The Hans Christian Andersen Center

Dato: 12. juni 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Adolph Drewsen
Sprog: dansk.

Basns ved Skjelskjr den 12 Juni 1862;

Kjre Hr Etatsraad Drevsen!

Af Fru Jette Collin hrer jeg at De igjen lider af det gamle Hold i Ryggen og at De er ganske ene med Viggo; maa jeg derfor med Tankerne hilse paa Dem, sende dette lille Brev og for at give dette end mere Vgt, lgge et Brev ved til Deres Kone; De er nok saa god, i den frste Skrivelse De sender hende, at lgge mit Skrevne ved; kjendte jeg Waldemars Adresse, sendte jeg det uden videre lige til Stedet. Lad mig endeligt vide naar De har det bedre, lad mig hre lidt om Deres Kone og tnk ivrigt venligt paa mig. Jeg gad nok see den Ungdoms Glde, den friske Jubel som i disse Dage gjennemstrmmer / Kjbenhavn, jeg fler ogsaa lidt Veemod over ikke at tage Deel deri, men jeg lngtes jo efter Skoven, havde lagt mine Planer og disse forandrer jeg ndigt. Herude lever jeg i stille Eensomhed, faaer Mere bestilt i een Uge end hjemme i en heel Maaned, isr i den sidste Vinter da jeg leed af en mrkelig Uro, det er som skulde jeg frst faae Hvile paa den store Reise, maaskee den lange Hvile! nu, saa maa det saa vre! At jeg ikke har glemt mit Lfte om Eventyret "Sommergjkken" kan De nok vide, men den lille Blomst er endnu ikke skudt frem, maaskee kommer den frst mellem Alperne eller nede ved Roncesvalles hvor Holger Danske faldt, komme haaber jeg den skal. Gjerne skrev jeg Viggo og Einar til, men de to kjre Mennesker give aldrig Brev for Brev og ude / er man Egoist, giver ikke sit ble bort uden at faae en Pre igjen, en saadan Pre, i Skikkelse af et Brev, venter jeg fra Dem til "Basns ved Skjelskjr", men ikke fr De er fri for Hold og anden Plage. Hils alle tre Snnerne og hver af den collinske Familie De seer. Taler De tilfldigt med Waagepetersen da hils ham og siig at jeg, som mit Visitkort vel har viist ham, forgjves aflagde mit Afskeds Besg ude hos ham Dagen fr min Afreise. Skoven er deilig grn, Haven pranger med Rdtjrn, Guldregn og Seriner, Veiret har vret smukt indtil de sidste Dage, nu er det vaadt, graat, slet ikke godt, men saa have vi jo Solskin i vente!

Deres hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 619-21)