The Hans Christian Andersen Center

Dato: 12. november 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Cadix 12 Nov: 1862.

Kjre Fru Melchior!

Det var en stor, en deilig Overraskelse at faae Brev fra Dem, tak! uendelig megen Tak fordi De skrev. Deres Brev var saa rigt, saa hjerteligt, saa godt, det frte mig hjem i Deres hyggelige Stue, hjem i Deres Kreds. I forgaars kom jeg her til Cadix, een, som det synes mig, kjedsommelig By; lange lige Gader, hvidtede Huse med grnmalede Altaner, det seer ud som de hvide Mure vare behngte med grnne Fuglebuure, og her er koldt, koldt som jeg havde det oppe ved Alhambra hvor Vinden blste henover Sneen paa Sjerra nevada. - Jeg kommer nu senest fra den afrikanske Kyst hvor jeg i det marokanske har tilbragt otte hist interessante Dage; jeg maa nsten regne disse for Bouquetten af den hele Reise. Med min unge Ven, Jonas Collin, kom jeg fra Malaga til Gibraltar, der fandt jeg en Skrivelse fra den engelske Minister Resident i Tanger, Sir John Drummond Hay, der er gift med den danske Frken Carstensen, han indbd mig med min Reisekammerat, naar vi kom derover, at boe hos sig, vi kom og fik den hjerteligste Modtagelse, havde al engelsk Comfort og Fornemmelse af at vre velkomne; de frste fire Dage tilbragte vi ude paa Ministerens Landsted Rawensrock, der ligger paa Kysten ud imod Atlanterhavet; rundt om var et Vildnis, men et Vildnis af blomstrende Myrter, favnehie Spanskrr og mgtige Cacter. Viftepalmer og Laurbr dannede Kratskov; Schakalerne hylede om Aftenen, her var god Vildsviin Jagt. Hele Husets Bestning gik maurisk kldt, de fleste talte kun arabisk. Den sidste Deel af Ugen boede vi inde i Byen, det var just Markedstid, Folk fra det indre af Landet, isr fra Susa, kom med belssede Kameler; der var et Liv, men man gik som mellem Vilde, de fleste havde Skketis Burnusser og Quinderne gik indsvbte lige til det ene ie. Sir Drummond Hay prsenterede os for Paschaen, der modtog os ved Indgangen til Slottet, vi bleve trakterede med Thee i en Sal bygget i maurisk Stiil ligesom Salene i Alhambra. Med et fransk Krigsdampskib kom vi fra Tanger til Cadix, men om Natten, lb vi ude i Havet paa en Grund, vi kom snart igjen ls, men jeg er blevet strk forkjlet, i det jeg meget lidt paakldt , og uden Hat lb op paa Dkket, da jeg mrkede at der var Noget paa Frde. Reisen i Spanien har ikke vret saa besvrlig som jeg frygtede, kun til Opholdet i Granada kntter sig flere ikke behagelige Erindringer, frst var Opholdet her saa opskruet dyrt, da Dronningen besgte denne Stad, at jeg i Hotellet maatte for ni Dage betale hvad jeg har beregnet at give ud i en Maaned og maa altsaa for at bringe Ligevgt i Penge Balancen, forkorte mit Ophold i dette interessante Land; dernst blev baade Collin og jeg syg, maatte sge Lge, i det Vand og Luft her srdeles angreb os, endelig mistede jeg hvad der ikke tilfulde kan erstattes, en lille Guldkjde hvorpaa i Smaat alle mine Ordener hang, eet af disse: "Nordstjernen" havde jeg faaet af ehlenschlger der havde baaret den; det var dernst ogsaa et Tab af 100 Rdlr. Disse Erindringer fra Granada hrer til de som trykkede mig lidt. Jeg har seet Tyrefgtning, det er et hsligt Skuespil og jeg haaber og troer at det snart vil afskaffes. Ved Festlighederne i Granada, drbte een Tyr alene 28 Heste. Det er et flt Syn at see Tyren lbe sine Horn ind i Brystet eller Bugen paa Hesten, slbe Indvoldene ud. Blodet saae jeg sprite paa de nrmeste Tilskuere. Deiligst af Alt var mig Omegnen af Murcia hvor jeg kjrte gjennem en mgtig Palmeskov. Ved Malaga ere deilige Haver og en Kirkegaard hvor man faaer Lyst til at slaae sig til Ro. Imorges hrte jeg her i Cadix at allerede i Mandags var Skibet Birgitte Melchior indtruffet; i det jeg strax efter gaaer paa Gaden, tiltaler mig en dansk Mand, det var Capitain Harboe, han havde allerede i Mandags mdt mig, men troet at det var en Mand der nrmest lignede Andersen, ikke vidste han at jeg var i Spanien. Da han nu kom ombord talte han om denne Lighed og erfarede da at jeg virkelig var i Spanien. Han bd mig strax ombord, men det blste strk og jeg har faaet saa meget af Sen, at jeg nu, da jeg havde talt med ham i Land, foretrak at blive paa det Trre. Imorgen tidlig reiser jeg med Collin til Xeres de la Frontera og derfra til Sevilla. Bring Deres Mand min kjrligste Tak for de venlige Ord han sluttede Deres Brev med; hils Brnene, de Store og de Smaa ogsaa Frken Zahle beder jeg hilses. Dette Brev lader De nok Deres Svigerinde Fru Therese Henriques lse, ogsaa fra hende har jeg her i Cadix faaet Brev, som jeg er meget taknemmelig for, senest har jeg skrevet til hende fra Tanger. Et Par Ord til Fru Zinn tillader jeg mig at lgge ved, det er for at glde hende med at jeg her i Cadix har seet hendes Sn, De tilgiver ivrigt at dette Brev ikke er frankeret; der kan fra Spanien ikke betales for Breve hjem, ligesom det heller ikke nytter at De betaler hjemme, det er ikke saaledes ordnet i Postvsnet. Gld mig igjen med en lille Skrivelse sendt til vor danske Legation i Madrid, der kommer jeg ind i December; man siger at jeg der vil finde det koldt som i Danmark, men savne alle de danske Beqvemmeligheder, bliver det mig for koldt skynder jeg mig fra Hisletten ned hvor der er lidt lunere. Alt hvad de meddelede mig om Deres landlige Hjem, om Udflugten til London, gldede mig srdeles; naar nu Gud vil at vi sees og det er en smuk Dag, da kommer jeg ud paa Landstedet! meget har jeg at fortlle, derimod har jeg endnu ikke skrevet Noget uden et Par Digte, men der rrer sig Stof til en heel Roman, hvor jeg i det mindste har Ideen til at kunne stte Danmark og det Danske sammen med Spanien og det Spanske, lade Handlingen vexle i begge Lande og derved faae en Modstning. Vil De fra mig lyknske Deres Mand til den modtagne Ridderorden, vil De srdeles hilse Deres Svigerinde Frken Melchior; og nu maa dette Brev flyve over Hav og Land til det kjre Hjem, jeg ved det Skrevne bliver seet paa med milde ine, seet paa af kjre Mennesker der have Deeltagelse og Hjertelag for mig.

Hjerteligst og rbdigst

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad