The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 19. november 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

Madame
madame la
Baronne de Stampe
nee Drewsen
Christinelund a Prst
par Copenhague.
Dinamarca

Sevilla den 19 Nov: 1862

Kjre Jonna!
I dette ieblik fik Jonas Brev fra Dig og til min store Glde, i dette ogsaa et Par Ord til mig; uendelig Tak derfor, jeg hrer saa sjeldent fra Hjemmet og dersom Din Fader ikke imellem forundte mig en lille Skrivelse, maatte jeg nste troe at vre glemt af den Collinske Familie. Tak for Alt hvad Du meddeler mig om Dit Hjem. Din Mand og Brn; jeg tnker tidt paa Eder Alle, og vil Gud at jeg skal leve og gjensee Danmark da kommer jeg en Ugestid ud til Eder. Meget Nyt, Smukt og Interessant har jeg seet; som Laterna magica Billeder svve Erindringerne forbi, dog det Udbytte har man: af jo mere man reiser, des strkere voxer Hjertet til Hjemmet, des inderligere og forstandigere erkjender man det Gode man der har. Af det meest fremtrdende paa denne Reise, er en frygtelig Oversvmmelse jeg saae i Barcelona; efter et rdsomt Regnskyl / brd een af Bjergstrmmene sit Leie, rev Jernbaneveien bort og trngte ind i Byen; Folk stode i Boutikkerne i Vand op til Brystet, Vandet stod hit op om Altrene i et Par Kirker hvor Prsterne lste Messe; store belssede Vogne reves med af Strmmen, den brusede frem som foran et Mllehjul. Over Valencia kom jeg til Alicante og herfra med Diligense til Murcia; Veien var som et udtrret gjennemgravet Gadekjr, det var halsbrkkende at kjre der, men Naturen var den rigeste, den deiligste! Veien frte gjennem en uendelig stor Palmeskov, Dadlerne hang der i store Klasser; som Skov=Krat lftede sig de hie Granattrer med deres store gldende bler. Menneskene vare saa smukke, saa maleriske kldte og her saae jeg i Mngde Zigeunere, Pigerne med rde Blomster idet sneglsorte Haar. Fra Chartagena / til Malga var jeg paa Havet i den skjnneste stjerneklare Nat; Vandet lyste, Fiskene skinnede som Slv og Guld, Delphinerne spraang rundtom Fartiet. Opholdet i Malaga blev os hist behageligt ved al den Omhue og Velvillie Consul Scholtz viiste os; derimod har jeg mindre gldelige Erindringer fra Granade, vel havde vi det Held at komme her netop da Dronningen var her, og det var hist gldeligt, men ved den Anledning var Priserne i Hotellerne saa opskruede, overalt var opfyldt, at vi i ni Dage maatte betale omtrent hvad vi tr give ud i een Maaned, dernst blev Jonas syg da vi flttede op til Alhambra, jeg lb efter Lge nede i Granade og om Aftenen maatte jeg selv lgge mig; nu er han ganske vel, jeg derimod kan ikke ganske komme mig; endelig mistede jeg i Granada min lille Guldkjde med alle mine ordner og mellem disse var "Nordstjernen", som ehlenschlger havde baaret og forret mig, den kan / slet ikke erstattes og desvrre er det et Pengetab af 100 Rdlr; endnu er jeg lidt bedrvet derover. Dog Alhambra saae vi i Glands og Deilighed, Byen vari flere Ntter illumineret, den var et Billedblad til 1001 Nat. Zigeunerne dandsede i Gaderne, Musiken klang. Der var stor Jubel og Glde, Alhambra er en vidunderlig Kniplings Bygning, men hver Traad.i Knipl ingen er Steen og Fajance; Udsigten til Sierra Nevada, hvor Sneen laae er storartet. Malaga har en protestantisk Kierkegaard, med en Fred, Skjnhed, saa man faaer Lyst at hvile der, jeg lngtes derefter, da jeg flte mig syg i Granada; hvor ganske anderledes eensomt og trykkende er der paa den almindelige Kirkegaard i Malaga, den er bygget som Kirkegaarden i Barcelona, lange Gader, Huse paa 6 Etager, der ligger under den lave Hvlving, Liig ved Liig i deres Kister gjennem hele Gaden, gjennem alle Etager; det er en By hvor kun de Dde boe; en lille Cypresplads danner Torvet i denne de Ddes By / som sagt Side om Side, Rkke over Rkke boe de Dde i de Ddes By i Malaga, som i Barcelona; men den protestantiske Kirkegaard er en Rkke Have=Terasser med Palmer, hngende Pebertrer og store Verandaer af Passionsblomster, lige under Kirkegaarden ruller det uendelige Middelhav. Fra Malaga skulde Jonas og jeg til Gibraltar, hvor Udsigten fra de vidunderlige Festningsvrker er henrivende; store; store Sfugle fli under os ud og ind af Klippehulerne Africa, den deel hvor Ceuta ligger syntes saa nr at vi saae de enkelte Hie og hver Bining i Klippe-Formationen. Paa Gibraltar fik jeg Brev fra den engelske Minister Raader Sir John Drummond Hay, der er gift med Georg Carstensens Sster, han indbd mig med min Reise Kammerat at boe i hans Huus saa lnge vi blev i Tanger; mit Brev til Tak og Svar blev sendt over med en Fiskerbaad men kom ikke der fr tre Dage efter vor Ankomst, man vidste saaledes ikke naar vi indtraf, Ingen tog imod os, vi havde lidt / Besvr ved Landstningen. En Snees marokanske Jder sprang i Vandet toge os og vort Ti paa Skuldrene, bare os gjennem Brndingen; gjennem en Vrimmel af Maurer, Araber, Muulsler og Cameler naaede vi Ministerens Hotel; hele Familien var paa deres Landsted, tre engelske Mile derfra, men Secretairen traf vi, han vidste at vi vare ventede, skaffede ieblikkelig Muuldyr og nu med ham og et par mauriske Tjenere rede vi en magels interesant Vei, mellem hie Spanskrr, trtykke, favnehie Cacter, hen over et Krat af Vifte=Palmer og Laurbr. Landstedet laae magelst deiligt ud til det aabne Atlanterhav. Paa det allerhjerteligste bleve vi modtagne, havde saa aldeles Fornmmelsen af at vre velkomne; her var den rigeste Comfort og hele Tyendet kldt i mauriske Dragter. Vi tilbragte fire / Dage her ude og senere fire Dage inden i Byen i Ministerens Hotel, og dette Ophold var os begge det Interesanteste endnu af hele Reisen. Jonas var en Dag med paa en stor Jagt; her er ivrigt udmrket Vildsviinejagt og for 9 Aar siden fandt en Lve Vei herop tt uden for Haven. Om Natten hrte vi Schakalernes Hyl. Den Dag Jonas var paa Jagt, blev jeg indbudt af Tangers rigeste Jde, at see hans Huus; uden paa var det lavt og fattigt, indenfor det nydeligste lille Slot med Marmor Siler og Fajance Gulv. Fruen ung og smuk sad i Hitidsdragt; hun havde en grn Fliels guldbroderet Kjole, et rdt Schierf, en Guldtraads Trie med gte Perler, kolosale renringe suukkende af Diamanter, om Fingre og Arme store Ringe og paa Hovedet et lyseblaat Klde hftet sammen med en straalende Juvel. Ogsaa Paschaen blev Jonas og jeg prsenteret for, han modtog os ved Slotsporten hvor Vagter stod / opstillet; fra Tanger gik vi til Cadiz, Skibet lb paa Grund om Natten, men kom snart lst. Cadiz er en reenlig hvid By med grnne Altaner, eensformig og kjedelig, s_villa hvor vi nu er tiltaler mig i hi Grad, det mauriske Alcazar rivaliserer med Alhambra, Domkirken er den strste i Spanien og saa have vi her i Mngde de magelse Billeder af Murillo. Paa Pladsen uden for vort Vindue er to Aleer med Oranger, Frugten hnger gldende og rigt, Himlen er blaa, i ni Maaneder ikke en Draabe Regn, men det er koldt, vi gaae i Vinterfrakke, Spanierne svbe sig i store Slngkapper; i nste Uge, vil Gud, besge vi Cordova og seer den store Moskee, derfra have vi en streng Tour 16 Timer i Diligense og derpaa 9 Timer Jernbane; gid at det var overstaaet, jeg er ikke strk til denne Tour, fler jeg, men den maa nu gjres. Jonas skriver / Dig nok jvnlig til, men han fortller nok ikke Noget om Reisen, i det mindste faaer jeg altid det Svar naar jeg sprger ham om han har fortalt det eller det. Han har meget udviklet sig, legemlig og aandelig; jeg seer ham ellers ikke saameget som jeg nsker, faaer ikke talt med ham som jeg trnger til. Han er helst paa sit eget Vrelse hvor han da altid har travlt med at skrive Breve, dernst gaaer han paa sine videnskabelige Vandringer; ved Bordet samles vi meest og saa naar vi ere pakkede i en Vogn. Denne Reise bliver min sidste betydelige Reise, jeg nyder den nok, men savner saa uendelig meget Nogen jeg ret kan udtale mig for, Nogen der har Deeltagelse for mig, og Overbrelse hvor denne maaske behves. Disse Yttringer maa paa ingen Maade overfres paa Samlivet med min Reiseflle, havde jeg ikke ham da var jeg maaske vendt om / paa Halvveien af Reisen. Jeg behver ikke at fremhve de gode sider hos vor unge Ven, men Du vil forstaa at den forunderlige Indadvendthed, Ordknaphed, Alt i den respectable Villie at vre sand, trykker tidt min mere letbevgede Natur; kun under Opholdet i Tanger saae jeg ham rigtig glad, ret ung som den Unge skal vre. Trofast er han mod den han holder af, Du, Viggo og Wanschers have i ham en oprigtig varmtflende Ven for alle Tider. Alt hvad dette lse Blad har bragt, maa ikke vre et lst Blad, det lgges ind i Glemmebogen. I Dag er han hele Dagen borte, ude ved Floden at samle, jeg er lidt febril, jeg har angest for at blive syg, gid jeg var i Madrid, der er jeg Jernbanerne nrmere. Hils Din Mand og Brnene, hils Din Svigermoder og Svigerfader; Elise har vel ikke glemt mig. Fra Collins i Italien hrer jeg saa godt som aldrig, Jonas faaer ogsaa sjldent Breve, vi forstaae det ikke. Tilgiv at dette Brev er ufrankeret, men man kan ikke betale Breve hjem.
Lev vel! Hjerteligst. H.C.Andersen.
(I marginen venstre side:)
Gld mig med et Brev snart, sendt til den danske Minister i Madrid.

(I Marginen side l venstre:)
NB Mine Breve maa ikke trykkes. - Det Grnne er plukket paa Alhambra.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus