The Hans Christian Andersen Center

Dato: 6. juli 1837
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 67. Fra H. C. Andersen. Upsala873 den 6 Juli 1837.

Cara Sorella.

Det sydligste Punkt jeg har besgt, var Pestum, med Grkenlands gamle Gudetempler, det nordligste Punkt jeg har vret, er gamle Upsala,874 iaftes var jeg derude, det ligger 1/4 Miil nordlig for Upsala, hvor jeg skriver dette Epistel! jeg stod iaftes paa Freirs Grav og drak Mjd af et stort Horn, som Carl Johan har drukket af.875 Tre store Hie ligge ved siden af hinanden, her slumre Odin Thor og Freir; Reisende have skaaret deres Navn i Grnsvren, Hiene see ud, som et Alphabet, nste Vaar er den Uddelighed groet over. Professorene876 i Upsala drak min Skaal i Champagne paa Odins Grav. O hvor her var koldt! Nordenvinden blste som Iis og her er kun een Time Nat. Men jeg begynder med Slutningen, jeg maa flygtig skizere Dem min Reise,877 den har vret hist interessant, og, det er min Villie, at overtale Dem og Enhver til at gjre den efter. Med Dampskibet fra Gtheborg, Canalveien til Stokholm, koster frste Plads kun 11 Rdlr. dansk, men da her er altid saa mange Reisende og Consulatet havde arangeret for mig, fik jeg en Kahyt selv, jeg blev meget forskrkket, thi jeg tnkte, naa det vil sluge hele Reise-Formuen. To skal der vre i disse Herskabskahytter. Veed De hvad den kostede? Kun 15 Rdlr. dansk. For Frokost, Middag og Aftensmad betales i det Hele kun 9 M. dansk og man spiste fortrffeligt! see, det var nu det Pecunire, nu til det Interessante; altsaa Reisen selv. Fra Helsingborg til Gtheborg, havde jeg Rosenkilde878 til Reisekammerat; Egnen minder meget om Harzen og da det just var Midsommerfest, saae jeg den,879 thi jeg har Lykke med mig. Lverdagaften880 kom jeg til Gtheborg og Sndag Klokken 4 skulde jeg vre ombord, altsaa valgte jeg helst at gaae lige fra Diligensen ombord, ind i min nette Kahyt, hvor jeg sov deiligt; Alt var saa nobelt, saa elegant, og Gtha-Elven mindede om Donau. Ombord havde vi Hollands frste Digter: Statsraad SGrawenwert,881 som gjorte en Reise over Stockholm, Petersborg, Moskou, Syrien, Alexandrien og Italien, vi bleve meget gode Venner og han har lovet mig sit franske Vrk over den hollandske Litteratur Capitainen paa Skibet: Admiral v. Platen, fortalte mig at Sverrigs frste Digterinde: Madms: Bremer,882 Forfatterinden til de svenske Hverdagshistorier, ei var i Landet, hende traf jeg ei paa, hun var i Besg i Norge; det var jeg ikke glad over. Nu kom vi til Trolhtta, som er et prgtigt Vandfald. En guddommelig Hymne Naturen synger for ret og maler for iet; samme Aften var vi ved Venners-Borg, hvor Sen Wennern udbreder sig, som et Hav med store Blger. Tnk Dem! sagde Capitainen til mig her og viiste mig Listen over de nye Reisende, Madms: Bremer er her og gaaer med til Stokholm! - hun var kommen fra Norge og min Lykke vilde det at vi skulde mdes. Om Natten Klokken to, eller rettere Morgenen, midt paa Sen mdtes vi for at see Solen staae op; hun er en hist rolig, men elskelig Characteer, dyb og qvindlig, men over de 40 Aar. I Begyndelsen var hun lidt fremmed mod mig, men hun fik Improvisatoren og lste deri den hele Dag, da kom hun mig med Inderlighed imde og vi bleve meget bekjendte, jeg har siden her i Stockholm besgt hende, hun har reist i Sydfrankerige883 og den yngere Sster884 var 1836 i Rom; hun erklrer Improvisatoren for den bedste Roman hun har lst og sagde: som De har skrevet, er det jeg vilde skrive! De lukker en ny Verden op for mig! Gud har vret uendelig naadig med Dem, De vil nvnes mellem de sande, store Digtere! Mueligt tager hun Feil af mig, men hvad hun sagde kom fra hendes Sjl. - Men jeg var jo paa Canalveien. Vettern og Sen Roxen ere forunderlige mrke, romantiske Ser, dog meest af Alt greb mig Seiladsen inden Skjrs i stersen, denne vilde, nordiske Natur. Vuen af Stokholm kan maale sig med Neapels, altsaa med det Skjnneste, men det er mrkt, graa grnt Vand, sorte Graner og flyvende Skyer. Dala-Kullaerne885 ere saa italiensk-malerisk kldte at jeg ikke ret vidste om det var Syd eller Nord, men graat, alvorligt, med dristige Trk staaer det hele Billede for mig. - Digteren Dahlgren,886 een af de meest bekjendte i Sverrig, gjorte et stort Selskab for mig, hvor jeg fik en Sang,887 som er trykt i svenske Blade, der staaer i om ehlenschlger og Lotte, som Digteren har kjendt; den er humoristisk, dog ubetydelig af stetisk Vrd. Jeg har faaet en stor Mngde svenske Bger forret og hvad jeg isr er stolt af, en af Nicander.888 Jeg maatte, efter svensk Brug, drikke Du med alle Poeterne, og der ere gamle Provster imellem, som det generer mig at sige Du til. Saa drikkes her saa gyseligt: en lille Sup! sige de og jeg maa drikke Skaal med dem Allesammen, det er tantalisk. Holberg lses her af Almuen og findes i hver Vise-Boutik. Muset her er saare interessant, her er en antik Endymion, der synes at aande, den svenske Billedhugger Sergel889 har en prgtig Faun. I forgaars kom jeg her til Upsala, hvor jeg har seet de nye Fresko Malerier890 i Domkirken, de ere interessante, skade at Hovedpersonen ingensteds har Virkning, det er Bipersonerne som tildrage sig Opmrksomhed. I denne Morgen vender jeg igjen til Stokholm, for paa Sndag891 at forlade Byen og over Westeraas og Arboga at naae Gtheborg. Naar De faaer dette Brev er jeg rimeligviis i Helsingborg eller Helsinger, thi Pungen faaer Svindsot, saa maa jeg Hjem.

Hvor jeg lnges efter at hre fra Dem! skriv dog snart, efter at dette Brev er kommet Dem i Hnde og gid vi maa samles glade og sunde, jeg skal fortlle om Nordens Neapel og Digterverdenen der. Poeterne har bedet mig slaae sig paa Partie med dem, at Sverrig, Norge og Danmark 1838 udgiver en Nytaarsgave,892 jeg skaffer danske Digtere, de, svenske og norske og hvert Land giver et MusikBilag af deres bedste Componist. Jeg taler allerede bra Svensken og naar vi sees nder jeg Dem til at lse Geijers og Nicanders Digte. Madms: Bremers Grannerne893 og Walins: Blommen p Kinnakulla.894 - Nu maa jeg til at slutte. ngbaaden gaaer og jeg skal til Stockholm, var De dog med! Carstenschiold895 er en daarlig Fetter til at give Idee om et Land og en By, tnkte jeg mig ikke Sverrig halv barbarisk, Stockholm en Stad et Par Hundredaar tilbage. - Jo! det er noget ganske andet, den stikker Kjbenhavn! preusiske, synes Soldaterne, wienske Folkene og Beliggenheden af Staden Neapolitansk. Upsala har derimod en ganske egen Characteer; men hvilken? Kirken ligner Notre Dame, efter hvilken den er bygget, Slottet en middelaldersk Bygning og Byen selv en nordisk By, med Grstrvs Tage og Vgge af Tr. I Dag bliver det vist Sommer, synes jeg. Tnk, her er saa koldt at kun hvert andet Aar hstes her;896

Kornet skjres af og modnes i Solen, man taler ogsaa her om Darunark, som vi tale om Milano. Vi have det langt varmere og bedre end Stokholmerne. Nu lev vel!

Deres tredie Broder. [Udskrift]897

Til Frken Henriette Wulff

afleveres hos Commandeur Wulff.

Scadetacademiet i Kjbenhavn.

frit.

Tekst fra: H. C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling