Dato: 14. januar 1862
Fra: Mimi Holstein-Holsteinborg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Grevinde Mimi Holstein til H. C. Andersen.

Holsteinborg d 14 Januar 1862.

Det er virkelig en Skam for mig gode Professor Andersen! at De er kommet mig saameget i Forkjøbet med Deres saa hjertelige Brev, og De maa ligefuldt være forvisset om vor inderlige, oprigtigste Paaskjøndelse af Deres Venskab og Velvilie for os og vort Hjem, der ikke kunde vises os paa nogen glædeligere Maade, end at De vilde skjenke os Deres Juletid i 1861 – Det er derfor heller ikke i mit Navn allene, men fra min elskede Husbond, vore søde Børn, Herr Bay – Mademoiselle B. og heele Borgens Befolkning at jeg skal bringe den dyrebare, elskværdige Digter det allerhjerteligste Tak! – Det har hørt til mine bedste Julegaver: den Glæde at min Mand nu endelig fik Leilighed til at lære Dem rigtig at kjende, selv saae hvor god og udmærket De er, og siden De nu har seet Holsteinborg med sin ædle Huusherre, saa veed De ogsaa at hans Hustro maa være meget lykkelig – Jeg har tildeels opsadt at skrive til Dem kjære Professor! indtil min Søster ViCmtsse Roboredo (den ceremonieuse Benævnelse er kun for at De hvis det engang skulde behøves veed hendes Navn; de boe Place de l'Étoile, coin de la rue circulaire (det er for Enden af l'arc de l'Étoile) og Champs Elysés) – havde besvaret Deres Forespørgsel angaaende den spanske Reise. Hun skriver ordret saa lydende:

Apropos om den spanske Reise for vores kjære Ven Andersen; jeg skal ved Leilighed – ja snarest muelig – forhøre mig om Havnen i Valencia nu er fuldendt, saaledes at store Skibe kan løbe ind i Samme; i saa Tilfælde kunde han jo nok foretage den Reise, ellers raader jeg rigtignok ikke vores elskværdige, men jeg troer lidt Søesygen underkastede Poet at udsætte sig for Emotio­nerne man er underkastet paa denne Reise. Mine Minder om disse Debarkements ere: Graa Sø – sort Himmel, høie Bølger – Kuf­ferter og søsyge Folk stuvede ovenpaa hinanden – Skibet i en saadan Dands at jeg med Taarer i Øinene saae Mand og Barn komme først ned i Baaden og saa Gud befalet styrtede mig ned bagefter – For nu at gaae over til venligere Erindringer maa jeg fortælle Dig at jeg havde stor Glæde af vor Børneféte m. m. – til en lille 11 Aars Skjønhed havde jeg en fransk Oversættelse af An­dersens Historier, med en indledende biographisk yndig Beskrivelse over ham af Marmier75; – saa ogsaa ved vores Juul havde vores kjære Andersen sin Plads, da vi jo &ikke kunne være saa lykkelige som I at have Digteren selv. – De seer af denne Passus i min kjære Søsters Brev at om end Vor Herre har opløst det Zahrtmannske Huus og Hjem, saa have Børnene (Døttrene) dog lige­fuldt og uafkjølet beholdt gamle Venner og fordums Forhold i Minde og jeg tør nok forsikkre Dem om en meere end god, : en begeistret Modtagelse af min livfulde, hjertelige Søster og hendes gode, brave Mand naar De kommende til Paris vilde glæde dem ved i den at opsøge Venner og Landsmænd! – Det er en Selv­følge at saasnart hun meddeler mig sine indhentede Oplysninger om »den spanske Reise« – jeg da underretter Dem derom; men hvis det ikke allerede er skeet (og hun pleier at være ualmindelig expedit) – saa kommer denne Sag maaskee til at ligge lidt for Anker, saalænge hun selv gjør det, da hun den kjære Søster! des­værre for Øieblikket ikke er vel, og maa ligge i nogle Uger! –

Tiden nærmer sig, da min Husbond ombytter Hjemmets Hygge og Ro med Rigsraadets76 og Byelivets Bevægelse og »Excitement« (Jeg husker ikke om det engelske Ord skrives med x eller c? –) men da jeg til min Skræk merker at mit Brev næsten tager Aluren af en Stiløvelse – saa er det vel paa Tiden at jeg befrier Dem gode Ven for mit kjedelige Besøg. Jeg længes overordentlig [efter] at høre om Dem og det er da et Ønske som kan tilfredsstilles ved Ankomsten til Hovedstaden. Jeg trækker vel snart ind efter min Mand, : her er det min bedste Magnet hernede der drager mig – men jeg har været saa lykkelig de sidste Maaneder – jeg over­rasker mig i at jeg gaaer og nynner: ach, konnt es doch immer so bleiben! – og det er dog vist en utilladelig Forsagthed og en vis Sky for Staden, Bylivet og saameget som det fører med sig – der gjør at jeg saa nødig seer Opbrudstimen nærme sig!

Wanda skriver kun godt men Inted om Dem, saa hun har vist endnu ikke seet Dem, eller maaskee har hun havt Migraine da De vilde besøge hende – thi det er nu engang hendes legemlige Hemsko. – Vi glæde os Alle saa meget til Deres »Veirmøllen«, – det er fra samme Egn og Sted at den unge Dyr Maler Simonsen77 har følt sig inspireret til at male den Stemning Wanda for nylig kjøbte af ham.

Gud befalet, gode Andersen! Bedre kan jeg ikke ønske Dem, – og dog hver Gang jeg paany har levet med Dem saa har jeg en Trang til at ønske Dem altid mere Godt og Velsignet!

Lad mig endnu takke Dem fra hver Enkelt der hos os nød den store Glæde at være sammen med Dem eller at høre Dem læse. Indeslut saa ogsaa engang imellem i Deres Bøn »Holsteinborgs Vel« – jeg holder saa Meget af gode Menneskers Forbøn! – og tillad os at nævne som Deres Venner min Holstein og hans Hustro Mimi Holstein.

dog ikke at forglemme vore bedste Skatte Børnene af hvilke Christian Christoff deler vores Glæde over at være den kjære Dig­ters Gudsøn.

Undskyld Feiltagelsen med det omvendte Papir! –

Tekst fra: H.C. Andersens Hus