The Hans Christian Andersen Center

Dato: 14. november 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Harald Scharff
Sprog: dansk.

Sevilla 14 Nov: 1862

Min trofaste kjre Ven!

Barberen i Sevilla har jeg i dette ieblik besgt, den virkelige Barbeer i Sevilla, ikke ham som har Sjl fra Rosini, men som Skabelsen stemplede: Barbeer i Sevilla! dette vre min Vignet, De seer jeg er i Sevilla; det er en deilig By, jeg kom her igaar fra det kjedelige Cadiz, boer i Tonda del Londrez paa Pjaza del nueva der har en doppelt Alee af Orangetrer, Apelsinerne hnge der i stor Mngde, Luften er mrkelig blaa, i ni Maaneder faldt ikke en Draabe Regn, Solen skinner varm, som hos os om Sommeren og dog fle vi det koldt nu, alle Mennesker svbe sig i Slng Kapper, jeg fryser, og hjemme vilde man kalde det Sommer. I Dag har jeg seet det mauriske Slot L'Alcazar, det opfyldte mig meer end Alhambra, det kan ikke beskrives, lser De "Tusind og en Nat" og fler Dem der hos Scheherasade i Orientens underfulde Aladdins Slot, da er De i L'Alcazar. De tunge Marmor Siler synes at svve, Vggene ere af Marmor, see dog ud som Kniplinger paa Brocade. Haven er en Aramidas fortryllende Have og Smaapigerne jeg der saae - var hver en Aramida; man brnder op, man der, man kommer aldrig hjem!, Alt er Gld, Alt er Ild! dog det er sandt jeg fryser, jeg fryser i Virkeligheden i det jeg skriver dette, eller gldede mit Brev saa at de fik Illumination paa Hernistersplads. Hils Christian Winther og hans Frue, naar De kommer der. Mit Digt jeg sendte Dem og som De beklager at han nu ikke kunde optage da det var for seent, maatte ikke trykkes, det skrev jeg i Brevet til Dem, see kun efter! jeg er glad at han ikke fik det; samme hrer til en Samling af Digte jeg selv vil benytte. Deres Brev var saa velsignet, var saa ganske det umiddelbare Udtryk af Dem selv! hvor er De dog naturlig, god, og velsignet! gid jeg havde Dem hos mig, hvor vilde jeg da ret nyde denne Reise; Collin er et fortrffeligt Menneske; men vi to er i en Deel forskjellige, vi leve ogsaa for meget adskildte; han, paa sit eget Vrelse, altid i sine Studier og jeg beundrer hans Flid og Iver; kun ved Middagsbordet, i Diligencen og paa Dampskibene sidder vi hinanden nrmere. Jeg holder meget af ham, han vistnok ogsaa af mig! og det jevner mangen Forskjel i Characteer og Alder. I Afrika tilbragte vi 8 hist interessante Dage, De kan lse derom i Brevet til Eckardt. Fra Dem og ham venter jeg Brev i Madrid, sendt til vor danske Legation, Baron Brockdorf er der Minister. Roserne blomstre endnu i Spanien; gid at jeg kunde lgge et Par af dem jeg har plukket, her i Brevet, men det gaaer ikke, det blev for tungt, man vilde sige: Roserne havde Crinoline!, (Jeg haaber at Eckardt ikke misforstaaer mig, De forstaaer mig nok!) Hils Professor Wintheres fra mig! hils Juliette og Sophie Price, glem ikke Henriques.

Deres trofaste H. C. Andersen.

Dette mit Brev viser De Ingen uden Eckardt! -

.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 12, 108-10)