Brunnen ved Vierwaldstädtersøen den 4 August 1862.
Kjære Fru Henriques!
Det var mig ret piinligt da jeg var i Kjøbenhavn at min Forkjølelse forhindrede mig i at komme ud til Dem og Børnene; Deres Mand fik jeg at see, han var saa venlig at besøge mig. Hils dem nu Alle hjerteligt fra mig. Om Festen ved Flensborg, som jeg overværede, har De læst i Aviserne, jeg vil ikke kunne fortælle saa udførligt, men bekræfte at det var en smuk Fest, at Løven tager sig herlig ud og at det Hele gjorde dybt Indtryk paa mig. - I fire Dage gik nu Reisen i flyvende Fart gjennem Tydskland, hvor der i Skyggen var 28 Graders Varme, saa De indseer at jeg inde i Vognen blev halv kogt; i Onsdags Eftermiddags, under Lyn, Torden og den meest voldsomme Regn, kom Jonas Collin og jeg her til Brunnen, hvor hans Forældre og Søster modtoge os; de havde allerede været her i to Dage, vi ventede dem først efter vor Ankomst. Den forrige Vert, Aufdermauer, som altid var saa opmærksom mod mig, havde solgt Hotellet, en ny var Herre og i hvor godt her end er, var det dog bedre og behageligere før. Overmorgen reise vi Alle over Beckenried og Brünig til Interlaken hvor vi blive en otte Dages Tid, dog beder jeg Dem, naar De snart glæder mig med Brev, hellere at sende samme til Montreux per Lausanne, poste restante; jeg længes særdeles efter at høre fra Dem. Jeg var paa Udreisen en Dag i Sorø hos Fru Ingemann; jeg er glad ved at jeg kom der, hun syntes særdeles at glæde sig ved mit Besøg; hun var rask, som jeg ikke i mange Aar har seet hende, from og styrket. I Korsøer overnattede jeg og havde den Glæde, da om Morgenen Dampskibet kom, at see Scharff stige iland, saa at jeg dog i Hjemmet fik sagt ham Lev vel før jeg fløi ud i den vide Verden; dette Brev til Dem lægger jeg indeni det jeg skriver i Dag til ham. - De har det nu deiligt paa Deres venlige Strandvei, hvor Venner og Veninder saa jevnlig kunne hilse paa Dem; hils hver især som har nogen Interesse for mig, og jeg tør vel saaledes nævne Deres Svigerinde Fru Melchior, hende maa De endelig fortælle hvor forkjølet og ilde jeg var under Opholdet i Kjøbenhavn, og at jeg ikke kom ud til Dem; havde jeg været rask, da havde hun og hendes Mand ogsaa seet mig. Frøknerne Price maa De hilse ogsaa Høedt, Carstensen, Magnus & - Jeg sidder ved den aabne Altandør og skriver dette; Søen er gjennemsigtig grøn, Skyerne hænge ned om Bjergene; ovre paa Selisberg er Fru Hauch med Søn og Datter veed jeg, men har ikke seet dem. Kossuth har boet her i Hotellet, da jeg kom, men jeg har ikke seet ham eller vist hvem af de mange her, han var, Fru Schumann er i Luzern; jeg haaber at hun kommer her ned til Brunnen eller at vi mødes i Interlaken. Veiret er stadigt smukt, kun for varmt; i Skyggen daglig 30 Grader. Vi ere for Øieblikket 8 Danske her i Hotellet i Brunnen. Nu har jeg rystet min Nyheds-Pose, ved ikke Mere at meddele uden at give Naturskildringer og de trætte i Breve; hils hele Børnekredsen; sig til Edmund at den første lille Fugl han seer naar han gaaer ud i Haven, efter at han har hørt det af Dem, har en Hilsen til ham fra mig. Deres hjerteligt hengivne
H. C. Andersen.
