Kjøbenhavn 5 September 1861.
Kjære Ven!
Nu er jeg i de gamle Stuer, har den vante Udsigt fra Vinduerne, og tilsyneladende den samme Strømning af Mennesker gjennem Gaderne, kold Blæst, megen Regn, Alt som om det var igaar og ikke for fem Maader siden jeg sidst var her. Tak for den Deeltagelse og Hjertelighed De og Deres Kone, som altid, undte mig, disse flere Dage jeg denne Gang blev. Paa Banegaarden ved Sorø kom jeg ind i Vogn til Pepitta, som kjendte mig og var meget snaksom og livlig, men min Stemning var ikke dertil og da vi naaede Ringsted, sagde jeg hende Farvel og søgte ind i en anden Vogn, hvor jeg mere var overladt / til mig selv og mine Tanker. - Jeg fandt hele Collins Familie hjemme, og de vare alle rolige, veemodige; min gamle Ven saae jeg som Liig, han saae mild og sovende ud, der var en deilig Ro udbredt over hans Ansigt. Begravelses Dagen gruede jeg meget for, frygtede, som De veed, at jeg skulde faae ondt i Kirken, men jeg havde det dog bedre end jeg turde have troet. Bindesbølls Tale fyldestgjorde mig ikke, den dvælede mig for længe ved det politiske Liv og ved Kong Frederik den Sjette. Blædel sagde nogle Ord ved Graven, de dannede et smukt Suplement til Biskop Bindesbølls Tale, forenede var det, hvad der skulde siges. Resten af Dagen, hvor jeg var aldeles ene, var mig noget tung. Jeg savner det / jeg nu i en Række Aar var vant til, daglig at see den gamle Collin og tale med ham. Huset er underligt eensomt. Siden jeg kom hjem ere endnu to Bekjendtere døde, Glæser og Gamst, det er underligt at see Rækkerne saaledes afmarschere, nu er jeg selv i den forreste Række til Afmarsch. - Igaar var den italienske Gesandt til Taffels hos Kongen, jeg blev ogsaa tilsagt og Kongen tog særdeles hjertelig mod mig, trykkede min Haand og bød mig velkommen. Han var særdeles hjertelig og naadig mod mig. - Min Stereoskop-Kasse som har holdt paa hele den store Reise er gaaet itu paa den lille Tour fra Sorø til Kjøbenhavn. - Et uldent Mavebælte troer jeg at have glemt, vil De ikke spørge Sophie om det og dertil hilse hende. Gade bliver rimeligviis nu ansat i Glæsers Sted. / Hartmanns ere endnu i Roeskilde, men ham talte jeg med i Mandags da han var her til Collins Begravelse. Mine forskjellige Venner og Bekjendtere har jeg endnu ikke faaet Alle seet, flere ere ogsaa endnu paa Landet. Lad mig nu, om ikke længe, høre et Par Ord fra Dem. Tak for det Meget og høist Interessante af Livs Erindringerne, De læste for mig. Mathilde Ørsted takker for Hilsenen De var saa venlig at give mig til hende.
Deres hjerteligt hengivne H.C. Andersen
Til Conferentsraad B. S. Ingemann
