfor.–For at faa alle Forretninger strax afgjort vil jeg ogsaa bede Dem og Jonas opgive mig Antallet af de Photographier som Bissen har kjøbt for Dem da han selv kun erindre[r] at de kostede 1 ½ Paoli Stykket, men ikke veed hvormange han kjøbte'ndash;6 eller 12.–Vi glæde os meget til Deres samlede Portraitter.

De vil høre noget om hvad der mest har opfyldt mig her [i] Rom og det er et stort Spørgsmaal, thi jeg fristes til at sige som Børn naar man spørger dem om de holde mest af deres Fader eller Moder »Jeg holder mest af dem begge to'ndash;!« Naturen, er langt smukkere end jeg havde tænkt mig og Monte Pinchio hvor man endnu gaar imellem blomstrende Rosenhækker og det Grønneste Grønt, er aldeles henrivende'ndash;Villa Doria Pamphili, hvor vi igaar plukkede mange Foraarsblomster paa de lysegrønne Enge og gik i det varme Solskin, i de grandiose Alleer af den vældige Sten Eg og mellem de stolte Pinier saae ud over den deilige Campagne til de Snedækte Alper'ndash;Aa Andersen! Jeg vil ofte længes efter Sydens velsignede Clima og uforlignelige Luft.–Al denne Skjønhed have vi her i Decbr Maaned, medens vort elskede Fædreland ligger i Kulde og Taage og Storm.–Jeg tror at der er saa smukt hjemme som nogetsteds i Verden, men Luft og Lys og Varme, disse 3 Livsnydelser er saa sparsomt skjænket os, at man bliver ganske vemodig ved Sammenligningen.–Paa Gallerier og Samlinger have vi endnu kun været meget lidet da jeg i de 3 første Uger var daarlig, saa blev Edvard det og saa kom der en periode hvor vi fandt Veirct Alt for Godt til de Nydelser som ere under Tag, og saa kjørte vi meget ofte toure udenfor Byen i de varme Middagstimer.–Kirkerne er af størst Betydning for mig og jeg bliver aldrig træt af dem at sige Dem hvilken af dem jeg holder mest af er mig umuelig, jeg er henrykt over mange og seer med Glæde paa de Fleste'ndash;Til at tale om den Maade hvorpaa man dyrker Gud i disse hans Huse, er her jo ikke Stedet.–

Vi ere nu en skjøn Hoben Skandinaver samlede og Tonen er ret gemytlig, Dansk er langt det Overveiende og jeg er meget fornøiet over den sidst ankomne Landsmand Bergsøe, samme er ret flink men har dog kun Eet Øie at see med og det er noget knapt i Rom hvor man helst maatte haves 1000,–Pepo ligger endnu og kravler om paa spanske Trappe, han en ækel Tigger som slet ikke vækker Medlidenhed'ndash;især da der siges at han nu samler paa Udstyr til sin 3die Datter.–I Bjergene have vi ikke været'ndash;(kun Frascati have vi besøgt) og haabe paa at kunne komme der i Februar naar Dagene ere lidt længere og Luften lidt Foraarsagtig.–Om vor Hjemreise har Edvard udtalt sig noget i det sidste Brev, at vi ikke tæffes i Paris synes altsaa afgjort da vi jo blive her om Gud vil, til Midten af Februar.

Louise vil ogsaa have lidt Plads i dette Brev, og jeg har endnu en stor Post at besørge til Danmark. Lev vel kjere Andersen Glædelig Nytaar det ønsker Dem af Hjertet

Deres

Jette C.

Jeg vil forekomme Louise med at tage Plads for nogle Linier. Jeg forudseer altsaa, at vi ikke træffe sammen i Paris, da De neppe vil blive der til vores Ankomst. Saa maae vi glæde os til at sees i Fred og Ro hjemme. Naar man hjemmefra har skrevet, at jeg har det fuldstændig godt her, (hvilket Jonas anfører), da er det en velmeent Usandhed, thi baade er jeg nervøs og mavesvag, og tillige lider jeg af Mangel paa Beskæftigelse. Jeg haaber, at De vil have meget Udbytte af denne Reise, uagtet Madrid, som det synes, ikke er faldet ud efter Ønske. At de Danske der, som jeg maa antage af Deres Brev, ere saa ganske berøvede diplomatisk Understøttelse, er et stærkt Stykke. Skulde De i Bordeaux træffe sammen med den unge Kirstein, som har været i Huset hos den nu afdøde Onkel i Kjøbenhavn, saa hils ham fra mig. Jeg har idag besøgt Liszt (som opholder sig her) jeg bragte ham en Hilsen fra Dem (en tilladelig Løgn) og blev meget venligt modtaget; jeg skal naturligviis hilse Dem. Han talte med megen Interesse om sit Ophold i Kjøbenhavn; han lader ikke til at huske andre Danske end Dem, Chr. 8, Orla Lehmann, Hartmann og Gade. Nu er Pladsen væk. Glædeligt Nytaar.

Deres

E. Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost