The Hans Christian Andersen Center

Dato: 14. januar 1862
Fra: Mimi Holstein-Holsteinborg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Grevinde Mimi Holstein til H. C. Andersen.

Holsteinborg d 14 Januar 1862.

Det er virkelig en Skam for mig gode Professor Andersen! at De er kommet mig saameget i Forkjbet med Deres saa hjertelige Brev, og De maa ligefuldt vre forvisset om vor inderlige, oprigtigste Paaskjndelse af Deres Venskab og Velvilie for os og vort Hjem, der ikke kunde vises os paa nogen gldeligere Maade, end at De vilde skjenke os Deres Juletid i 1861 Det er derfor heller ikke i mit Navn allene, men fra min elskede Husbond, vore sde Brn, Herr Bay Mademoiselle B. og heele Borgens Befolkning at jeg skal bringe den dyrebare, elskvrdige Digter det allerhjerteligste Tak! Det har hrt til mine bedste Julegaver: den Glde at min Mand nu endelig fik Leilighed til at lre Dem rigtig at kjende, selv saae hvor god og udmrket De er, og siden De nu har seet Holsteinborg med sin dle Huusherre, saa veed De ogsaa at hans Hustro maa vre meget lykkelig Jeg har tildeels opsadt at skrive til Dem kjre Professor! indtil min Sster ViCmtsse Roboredo (den ceremonieuse Benvnelse er kun for at De hvis det engang skulde behves veed hendes Navn; de boe Place de l'toile, coin de la rue circulaire (det er for Enden af l'arc de l'toile) og Champs Elyss) havde besvaret Deres Foresprgsel angaaende den spanske Reise. Hun skriver ordret saa lydende:

Apropos om den spanske Reise for vores kjre Ven Andersen; jeg skal ved Leilighed ja snarest muelig forhre mig om Havnen i Valencia nu er fuldendt, saaledes at store Skibe kan lbe ind i Samme; i saa Tilflde kunde han jo nok foretage den Reise, ellers raader jeg rigtignok ikke vores elskvrdige, men jeg troer lidt Sesygen underkastede Poet at udstte sig for Emotionerne man er underkastet paa denne Reise. Mine Minder om disse Debarkements ere: Graa S sort Himmel, hie Blger Kufferter og ssyge Folk stuvede ovenpaa hinanden Skibet i en saadan Dands at jeg med Taarer i inene saae Mand og Barn komme frst ned i Baaden og saa Gud befalet styrtede mig ned bagefter For nu at gaae over til venligere Erindringer maa jeg fortlle Dig at jeg havde stor Glde af vor Brnefte m. m. til en lille 11 Aars Skjnhed havde jeg en fransk Oversttelse af Andersens Historier, med en indledende biographisk yndig Beskrivelse over ham af Marmier75; saa ogsaa ved vores Juul havde vores kjre Andersen sin Plads, da vi jo &ikke kunne vre saa lykkelige som I at have Digteren selv. De seer af denne Passus i min kjre Ssters Brev at om end Vor Herre har oplst det Zahrtmannske Huus og Hjem, saa have Brnene (Dttrene) dog ligefuldt og uafkjlet beholdt gamle Venner og fordums Forhold i Minde og jeg tr nok forsikkre Dem om en meere end god, : en begeistret Modtagelse af min livfulde, hjertelige Sster og hendes gode, brave Mand naar De kommende til Paris vilde glde dem ved i den at opsge Venner og Landsmnd! Det er en Selvflge at saasnart hun meddeler mig sine indhentede Oplysninger om den spanske Reise jeg da underretter Dem derom; men hvis det ikke allerede er skeet (og hun pleier at vre ualmindelig expedit) saa kommer denne Sag maaskee til at ligge lidt for Anker, saalnge hun selv gjr det, da hun den kjre Sster! desvrre for ieblikket ikke er vel, og maa ligge i nogle Uger!

Tiden nrmer sig, da min Husbond ombytter Hjemmets Hygge og Ro med Rigsraadets76 og Byelivets Bevgelse og Excitement (Jeg husker ikke om det engelske Ord skrives med x eller c? ) men da jeg til min Skrk merker at mit Brev nsten tager Aluren af en Stilvelse saa er det vel paa Tiden at jeg befrier Dem gode Ven for mit kjedelige Besg. Jeg lnges overordentlig [efter] at hre om Dem og det er da et nske som kan tilfredsstilles ved Ankomsten til Hovedstaden. Jeg trkker vel snart ind efter min Mand, : her er det min bedste Magnet hernede der drager mig men jeg har vret saa lykkelig de sidste Maaneder jeg overrasker mig i at jeg gaaer og nynner: ach, konnt es doch immer so bleiben! og det er dog vist en utilladelig Forsagthed og en vis Sky for Staden, Bylivet og saameget som det frer med sig der gjr at jeg saa ndig seer Opbrudstimen nrme sig!

Wanda skriver kun godt men Inted om Dem, saa hun har vist endnu ikke seet Dem, eller maaskee har hun havt Migraine da De vilde besge hende thi det er nu engang hendes legemlige Hemsko. Vi glde os Alle saa meget til Deres Veirmllen, det er fra samme Egn og Sted at den unge Dyr Maler Simonsen77 har flt sig inspireret til at male den Stemning Wanda for nylig kjbte af ham.

Gud befalet, gode Andersen! Bedre kan jeg ikke nske Dem, og dog hver Gang jeg paany har levet med Dem saa har jeg en Trang til at nske Dem altid mere Godt og Velsignet!

Lad mig endnu takke Dem fra hver Enkelt der hos os nd den store Glde at vre sammen med Dem eller at hre Dem lse. Indeslut saa ogsaa engang imellem i Deres Bn Holsteinborgs Vel jeg holder saa Meget af gode Menneskers Forbn! og tillad os at nvne som Deres Venner min Holstein og hans Hustro Mimi Holstein.

dog ikke at forglemme vore bedste Skatte Brnene af hvilke Christian Christoff deler vores Glde over at vre den kjre Digters Gudsn.

Undskyld Feiltagelsen med det omvendte Papir!

Tekst fra: H.C. Andersens Hus