The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: *opmuntr*

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 25. august 1837
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 25 August 1837.

Kjre Hr Professor!

Det er en Skam af mig, og jeg har ingen Undskyldning derfor, thi nu det er skeet, fortryder jeg det, jeg er rejst Sore forbi og er hjemme i Kjbenhavn. Jeg havde det saa godt i Fyen paa det smukke Lykkesholm, jeg fik der de to frste Dele af min Roman reenskrevet, og da det var skeet, kom Lngselen over mig at Trykningen kunde begynde og saa foer jeg afsted med Diligensen til Kjbenhavn, og Bogen kom alt igaar til Bogtrykkeren. Men jeg fler mig saa ene, saa uhyggelig efter at have vret hos saa mange, gode Mennesker. Tak for Deres Godhed mod mig i Sore, jeg trngte til den, Critikken i Maanedsskriftet havde saaret mig saa dybt. Igaar da jeg kom hjem, saae jeg den ligge i Foreningen og een eller anden Uven havde med Neglen indklammet just alle Hjertestederne, hver Braad stod smukt understreget for de flgende Lsere. Hos Collins fandt de den godt skrevet og Forfatteren at have ret i "saare meget". Det kan saare mig meget. Nu fortryder jeg, at jeg ikke har svaret itide, nu er det forseent. - Siig til Deres Kone at jeg aldrig skal glemme hendes milde Trst, hendes kjrlige Deeltagelse. O, hun er et delt Vsen, De lykkelige, som eier hende. Ved hendes og Deres Omgang flte jeg mig selv blive et bedre Menneske, mine Flelser bleve mildere, min Tanke renere. Nu er jeg igjen i Blgegangen og maa have haard Huud paa Hjertet for ikke at forblde. Hauch skrev mig et hjerteligt Brev til i Fyen, han mener mig det saa godt, han talte i Sore til mig om min Fremtid, en Gjenstand, som altid stter mig i mrkt Lune, han lovede at tale og virke for den hvad han kunde, dog hvad kan der vel gjres, er det mueligt at faae en Udenlandsreise istand, da vil det vre mig det hieste, jeg har nu den Idee at kommer jeg ud, da der jeg ude, thi vor Herre vil vist hvad der er bedst for mig! Gid jeg var kjrt til Sore og ikke til Kjbenhavn, da havde jeg dog nydt et Par rolige Dage endnu, suget Opmuntring - - her er den slet ikke! De skal see, man rakker "Spillemanden" ned med, og siger, som sidst: "han har begyndt, som et Barn og ender som et Barn"! - Ja var det Folketro at man kom ind i Poesiens Rige, som i det himmelske, saa var det jo meget gldeligt; men Poesiens rige er vist hiint aldeles modsat, her staae jo flere end een Cerberus ved Indgangen og dette Skildt tyder paa Tartarus. Reisen her hjem var ikke behagelig. Vi vare paa Beltet Onsdag aften i den strke Storm, Sen gik over Dkket, det var et grueligt Veir, ja saa strk - at jeg ikke blev sesyg, jeg faaer altid fleest Krfter naar det ret bliver galt. Hils Deres Sster, og beed Hauch have mig kjrligt i Tanke. Gld mig snart med et Brev, ret snart. Naar Sneen fyger, kommer jeg maaskee til Sore, De vil jo nok have mig? Af ganske Hjerte Deres trofaste

H.C. Andersen.

[Udskrift:] S T. Hr Professor B. S. Ingemann i Sor. frit.

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (200)

Kjbenhavn den 25 August 1837.

Kjre Hr Professor!

Det er en Skam af mig, og jeg har ingen Undskyldning derfor, thi nu det er skeet, fortryder jeg det, jeg er rejst Sore forbi og er hjemme i Kjbenhavn. Jeg havde det saa godt i Fyen paa det smukke Lykkesholm, jeg fik der de to frste Dele af min Roman reenskrevet, og da det var skeet, kom Lngselen over mig at Trykningen kunde begynde og saa foer jeg afsted med Diligensen til Kjbenhavn, og Bogen kom alt igaar til Bogtrykkeren. Men jeg fler mig saa ene, saa uhyggelig efter at have vret hos saa mange, gode Mennesker. Tak for Deres Godhed mod mig i Sore, jeg trngte til den, Critikken i Maanedsskriftet havde saaret mig saa dybt. Igaar da jeg kom hjem, saae jeg den ligge i Foreningen og een eller anden Uven havde med Neglen indklammet just alle Hjertestederne, hver Braad stod smukt understreget for de flgende Lsere. Hos Collins fandt de den godt / skrevet og Forfatteren at have ret i "saare meget". Det kan saare mig meget. Nu fortryder jeg, at jeg ikke har svaret itide, nu er det forseent. - Siig til Deres Kone at jeg aldrig skal glemme hendes milde Trst, hendes kjrlige Deeltagelse. O, hun er et delt Vsen, De lykkelige, som eier hende. Ved hendes og Deres Omgang flte jeg mig selv blive et bedre Menneske, mine Flelser bleve mildere, min Tanke renere. Nu er jeg igjen i Blgegangen og maa have haard Huud paa Hjertet for ikke at forblde. Hauch skrev mig et hjerteligt Brev til i Fyen, han mener mig det saa godt, han talte i Sore til mig om min Fremtid, en Gjenstand, som altid stter mig i mrkt Lune, han lovede at tale og virke for den hvad han kunde, dog hvad kan der vel gjres, er det mueligt at faae en Udenlandsreise istand, da vil det vre mig det hieste, jeg har nu den Idee at kommer jeg ud, da der jeg ude, thi vor Herre vil vist / hvad der er bedst for mig! Gid jeg var kjrt til Sore og ikke til Kjbenhavn, da havde jeg dog nydt et Par rolige Dage endnu, suget Opmuntring - - her er den slet ikke! De skal see, man rakker "Spillemanden" ned med, og siger, som sidst: "han har begyndt, som et Barn og ender som et Barn"! - Ja var det Folketro at man kom ind i Poesiensrige, som i det himmelske, saa var det jo meget gldeligt; men Poesiens Rige er vist hiint aldeles modsat, her staae jo flere end een Cerberus ved Indgangen og dette Skildt tyder paa Tartarus. Reisen her hjem var ikke behagelig. Vi vare paa Beltet Onsdag aften i den strke Storm, Sen gik over Dkket, det var et grueligt Veir, ja saa strk - at jeg ikke blev sesyg, jeg faaer altid fleest Krfter naar det ret bliver galt. Hils Deres Sster, og beed Hauch have mig kjrligt i Tanke. Gld mig snart med et Brev, ret snart. Naar Sneen fyger, kommer jeg maaskee til Sore, De vil jo nok have mig? Af ganske Hjerte Deres trofaste

H.C. Andersen. /

[Udskrift:] ST. Hr Professor B. S. Ingemann i Sor. frit.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 129-32)