The Hans Christian Andersen Center

Dato: 20. september 1837
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 20 Sept 1837.

Siden jeg saae Dem og alle Deres kunde jeg have vret i Sumpstaden Petersborg, hrt Vandspringene i Alhambras Haller eller gjort Felttog med til Konstantine; veed De hvad, det er lnge siden? Men er det smukt at De ikke har skrevet mig til? Skal da imellem sande Venner, Brevene gaae, som et Fjerboldspil, kun naar den ene har kastet, sender den anden sit Slag. De er nu en heel Familie om at skrive, en meget stor Familie der strkker sig fra "Skjoldet"228 til "Hovedvagten"229 og desuden have Godser ved Kanalen, jeg derimod er ene, jeg boer til Leie jeg faaer Penge for mit Manuscript og her maa jeg, det eneste Tilflde jeg kjender betale Posten til for at han skal vre saa god at tage mit Manuskript. Ved alle guddomlige Vsner, forstaae mig ret, det er ikke Udgiften, men det krnkende at maatte give Penge til for at man skal tage mod mit Skrevne. Dog er det ikke dette sidste som har afholdt mig fra at skrive, men det er at De og Deres har vret saa meget i min Tanke at jeg syntes ikke at det behvedes at sende Brevduen afsted, De var jo hos mig; men saa falder det mig med eet ind, det er dog ikke saa ganske net af de gode Venner at de ikke skrive til Dig, een af dem er der vel dog, som tnker saa lidt paa Dig, at Tanken er nok, men at hun maa stte Liv i Venskabet med et Epistel. Ingen skrive, saa maa jeg nok sende en Mindelse; hvem skal jeg nu skrive til? Deres Moder gav mig det sidste Brev! Bedstemoder holder ei af Brevskrivning, Tante er hos Fru Guldbrand230 og Pigebrnene - ja der er Jette jo fdt med en heel Svanevinge, har faaet Patent paa at skrive, altsaa til Dem er Brevet, de Andre kan De lade lse det, for - - ja for 2 Skilling, det giver de vel? Det er en heel Gevinst. De seer jeg har Sands for det pekunire. Ivrigt har jeg vret meget beskjftiget siden vi taltes ved, jeg har reenskrevet hele min Roman, lste tre Correcturer paa den; iaften er anden Deel trykt frdig. Dernst har jeg vret og er ganske opfyldt af Ideen til et nyt Vrk, som fordrer megen historisk Lsning, det er et Arbeide for Scenen, i een for mig ny Art; vi skulle alle have Glde deraf haaber jeg og mange Taarer, salte Taarer, thi det er, mirabile dictu - en Tragedie. Ivrigt bliver den neppe frdig fr om et heelt Aar, den er ikke saa let at stte i de brillanteste Folder. Den har i saa hi Grad beskjeftiget mig at jeg ikke har besgt andre i den sidste Tid end rsteds, Collins og Wulfs og af de enkeltstaaende Venner Marmier231 og Christian Voigt. Den fortrffelige Fru Lesse saae jeg ikke i sex Uger, nu i Sndags, hun var kommet her til Byen, var jeg der. Deres Sster har jeg slet ikke seet, uden i Logen, hvor hun, med Hensyn til mig, spiller la muethe de Portici. I disse Dage har jeg gjort et Bekjendtskab, som mueligt kan have Indflydelse paa min Fremtid, mueligt ogsaa det betyder intet: Statsmenisteren Rantzau-Breitenburg232 , der skal vre een af vore meest oplyste Adelsmnd og lnge har opholdt sig i Italien, har lst Improvisatoren og er blevet henrykt over Skildringen, han sender mig ved sin Secretair en venlig Hilsen og Tak; paa Grund deraf forrer jeg ham O T, og han lser den. For et Par Dage siden kommer der Bud, for at sprge hvad Tid jeg er hjemme, da Statsmenisteren vilde gjre mig en Vesit. Jeg besluttede da at gaae til ham, aldrig havde vi seet hinanden, han tog srdeles kjrlig imod mig, jeg maatte spise Frokost med ham og han bevidne[de] mig sin Tak isr for Improvisatoren, spurgte mig tilsidst om der intet var han kunde gjre for mig og jeg sagde da at jeg nskede at komme til Italien igjen, eller at faae noget vist om Aaret at leve af! Han fandt begge Dele billigt, og lovede at tnke over Maaden at indlede sligt paa, ieblikkelig kunde det jo ikke skee. "Tillader De", sagde han, "at jeg taler med Deres Venner Collin og rsted, vi finde maaskee paa Raad, snart gjr jeg dem en Vesit, ved Hoffet er man blevet opmrksom paa Dem. Jeg fik da at hre, hvad jeg nok vidste at hverken Prinds Christian eller hans Gemalinde havde lst noget af mig, frst ved en fremmed, ved Franskmanden Marmier, der har skrevet mit Ungdoms Liv for "revu de deux mondes", som han oplste ved Hoffet, har man tnkt paa den danske Digter; Prindsessen har nu vret saa naadig at love at lse Improvisatoren. Rantzau?Breitenburg indviterede mig derpaa at tilbringe saa lang Tid jeg vilde paa hans smukke Gods i Holsteen, nste Sommer. "Alt skal jeg gjre", sagde han "for at Opholdet der kan blive Dem saa behageligt mueligt !"

Hvad Marmier angaaer da er han i disse Dage blevet forlovet med Oehlenschlgers Datter Maria233 , han har skrevet Oehlenschlgers, Puschins og Tegners Liv, ligesaa mit og det kommer snart i sen af Parises meest lste Journaler, Odense staaer omtalt deri; Ungdomsdagene der, skal have rrt vor Prindsesse til Taarer, Marmier siger, at man i Paris muligt kan falde paa, at bringe mig paa Theatret, men det skeer ikke, der ere lyriske, men ikke dramatiske Situationer i mit Liv. Jeg har, paa hans egen Opfordring givet ham en Skizze af mit Liv. "Men maa hele Europa vide det?" spurgte han og jeg var - vil De kalde det forfngelig nok, til at sige, "jeg hrer Verden til! Lad dem kun Alle vide hvad jeg tnker og fler!"- Fra Frken Bremer234 , Forfatterinden af Tekninger utur Hverdagslivet har jeg faaet et Brev, som Fru Lesse siger om, at det vilde vre et Lyspunkt i hendes Liv at faar et saadant, Brevet er smukt, og hvad der morer mig, med Hensyn til Fru Lesse, der ikke holder af min Agnete, Frken Bremer siger om den, "det er en Perle, som jeg er ikke vrdig nok til at omtale!" Min Roman: "Kun en Spillemand", er alt under Oversttelse, den kommer ud paa Campes Forlag. Schorn er Overstteren235 . Marmier har oversat det dende Barn paa fransk, det kommer nok i en fransk Journal; mit Portrait tnker jeg er istand fra Steentrykket til Juul236 , jeg kommer i Strrelse som Chamisso, foran i hans Digte. I en russisk Journal skal jeg vre blevet smukt omtalt, lidt efter lidt lysner mit Navn dog op; det er ogsaa det eneste jeg lever for, jeg griber efter ren, som den Gjrrige efter Guldets Klang, begge Dele er vistnok tomt, men een Ting maa man vre begeistret for i denne Verden, ellers falder man sammen og raadner! I forgaars talte jeg med Jomf. Salomonsen, hun saae jo ud som Sundheden selv. Vi have faaet et Stykke paa Theatret Farinelli237 , det er meget dramatisk, det vil sige anden og tredie Act, ls det, saa snart det kommer ud. I Kunstforeningen er i denne Tid to deilige romerske Stykker af Kckler og eet af Constantin Hansen238 . Chr. Winther giver os i Holstes Nytaarsgave for 38 et tydsk Digt: Judith. Paludan-Mllers Trocher og Jamber ere meget uheldige, hans Forsvar for mig, finde mine Venner uforskammet. Siig mig dog endeligt, kommer Deres Forldre ikke her til Byen? Jeg lnges efter dem. Til Dronningens Fdselsdag gives Postillonen fra Lonjumeau239 , og til Kongens: Jdinden240 , til den frste er Musikken af Auber, til den sidste af Halevy. Jomf Grahn kom hertil igaar. Den svenske Dandser Johanson som er oplrt af Bournonville er for ieblikket vor bedste Dandser, jeg stter ham nsten over Bournonville. Overskou overstter Raimunds: Der Alpenknig und der Menschenfeind; til Sommer, naar vi sees, thi jeg flyver over Odense til Breitenburg, skal De hre min Tragedie: Dina, men skriv nu snart - f Ex imorgen. Hils dem Alle - Broderen! NB nste Gang skriver jeg moersomt!

Tekst fra: H.C. Andersens Hus