Dato: 25. juni 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskjør den 25 Juni 1862.

Kjære Ven!

Du faaer allerede idag igjen et Brev fra mig; Sagen er denne; Damerne her paa Gaarden have seet mig samle Snegle og pille dem ud af Huset, de ere derved blevne lidt meer opmærksomme paa disse Dyr end ellers og saaledes kom igaar Aftes Miß Dunloup ind til mig med straalende Ansigt og fortalte hun havde noget Mærkværdigt, nemlig en af de store franske Snegle, hvoraf her vrimler i Haven, og denne laae paa Æg; de Andre meente at det var Snogeæg, som Sneglen spiiste, nu blev Gartneren, en gammel Mand, kaldt til og han sagde at Snogens Æg vare store som Due-Æg, disse derimod vare virkelige Snegleæg og meget sjældne at finde, da Sneglen strax gravede dem ned. Dersom dette er saa tænkte jeg, maa de opbevares til min Ven, og jeg vilde først have / puttet dem i Brændeviin, men da jeg ikke vidste hvorvidt det var rigtigt og der kun var tre fuldkommen runde Æg, de andre enten, knuste eller allerede i Overgang til Snegl, bestemte jeg at pakke dem i en lille Æske og sende Dig samme idag med Posten, er det virkeligt noget Sjældent da vil det fornøie mig særdeles, i modsatte Tilfælde seer Du dog min gode Villie. Sneglemoer blev fundet i en Deel af Haven der vist har været Mose og er gjennemskaaret med Kanaler, her voxer Elle og andre Træer, mange Skarntyder og er i det hele vildt, det vender ud maa den aabne Strand. I Haven findes kun de tre Slags mindre Snegle, gule, røde og gule med brune Ringe; der var mange for en tii Dage side, men nu efter Kulden seer jeg kun faae og færrest af de røde, der især var at finde i en Gang, der har en Kanal med fersk Vand paa den ene Side og den sivgroede Strand, et Indelukke af denne, paa den anden Side. Æggene paa den store Snegl sad alle paa Bugen af Sneglen og temmeligtfast klæbede, saa at jeg med et haardt Instrument maatte skrabe dem løs. Igaar fandt jeg ellers en Snegl af ganske andet Udseende end jeg kjender dem her til Lands, jeg har lagt den mellem lidt Grønt og sender den Levende, Skallen er saare skrøbelig. De af mig præparerede Sneglehuse følge med, det vil fornøie mig at høre om disse, ligesom om den langagtige Snegl og særligt om Snegleæggene, hvorvidt jeg har bragt Dig Noget der havde Interesse. Localiteterne har jeg nu opgivet Dig saa godt jeg kunde. Vil Du hilse Etatsraad Drevsen og takke ham for Brevet fra ham og hans Frue Brev, jeg fik dem igaar, netop i det jeg havde skrevet det Eventyr om Sommergjækken, som han ønskede af mig, det var som om jeg ved at faae et Brev fra ham, strax modtog hans Tak, jeg vil nu ønske at faae den fornyet naar han hører det.

I dette Øieblik fik jeg en større Papirsæske til Sneglene, jeg stiller den mindre med Ægene i (paa dens Bund ligge de præparerede og den aflange levende (syet ind)) Sneglemoder havde i dag løsnet al Jorden for sig og der kom ligesom Regnorme hos hende, jeg lader hende med hvad jeg fandt, følge / med, tillige med en Portion af de mindre; men levende Snegle, alle syede ind i Linned, da de jo æde Papiret, eller som jeg troer at have opdaget, opløse dette ved deres klæbrige Væske. Her kommer altsaa et ordentligt Sneglebrev, gid det ikke snegle med at naae Dig og bringe Dig lidt Fornøielse. Den eneste Snegl fra Holsteinborg er syet ind i Linned og paa dette antydet med Blæk Stedet. Hils dine Forældre, Søster og Drevsens.

Din trofaste

H.C. Andersen

Til

Hr Jonas Collin.

NB

i det jeg pakker de smaa Snegle ind opdager jeg at et Par af disse have ogsaa lagt Æg i Skuffen hvor jeg gjemte dem en otte Dage, disse følge med.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 10, 23-26)