Dato: 25. august 1861
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

385. Til E. Collin.

Basnæs den 25 August 1861 Eftermiddag Klokken 5.

Kjære Ven!

I dette Øieblik fik jeg Deres Brev med vedlagt Skrivelse fra Deres Kone og fra Jonna, jeg blev meget glad der ved og skriver strax igjen dette Par Ord at De kan vide hvor jeg er; imorgen gaaer Reisen til Sorø, hvor jeg bliver nogle Dage hos Ingemanns; (Fru Scavenius er i hele næste Uge borte, et Brøllup i Familien). Hvorfor De ikke hørte om Afreisen fra Maxen, laae i, at Jonas ønskede at man hjemme ikke vidste, eller fik at vide, paa hvilken Dag han kom; jeg har været taus dermed; hvorledes De vidste at vi kom til Corsøer den 22de, som De skrev til en Herre der besøgte os i Flensborg veed jeg ikke; det var mig uklart for Jonas s Skyld, uagtet jeg selv ikke hører til dem der har Glæde ved at komme bag paa sine kjære, ventende Venner.

De skriver, at De kan tænke Dem at jeg var let om Hjertet da jeg fik ham landsat i Corsøer'ndash;»saa var Ansvaret forbi, og det har dog ikke470 hvilt saa ganske let paa Dem!« jeg maa svare her paa at jeg ikke »var let om Hjertet«, jeg var bedrøvet til Taarer ved at skilles fra ham; vi have nu i over halv femte Maaned, Nat og Dag, været sammen, lært at kjende hin­anden i det Svage og i det Stærke; jeg troer at Jonas er kommet til at holde Noget471 af mig, og jeg har faaet ham kjær, som en Søn, for ikke at sige en Broder. I Begyndelsen paa Reisen, da jeg ikke kjendte ham, ikke vidste hvorledes han orienterede sig og vidste at hjelpe sig, ikke kjendte hans For­stand og hele Dygtighed, endnu saae kun »lille Jonas« i ham, da havde jeg mangen ængstelig Stund; men han er et heelt voxent Menneske, aandelig sund og god! jeg har i disse Dage uendeligt savnet ham og er selv i dette Øieblik i det jeg skriver disse Ord blød derved. Hils ham! Deres Kone lader De læse dette Brev, det er da halvt som jeg ogsaa havde skrevet til hende; maaskee faaer hun Brev heelt fra Sorø; jeg tænker at blive der til Fredag og da besøge Hartmanns i Roeskilde, saa at jeg neppe kommer til Kjøbenhavn før Mandag den 2 September. Deres Fader har jeg altsaa sidste Gang talt med; der løfter sig mange alvorlige Tanker ved hans Bort­gang fra os; dem i Familien jeg voxte fast til, bliver Forholdet det samme med, ja maaskee fastere; Gud lad os beholde Ungdom i vort Hjerte til at leve ret sammen med den unge Slægt.

De lader de Ord flyde fra Pennen om Dem selv : »hvis jeg til næste Aar kommer til Italien!« lad det blive til Virkelighed! De vinder en Skat af Erindring! Rom og Florenz maa De see! Schweitz maa De besøge! ja kig nu ind i den472 Stereoskop Jonas hjembringer, Lystog Længsel vil vækkes!–Hvad Vinteren vil bringe mig i Hjemmet, ja det er jo som Alt for os, en lukt Bog. Gud give mig Ro og ringe Fordringer, saa gaaer det nok. Hils Deres Søster Fru Drevsen, jeg huskede hendes Fødselsdag, tænkte mig hende hos Jonna. Hvorledes staaer det iøvrigt til derude? Deiligt var det at faae et Brev endnu hjemme fra medens jeg var hos Ingemanns, men jeg venter Intet. Jonas, vil jeg haabe, seer blomstrende ud om han ikke er feed, som De nok synes at have væntet!–

Deres Ven

H. C. Andersen.

[I Margen: ] Hils Deres Datter og ligesaa Jette Pedersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost