Dato: 11. oktober 1862
Fra: Louise Collin, g. Lind   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

409. Fra Henriette og Louise Collin. 11 Octbr. [1862]

Til Andersen

De maa dog ogsaa have en Hilsen fra Neapel kjere Andersen uagtet jeg ikke tror at De har nogen synderlig Forkjerlighed for denne urolige, uendelige og urenlige By'ndash;Her er i disse Octoberdage en saadan Varme at jeg godt kan forstaa at De en Julidag maatte besvime paa dens Gader.– At Edvard nu i 14 Dage har bereist Sicilien vil De høre af Jonas, han er overordentlig henryk[t] over Landet og jeg glæder mig meget over at han fik denne store Nydelse med og vel var det at han reiste derhen alene da det at reise med Damer dog altid er som en Klods om Foden.–

–I Neapel ville jeg nødig leve, men det kan jeg unægtelig med samme Bestemthed sige om enhvær anden By i hele Verden med Undtagelse af Kjøbenhavn'ndash;I denne Yttring er De maaskee enig med mig kjere Andersen ligesom i den at Italienerne i Reglen staae meget lavt og egentlig godt kunde bære Hale.–Den lille Omstændighed at Enhvær som skal betales altid begynder med at forlange det doppelte af nhvad han tilsidst lader sig nøie med gør jo al Forretning med dem høist utaalelig'ndash;I den morderiske Gavtyve Afdeling af Folket bliver nu ryddet godt op og mange hundrede ere sendte til Sardinien hvor de rigtignok siges at maatte arbeide i Egne der hurtig dræbe Beboerne ved Climaets Usundhed.–Røverne begynde ogsaa nu frivillig at melde dem i store Bander fra Bjergene hvor de mangle Levnetsmidler fordi Regjeringen saa strængt lader al Tilførsel forhindre'ndash;der er saaledes en heel Deel Fremgang, men der maa nok gaa adskillige Generationer inden den egentlige Befolkning blive rigtige Mennesker.–

Fra Hjemmet antager jeg at De hører fuldt saa ofte som vi saa at jeg fra den Kant ikke kan meddele Dem noget som kan interessere Dem'ndash;I Familien er Alt ved det Gamle og Vinterlivet med Comedie og Kakkelovnsvarme i fuld Gang'ndash;Stakkels Viggo sidder i uforandret Mørke men bær sit Kors med en ganske overordentlig Styrke og Taalmodighed'ndash;Paa hans stakkels Moder skal det have taget meget og det er jo hvad man kunde tænke sig. Nu hører vi vel snart ikke hvad De skriver, men at De skriver og jeg behøver ikke at sige Dem at vi glæde os meget dertil[;] hvis De engang fornøier mig med nogle Linier saa faar jeg vel lidt at vide derom.–

Jeg antager at vi om 8 a 10 Dage tage til Rom'ndash;Jernbanen er endnu ikke tilgjængelig for Publicum og man skal have Protection for at komme med'ndash;hvorvidt vi kunde komme under denne er meget uvist'ndash;maaskee maa vi gaa til Søes og det gjør jeg saa nødig'ndash;–I Slutningen af Maaneden bede vi altsaa de mulige Breve sendte til Bravo i Rom.–Lev vel kjære Andersen Louise har ud bedet sig en lille Plads og De veed man nægter nødigt sine Børn noget'ndash; Deres Jette C.

Den Plads, som jeg har »udbedt« mig er ikke indrettet til store Meddelelser, det seer De nok kjære Hr Professor, og derfor vil eg indskrænke mig til at sende Dem en Hilsen fra mig selv, med denTilføielse at jeg nu har tabt alt Haab til mig selv, som Reisende. Mine Følelser for Neapel have i Udtalen meget tilfælles med hine Ord i Interlaken, der stemplede mig som en Uværdig, og, skjøndt der jo ingen Sammenligning kan gjøres mellem disse to Steder har jeg dog eet Ord, hvormed jeg betegner dem begge. Men af Neapel har jeg da heller aldrig ventet mig nogen Fornøielse, og denne Bye hører jo heller ikke til de Steder, man er forpligtet til at henrykkes over. Nu skal vi see om muligviis Herkulanum og Pompeji kan vække mig til Begeistring, og skulde dette skee, lader jeg Dem det vide.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost