The Hans Christian Andersen Center

Dato: 7. juni 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin
Sprog: dansk.

Basns den 7 Juni 1862

Kjre Ven!

Brev fra Dig ventede jeg ikke og blev derfor meget glad da et saadant kom, vi fik frst Posten her iaften Klokken 8 og jeg skriver nu dette Par Ord fr jeg gaaer til sengs, saa komme de imorgen til Skjelskjr og Du har dem Mandag; ja saa langsommeligt gaaer det med Breve, naar man er et Par Mile udenfor Jernbanelinien; at jeg strax skriver vil vise Dig hvor glad jeg blev fordi jeg fik Brev fra Dig. Du siger at det er meget rrende at jeg samler Snegle til Dig, men at jeg lader dem lbe bort igjen ophver det Prisvrdige! jeg lod ikke Sneglen lbe, Pigen kastede den bort medens jeg var nede i Stuen, det samme kunde hndes Dig! men lad nu den Snegl krybe, flyve kan den jo ikke! imidlertid gik jeg Dagen efter ud og sgte nye; naturligviis kunde jeg kun vlge efter Skjnheden, Arterne kjender jeg ikke, men ved at sge fandt jeg at der var kun fem Forskjelligheder, af disse tog jeg een af hver, lagde dem i en Kop, hldte kogende Vand over, lod det staae til det blev afkjlet, det har jeg da lrt af Dig, og nu trak jeg med et Instrument Sneglen ud; den frste gik brillant ud af Huset, de fire andre maatte jeg tage i Klatter, de vare ikke rigtigt kogte, men jeg fik Alt ud, Husene ere gjennemsigtige, neppe beskadigede, jeg venter Meget Godt uden Sprgsmaal. Jeg har saaledes allerede Sneglehuse til Dig og behver vel ikke, efter dit Brev, at lgge Sneglene i en ske med Huller at Du kan faae de sovende Smaa. Eet af Sneglehusene er guult som Rav, et andet er temmeligt rosenrdt, et er lidt grn-guult, et er ringtegnet, og eet bruunligt; finder jeg nogen ny Snegl forskjellig fra disse fem Slags, skal den blive kogt til Dig. Af Fru Scavenius har jeg faaet fra Liddo ved Venedig en blaagraa Concyllie, den er naturligviis din! - Boz er vel i gode Hnder hos Schou, dog det gjr det lige trist for Dig, forstaaer jeg nok, at slippe den. Din Udtalelse for Eckardt har vistnok sit Gode, men lidt vil den skvulpe af Stemningen over paa Scharff, han tager det midlertid let vil jeg tro, han har hele Ungdoms-Sindet, det glade velsignede Humeur. - Jeg lnges imellem efter Dig, kjre Ven; snart flyve vi afsted; Du veed hvor meget jeg holder af Dig, hvor gjerne jeg seer Dig lykkelig og glad; gid Du ret maa vre det paa denne Reise. Da vi ifjor reiste ud sammen var det den lille Jonas der var med, saaledes tnkte jeg da, iaar er det Vennen, den i mange Tanker Jvnaldrene der med mig vil dele gode og onde Dage; Solskin faae vi vel ikke hver Dag, men det vide vi, en rlig Villie er der paa begge Sider efter at bidrage gjensidigt til ret at nyde og yde Alt Godt og Skjnt Vor Herre forunder os frem for Saamange. Levvel, kjre Jonas, hils dine Forldre og vore flles Venner, srligt Louise, Viggo, Einard & .

din trofaste H.C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Basns den 7 Juni 1862

Kjre Ven!

Brev fra Dig ventede jeg ikke og blev derfor meget glad da et saadant kom, vi fik frst Posten her iaften Klokken 8 og jeg skriver nu dette Par Ord fr jeg gaaer til sengs, saa komme de imorgen til Skjelskjr og Du har dem Mandag; ja saa langsommeligt gaaer det med Breve, naar man er et Par Mile udenfor Jernbanelinien; at jeg strax skriver vil vise Dig hvor glad jeg blev fordi jeg fik Brev fra Dig. Du siger at det er "meget rrende" at jeg samler Snegle til Dig, men at jeg lader dem lbe bort igjen "ophver det Prisvrdige!" jeg lod ikke Sneglen lbe, Pigen kastede den bort medens jeg var nede i Stuen, det samme kunde hndes Dig! men / lad nu den Snegl krybe, flyve kan den jo ikke! imidlertid gik jeg Dagen efter ud og sgte nye; naturligviis kunde jeg kun vlge efter Skjnheden, Arterne kjender jeg ikke, men ved at sge fandt jeg at der var kun fem Forskjelligheder, af disse tog jeg een af hver, lagde dem i en Kop, hldte kogende Vand over, lod det staae til det blev afkjlet, det har jeg da lrt af Dig, og nu trak jeg med et Instrument Sneglen ud; den frste gik brillant ud af Huset, de fire andre maatte jeg tage i Klatter, de vare ikke rigtigt kogte, men jeg fik Alt ud, Husene ere gjennemsigtige, neppe beskadigede, jeg venter Meget Godt uden Sprgsmaal. Jeg har saaledes allerede Sneglehuse til Dig og behver vel ikke, efter dit Brev, at lgge Sneglene i en ske med Huller at Du kan / faae de sovende Smaa. Eet af Sneglehusene er guult som Rav, et andet er temmeligt rosenrdt, et er lidt grn-guult, et er ringtegnet, og eet bruunligt; finder jeg nogen ny Snegl forskjellig fra disse fem Slags, skal den blive kogt til Dig. Af Fru Scavenius har jeg faaet fra Liddo ved Venedig en blaagraa Concyllie, den er naturligviis din! - Boz er vel i gode Hnder hos Schou, dog det gjr det lige trist for Dig, forstaaer jeg nok, at slippe den. Din Udtalelse for Eckardt har vistnok sit Gode, men lidt vil den skvulpe af Stemningen over paa Scharff, han tager det midlertid let vil jeg tro, han har hele Ungdoms-Sindet, det glade velsignede Humeur. - Jeg lnges imellem efter Dig, kjre Ven; snart flyve vi afsted; Du veed hvor meget jeg holder af Dig, hvor gjerne jeg seer Dig lykkelig og glad; gid Du / ret maa vre det paa denne Reise. Da vi ifjor reiste ud sammen var det "den lille Jonas" der var med, saaledes tnkte jeg da, iaar er det Vennen, den i mange Tanker Jvnaldrene der med mig vil dele gode og onde Dage; Solskin faae vi vel ikke hver Dag, men det vide vi, en rlig Villie er der paa begge Sider efter at bidrage gjensidigt til ret at nyde og gribe Alt Godt og Skjnt Vor Herre forunder os frem for Saamange. Levvel, kjre Jonas, hils dine Forldre og vore flles Venner, srligt Louise, Viggo, Einard & .

din trofaste H.C. Andersen

til Jonas Collin

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 10, 14-17)