The Hans Christian Andersen Center

409. Fra Henriette og Louise Collin. 11 Octbr. [1862]

Til Andersen

De maa dog ogsaa have en Hilsen fra Neapel kjere Andersen uagtet jeg ikke tror at De har nogen synderlig Forkjerlighed for denne urolige, uendelige og urenlige By'ndash;Her er i disse Octoberdage en saadan Varme at jeg godt kan forstaa at De en Julidag maatte besvime paa dens Gader.– At Edvard nu i 14 Dage har bereist Sicilien vil De hre af Jonas, han er overordentlig henryk[t] over Landet og jeg glder mig meget over at han fik denne store Nydelse med og vel var det at han reiste derhen alene da det at reise med Damer dog altid er som en Klods om Foden.–

–I Neapel ville jeg ndig leve, men det kan jeg ungtelig med samme Bestemthed sige om enhvr anden By i hele Verden med Undtagelse af Kjbenhavn'ndash;I denne Yttring er De maaskee enig med mig kjere Andersen ligesom i den at Italienerne i Reglen staae meget lavt og egentlig godt kunde bre Hale.–Den lille Omstndighed at Enhvr som skal betales altid begynder med at forlange det doppelte af nhvad han tilsidst lader sig nie med gr jo al Forretning med dem hist utaalelig'ndash;I den morderiske Gavtyve Afdeling af Folket bliver nu ryddet godt op og mange hundrede ere sendte til Sardinien hvor de rigtignok siges at maatte arbeide i Egne der hurtig drbe Beboerne ved Climaets Usundhed.–Rverne begynde ogsaa nu frivillig at melde dem i store Bander fra Bjergene hvor de mangle Levnetsmidler fordi Regjeringen saa strngt lader al Tilfrsel forhindre'ndash;der er saaledes en heel Deel Fremgang, men der maa nok gaa adskillige Generationer inden den egentlige Befolkning blive rigtige Mennesker.–

Fra Hjemmet antager jeg at De hrer fuldt saa ofte som vi saa at jeg fra den Kant ikke kan meddele Dem noget som kan interessere Dem'ndash;I Familien er Alt ved det Gamle og Vinterlivet med Comedie og Kakkelovnsvarme i fuld Gang'ndash;Stakkels Viggo sidder i uforandret Mrke men br sit Kors med en ganske overordentlig Styrke og Taalmodighed'ndash;Paa hans stakkels Moder skal det have taget meget og det er jo hvad man kunde tnke sig. Nu hrer vi vel snart ikke hvad De skriver, men at De skriver og jeg behver ikke at sige Dem at vi glde os meget dertil[;] hvis De engang fornier mig med nogle Linier saa faar jeg vel lidt at vide derom.–

Jeg antager at vi om 8 a 10 Dage tage til Rom'ndash;Jernbanen er endnu ikke tilgjngelig for Publicum og man skal have Protection for at komme med'ndash;hvorvidt vi kunde komme under denne er meget uvist'ndash;maaskee maa vi gaa til Ses og det gjr jeg saa ndig'ndash;–I Slutningen af Maaneden bede vi altsaa de mulige Breve sendte til Bravo i Rom.–Lev vel kjre Andersen Louise har ud bedet sig en lille Plads og De veed man ngter ndigt sine Brn noget'ndash; Deres Jette C.

Den Plads, som jeg har udbedt mig er ikke indrettet til store Meddelelser, det seer De nok kjre Hr Professor, og derfor vil eg indskrnke mig til at sende Dem en Hilsen fra mig selv, med denTilfielse at jeg nu har tabt alt Haab til mig selv, som Reisende. Mine Flelser for Neapel have i Udtalen meget tilflles med hine Ord i Interlaken, der stemplede mig som en Uvrdig, og, skjndt der jo ingen Sammenligning kan gjres mellem disse to Steder har jeg dog eet Ord, hvormed jeg betegner dem begge. Men af Neapel har jeg da heller aldrig ventet mig nogen Fornielse, og denne Bye hrer jo heller ikke til de Steder, man er forpligtet til at henrykkes over. Nu skal vi see om muligviis Herkulanum og Pompeji kan vkke mig til Begeistring, og skulde dette skee, lader jeg Dem det vide.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost