The Hans Christian Andersen Center

Dato: November 1837
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Novb.1837

Kjre Ingemann!

Gud velsigne Dem for alt godt! De har vret og er mig saa god! Dem sender jeg mit sidste Arbeide. Var det skrevet paa Fransk, da havde jeg vist mere re, strre Fordeel, nu faaer jeg offentligt kun Daddel; det er mig, idet jeg sender Bogen ud i Verden, som havde jeg begaaet en Forbrydelse og skulde nu straffes; jeg lider af Angest! O Gud, jeg har dog skrevet ud af min Sjl, grebet ind i Livet, som jeg forstod det. Hvor det er lykkeligt, at hre en stor Nation til! Marmier er ikke Digter, kun Skribent, og hans Fremtid er sikkret, han tr forlove sig - jeg, det er ikke nok at jeg med al Fornuft maa drbe enhver saadan Stemme, men har endogsaa en Fremtid, som er mere - poetisk, end lykkelig! men jeg vil ikke klage! mange Gode og dle vurdere mit Talent. De og Hauch vise mig en Deeltagelse, som jo er en sand Velsignelsens Gave; tro mig jeg paaskjnner det!

Hils Deres fortrffelige Kone! ja De er et lykkelig Menneske! og jeg - ja jeg kunde maaskee ogsaa vre det, med en Gage som De

Snart hrer jeg jo fra Dem?

Deres trofast hengivne

H.C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Novb1837

Kjre Ingemann!

Gud velsigne Dem for alt godt! De har vret og er mig saa god! Dem sender jeg mit sidste Arbeide. Var det skrevet paa Fransk, da havde jeg vist mere re, strre Fordeel, nu faaer jeg offentligt kun Daddel; det er mig, idet jeg sender Bogen ud i Verden, som havde jeg begaaet en Forbrydelse og skulde nu straffes; jeg lider af Angest! O Gud, jeg har dog skrevet ud af min Sjl, grebet ind i Livet, som jeg forstod det. Hvor det er lykkeligt, at hre en stor Nation til! Marmier er ikke Digter, kun Skribent, og hans Fremtid er sikkret, han tr forlove sig - jeg, det er ikke nok at jeg med al Fornuft maa drbe enhver saadan Stemme, men har endogsaa en Fremtid, som er mere - poetisk, end lykkelig! / men jeg vil ikke klage! mange Gode og dle vurdere mit Talent. De og Hauch vise mig en Deeltagelse, som jo er en sand Velsignelsens Gave; tro mig jeg paaskjnner det!

Hils Deres fortrffelige Kone! ja De er et lykkelig Menneske! og jeg - ja jeg kunde maaskee ogsaa vre det, med en Gage som De

Snart hrer jeg jo fra Dem?

Deres trofast hengivne

H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 133-34)