The Hans Christian Andersen Center

Dato: 4. april 1837
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 4de April 1837

Min inderligste Tak for Deres ssterlige Sindelag imod mig! De nsten gjorte mig rd, og det kan jeg jo trnge til, ved Deres nydelige Present! Den er nsten for smuk; dog den er jo til Stads, jeg har ikke Rolighed til at lse paa Pult, uden min onde Stjerne vil at jeg skal blive en sengeliggende Patient. De meente at jeg nu var saa frisk, som havde jeg levet 8 Dage af Yduns bler, tvertimod! Min Halssyge, Flger af Lagrippen, tog til i forrige Uge, saa jeg maatte have Igler og endelig en spansk Flue tvers over Struben, den halve Hals rundt, det har hjulpet; for ieblikket, fler jeg slet intet Onde i Halsen, men det var en haard Kuur og jeg kneisede som Giraffen. Min Geburtsdag var alle Collins i Helsinger, hvor Prsten Boyes Datter218 just blev confirmeret, jeg turde ikke tage derned og havde det saaledes meget eensomt, paa Middagen nr, som jeg tilbragte hos Fru Lesse; af hende fik jeg en smuk Mappe, af Ingemann hans nye Bog: Holger Danske, af Eduard franske Handsker, hans Kone gav mig et fileret Stykke til Halsen. Jette Wulff, en deilig gothisk Flaske med eau d'cologne staaende paa een af hende syet Bakke. Christian Wulff et Skriveti af Jern. Fru Drevsen et Barometer for at maale Climatet. Theodor Collin Haarbrste, Tandbrste og Neglebrste. Augusta Collin og Louise, Hilsen - med en Present, som kommer; Fru Bgel eau de cologne; Sbe; 6 Flasker Wiin, to Flasker Porter, to Cham[p]agne; en Top Sukker og 7 Alen fiint sort Klde, Alles auf einmal einzunehmen! - Om Aftenen var jeg ganske alene hjemme og skrev det halve af 3die Deel af Romanen, som jeg nu troer faaer Navnet Naomi.219 Der ere komne et Par nye Personer til, som interesserer en Deel. Nemlig en Polak: Ladislaus, som er Kunstberider. En Zigeuner, som De gjr Bekjendtskab med i Wien og en ung Franskmand. Hvor jeg nu skriver, rrer Alt sig ved Donau; jeg drmmer mig tilbage mellem Tyrker, Grker og Slavonier, som de vandrede gjennem Kohlmarkt og i Prateren. Wien behagede mig ikke saa srdeles da jeg var der, men naar De nu ved min Bog kommer der, tr jeg haabe man skal more sig bedre der, end Digteren morede sig. Er det ikke comisk, i selve dette ieblik er jeg uvis endnu om min Heltinde gaaer fra Wien til Paris eller frst til Insbruch, det vil blive afgjort i en svnls Nat. Hele de to frste Dele af Bogen bevger sig derimod i Hjemmet, snart Svendborg og Odense, snart Kjbenhavn. Tredie Deel flagrer derimod "ins Fremden". - Den er mere poetisk end Improvisatoren og O T. Jeg lnges ret efter at kunne forelse Dem den. Selv Deres fortrffelige Mama, smigrer jeg mig med vil give den Fortrin for mine andre Brn. Hertss nye Stykke: Svend Dyrings Huus, er srdeles smukt! Jeg anseer det for hans frste poetiske Arbeide. Ved dette har han vundet Digternavn. Det gjr megen Lykke. At Mange nu ogsaa overdrive Begeistringen derfor er da ogsaa i den almindelige Orden. Han er ellers syg endnu stakkels Mand, har Gigt i Knet og kan ikke faae sit Stykke at see. ehlenschlger skriver en ny Tragedie, Oluf den Hellige. Heiberg vil udgive et Qvartalsskrift, deri kommer en Kritik over Svend Dyrings Huus og over Rothes "Treenighedslren"220

- Med det thorwaldsenske Museum, gaaer det nu lidt op og ned. Jeg har intet imod et saadant, og nsker ogsaa at vi faae en skjn ny Bygning; men jeg synes at det ikke nu er Tiden, og at det slet ikke kan betragtes som en Folkesag. Desuden beroer det Hele for meget paa et uvist Haab. Man har jo saa godt som intet af Thorvaldsen. De fleste Sager i Marmor have deres Bestemmelses Sted og at bygge et Huus op for Gips, det er altformeget. Der ere ingen Fremmede, som ville reise hertil for at see Gips?Afstbninger og ved sligt Ufuldkomment skal Kunstsands ikke uddannes. Der ere saa mange Underligheder og Urigtigheder i deres Paludan Mllers Folketaler221 , at jeg kan blive arrig! - Hvad har han seet? Jeg samler ikke een Subskribent. Grosserer Pugaard222 , Professor Hoyen223 og Fru Stampe224 ere Fanatikere i denne Kamp.

Kjbenh: den 12 April 1837.

Dette Epistel, tillige med Bogen, ventede jeg at have faaet bort i Mandags, da Procurator Hansen sagde at han da reiste, havde jeg vidst at det ei var blevet Tilfldet da havde jeg sendt det med Pakkeposten, nu er det saavidt nsten blevet 8te Dage gammelt. I den Tid har vi havdt skrkkelig Vinter, jeg har skrantet betydeligt og alle Folk, endeligt, klaget over Klimatet. Imorges var jeg paa Langelinie, Isen laae nsten ud til Trekroner og Folk gik paa den, sex Mennesker trak en Baad. Dampskibet blev iaftes iset ind. Jomf. Ryge225 saae jeg igaar, som Valborg, det var meget godt, men jeg kan ikke blse i Basun. Madam Simonsen226 hrte jeg i Lverdags i Recensenten, hun sang fortrffelig, det er frste Gang jeg i mange Aar har hrt en dansk Sangerinde. Man fortller en Anecdote om Kircheiner, der forleden mdte Stage227 og talte til ham, Stage trak Hovedet til sig: De finder nok jeg lugter af Brndeviin, sagde den anden; ja, siden De selv siger det, svarede Stage, maa jeg sige ja!" "O det var en Plet paa min Frakke, som jeg har taget af med Brndeviin," sagde Kirkheiner. "Ja, den er slaaet ind!" svarede Stage. - Inat havde vi en gruelig Ildls i Nillekegaden. Ilden brd ud i Stuen og i det Vgteren gjorte Larm slog den gjennem alle fire Etager, Trappen brndte af og nu kom Beboerne der nok var en 10 til 11 Familier. Lige ud af Sengen maatte de gjennem Vinduerne. Skorsteensfeieren rddede et Barn over Nabotaget i femte Etage. En Kone og to Brn, siger man, savnes endnu. Alt er brndt paa Murene nr. Mange Hilsener til Dem Allesammen Bedstemoder, Forldre og Sdskende fra Deres broderlige H. C. A.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus