The Hans Christian Andersen Center

Dato: 11. august 1837
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

104. Til E. Collin.

Odense den 11 August 1837.

Kjre Ven!

Det er noget siden vi skreve hinanden til; jeg begynder da nu; mon der kommer Svar? dog jeg skal altid huske De er en ung Forretningsmand, der har Characteer nok til at flge Pligtens Stemme, selv hvor den er tvertimod Hjertets. I Sore fandt jeg srdeles Venlighed. Ingemanns og Hauchs hrte min ny Roman og de vare begge i en srdeles Grad grebne af den. Hauch satte den over Alt hvad jeg nogensinde havde prsteret, ja verst af Alt i den nyere Tid, spaaede mig at denne vilde grunde min Lykke, at jeg i Tydskland fik et grundfstet Navn og at jeg i Danmark maatte vinde de Mgtigere, saa at min Fremtid blev sikkret. Omtrent talte han, som de der ret have Interesse for Hertz i Anledning af Svend Dyring. Jeg har seet en stor, del Kreds grebet dybtved Lsningen og er virkelig blevet hyldet. De og enkelte af Deres smiler nu deraf; gjr196 det i Guds Navn!, jeg veed jo dog nok at de Alle holde af min Personlighed, ja i Hjemmet er jeg dem, som en Broder; en Gang bliver de vel ogsaa ndt til at erkjende mit Digter vrd, som jeg nok veed staaer dybt, i Deres Familie og i enkelte Andre, under Hertzs og Heibergs. Jeg har nu altid store Forhaabninger, jeg veed nok der venter mig mange Plager og smaa Sorger, ogsaa vel Trang men, jeg troer endnu jeg kommer til Syden og det om ikke mange Aar, jeg bliver ogsaa fundet vrdig en Ln, som Hertz har faaet den og ja, det er jo store Tanker, men De kan jo nok mrke197, hvorledes Folk har sluddret for mig og sat mig Galskab i Hovedet, jeg bliver vel ogsaa erkjendt af dem hjemme for en Digter, saa stor som deres store Digtere. Dog jeg mrker, at ligesom man kan snakke sig vred, kan jeg skrive mig vred, og det vil jeg slette ikke, ingen holder jeg dog af, som af Eduard, der er saa forskjellig fra mig, der jo endogsaa engang har dog, det var jo langt fra denne Retning jeg vil styre. Jeg har et stort Instinkt til at vre hftig i Dag. Critikken i Maanedsskriftet er nu dunstet mig af Blodet, skjndt den vistnok kan skade mig et Sted, men kun et eneste Sted, dog det er det jeg elsker hiest, nemlig i Deres og mit kjre Hjem. Der er meget deri, der maa, vil de vre konsequente, vinde deres Bifald og det er det, som i det Smrerie har rgret mig. Hauch vilde have skrevet til Deres Fader i Anledning af det Indtryk min Roman havde gjort paa ham, eller faaet ehlenschlger til at gjre det, men jeg takkede derfor, da jeg er stolt nok til at troe, at jeg ikke trnger til at Fremmede skal vkke Deres Faders Interesse for mig. Den har jeg. Min Lykke staaer i den strste Mecenats Haand, han som laver Konger og afstter dem, den gode gamle Gud, som maa arangere Alt for mig. Jeg lnges efter dem hjemme, isr efter Sstrene, Mennesket Andersen kan aldrig, selv i den anden Verden, nske sig kjrligere Sjle, der vurdere og elske ham. Lverdags kom jeg her til Odense, hvor jeg kun bliver Ugen ud, hver Dag er jeg udbudet, igaar havde jeg Vesit af Abrahamsen, der var meget galant og elskvrdig, det var frste Gang jeg talte med den Mand, jeg blev budet til Middag og kommer i dette ieblik derfra; der var et godt Bord og 8te Slags Vine198; Arangementet var alene for min Skyld, min Skaal og Romanernes blev drukket, godt er det at jeg kun har skrevet 3 Romaner, havde der vret flere at drikke for, var jeg kommet under Bordet. Nu maa jeg fortlle Dem nogle Morsomheder. Frken Schleppegrell, som De kjender af Omtale, spurgte mig, kan De Tydsk? Jo, jeg troer noget! Ja, jeg veed nok at De kan Aanden, men jeg mener, kan De Ordene? Tr jeg prve? jeg vil sprge Dem om noget som jeg spurgte Grev *** om, og han kunde ikke sige det, hvorledes vil De overstte: Christian den Syvende? Jeg fyldestgjorte hende med mit Svar. En Dag var jeg hos Fru Falbe, der, som De veed, i sin Ungdom var Skuespillerinde og gav Ida Mnsters Rolle. Hun vilde vise mig Plankevrket ind til den lille Have hvor jeg havde levet, som Barn, men turde ei gaae med thi mit dle Hjertes Juveler, Taarene, vilde jeg ikke kunde holde tilbage. I Forstuen traf jeg en Justitsraadinde, just hun, som er lidt vred og troer at Fruen i Lemvig, Marens Moder, er et Portrt af hende. Hun sagde: Vr saa god at gaae frst ind; jo sgu' skal De frst, jeg veed nok hvad der passer sig. re dem, som re br! troer De ikke jeg har vret paa Slottet og kjender det Galante. Dette var ramme Alvor. Een af Klosterfrkenerne sagde til Jomf Hanck: Gud hvor De er lykkelig, der har ham hos Dem! O, vi have ham saa lidt, svarede hun, han er altid ude! De har ham dog om Natten, sagde Nonnen. Imorgen reiser jeg til Lykkesholm for ret at pleies, hre Musik, og spise Dyresteg; et Dyr er fldet har man mldt mig. Iaar er Roserne der afblomstrede199; De veed jeg ifjor havde dem at kysse, ligesom Nonnen sin Bambino, iaar er det forbi med Roserne, nu maa jeg see at finde en anden Gjenstand. Hr, nu min gode Ven, skriv nste Postdag et Gallop-Brev, thi i Ugen De faaer dette maa De sende mig Brev, dersom jeg skal faae det, De skriver kun til Lykkesholm per Odense. Siig mig om Gottlieb er i Stockholm. Siig mig hvorledes Deres egen lille Kone lever? Ja, De er et lykkelig Menneske, som har Kone og Maaskee brn! Jeg og andre stakkels Pebersvende have intet andet Haab, end at vi i den anden Verden blive en Art Sultaner, som da faae qvindelige Besiddelser i Overfldighed. Fortl dem Hjemme at Frken Julie Fns paa Hendsgavl er blevet forlovet med Reetz-Tot, som nok skal vre et forlevet, jappet Mandfolk. Vddelbene forestaae, de have megen Interesse, man vil overtale mig til at blive her og tage Deel i denne Fest, men jeg lnges efter de kjre Hjemme, jeg lnges efter at begynde paa Trykningen af Romanen og jeg vil gjerne endnu et Par Gange i den salte Sne, her maa jeg gaae i Odense Aa og det er Pjank. Siig til Deres Fader at jeg alt i Sjlland omdeelte Planerne for de forladte Brn af slette Forldre, kun een har jeg endnu faaet tilbage af disse. Fra Jomf: Hanck har jeg i Commision til Dem, at bede, om De vil slette hende ud af Listen paa Medlemmerne af Musikforeningen. Da hun ikke har vundet og ikke har ellers nogen Nydelse af Selskabet, som hun er borte fra, vil hun ud. Hils Emil, det fortrffelige Menneske, jeg holder saa meget af ham, han veed nok jeg har en ualmindelig Tillid til ham. Biskop Faber besger jeg iaften, han har en vakker Datter, dersom hun var meget riig blev jeg forelsket i hende. Hils Deres Forldre og Sdskende. Glem ikke Thybergs og Reimer, var jeg saa smuk, som han, saa skulde jeg snart faae en Herregaard og med den naturligviis, en Hob af Dyder. Dette er et forbandet langt Brev, men naar jeg er hos Dem, selv kun i Tankerne, saa sladdrer jeg, som en gammel Dame; Farvel

Deres meget elskvrdige Ven og De's Broder

H. C. Andersen.

(I Eftermiddag har jeg talt med Deres Rector Nielsen, som er her i Besg, han bad mig hilse, da jeg skrev).

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter