The Hans Christian Andersen Center

Dato: 25. august 1861
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

385. Til E. Collin.

Basns den 25 August 1861 Eftermiddag Klokken 5.

Kjre Ven!

I dette ieblik fik jeg Deres Brev med vedlagt Skrivelse fra Deres Kone og fra Jonna, jeg blev meget glad der ved og skriver strax igjen dette Par Ord at De kan vide hvor jeg er; imorgen gaaer Reisen til Sor, hvor jeg bliver nogle Dage hos Ingemanns; (Fru Scavenius er i hele nste Uge borte, et Brllup i Familien). Hvorfor De ikke hrte om Afreisen fra Maxen, laae i, at Jonas nskede at man hjemme ikke vidste, eller fik at vide, paa hvilken Dag han kom; jeg har vret taus dermed; hvorledes De vidste at vi kom til Corser den 22de, som De skrev til en Herre der besgte os i Flensborg veed jeg ikke; det var mig uklart for Jonas s Skyld, uagtet jeg selv ikke hrer til dem der har Glde ved at komme bag paa sine kjre, ventende Venner.

De skriver, at De kan tnke Dem at jeg var let om Hjertet da jeg fik ham landsat i Corser'ndash;saa var Ansvaret forbi, og det har dog ikke470 hvilt saa ganske let paa Dem! jeg maa svare her paa at jeg ikke var let om Hjertet, jeg var bedrvet til Taarer ved at skilles fra ham; vi have nu i over halv femte Maaned, Nat og Dag, vret sammen, lrt at kjende hinanden i det Svage og i det Strke; jeg troer at Jonas er kommet til at holde Noget471 af mig, og jeg har faaet ham kjr, som en Sn, for ikke at sige en Broder. I Begyndelsen paa Reisen, da jeg ikke kjendte ham, ikke vidste hvorledes han orienterede sig og vidste at hjelpe sig, ikke kjendte hans Forstand og hele Dygtighed, endnu saae kun lille Jonas i ham, da havde jeg mangen ngstelig Stund; men han er et heelt voxent Menneske, aandelig sund og god! jeg har i disse Dage uendeligt savnet ham og er selv i dette ieblik i det jeg skriver disse Ord bld derved. Hils ham! Deres Kone lader De lse dette Brev, det er da halvt som jeg ogsaa havde skrevet til hende; maaskee faaer hun Brev heelt fra Sor; jeg tnker at blive der til Fredag og da besge Hartmanns i Roeskilde, saa at jeg neppe kommer til Kjbenhavn fr Mandag den 2 September. Deres Fader har jeg altsaa sidste Gang talt med; der lfter sig mange alvorlige Tanker ved hans Bortgang fra os; dem i Familien jeg voxte fast til, bliver Forholdet det samme med, ja maaskee fastere; Gud lad os beholde Ungdom i vort Hjerte til at leve ret sammen med den unge Slgt.

De lader de Ord flyde fra Pennen om Dem selv : hvis jeg til nste Aar kommer til Italien! lad det blive til Virkelighed! De vinder en Skat af Erindring! Rom og Florenz maa De see! Schweitz maa De besge! ja kig nu ind i den472 Stereoskop Jonas hjembringer, Lystog Lngsel vil vkkes!–Hvad Vinteren vil bringe mig i Hjemmet, ja det er jo som Alt for os, en lukt Bog. Gud give mig Ro og ringe Fordringer, saa gaaer det nok. Hils Deres Sster Fru Drevsen, jeg huskede hendes Fdselsdag, tnkte mig hende hos Jonna. Hvorledes staaer det ivrigt til derude? Deiligt var det at faae et Brev endnu hjemme fra medens jeg var hos Ingemanns, men jeg venter Intet. Jonas, vil jeg haabe, seer blomstrende ud om han ikke er feed, som De nok synes at have vntet!–

Deres Ven

H. C. Andersen.

[I Margen: ] Hils Deres Datter og ligesaa Jette Pedersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost