The Hans Christian Andersen Center

Dato: 8. august 1861
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

381. Fra Henriette Collin.

Torsdag 8de August [1861]

Kjere Andersen, netop i det ieblik jeg tog Plads ved mit Skrivebord for at begynde paa Brev til Dem og min kjere Jonas, bragte Postbudet mig Deres Brev, hvorfor jeg hjertelig takker Dem.–At Jonas kun i Svne udtrykker sig paa Tysk, finder jeg uforsvarligt, men hans natlige Veltalenhed kjender jeg saa godt og det gjr mig ondt at Deres Nattero skal lide under den.–At De og han paa Lrdag vil vre hos os i Tankerne derom er jeg overbevist, men tnk Dem endelig ingen Festdag, thi derom kan ikke vre Tale under vore nuvrende Forhold.–Bedstefader ligger endnu i samme haablse uendelig tunge Tilstand, han kjender os Alle og kan ved nei og ja give sin Villie tilkjende, men forvrigt er alt hvad han siger fuldkommen uforstaaeligt, det Eneste vi see er en dyb Sorg over hans Tilstand og en stadig Henvenden i Bn til Gud om at skjenke ham Ro.–Egentlig Smerte tro vi ikke han lider, uden for saa vidt at Trthed til Dden er det'ndash;Han seer ingen uden sine Brn, Gusta Jette Pedersen og mig, at bringe ham Deres Hilsen kjere Andersen ville vre umuligt, han fatter kun hvad der berrer hans Person i ieblikket og det endda meget mangelfuldt'ndash;At vi Alle ere medtagne og nedtrykte behver jeg ikke at sige Dem og de Timer hvor den elskede Gamle er oplst i Bedrvelse og lnges efter Dden, ere meget tunge at vre Vidne til'ndash;I Gaar lb to store Taare ned af hans Kinder ....

Jette Pedersen er en Hovedsttte i Amaliegade, hun er den Yngste og Strkeste af os og er utrttelig ved Bedst[ef]aders Sygeseng, Theodor sover nu altid oppe og foruden ham vaager de Andre skiftevis, med Undtagelse af mig selv da jeg knap har de forndne Krfter til Dagen og ikke tr give slip paa Svnen, om Dagen er Theodor nsten altid hjemme og frer sandelig et trist Liv.–I Sndags kom Laura Clasen fra Norge, hun har kun seet Bedstefader fra den anden Stue medens han sov.– Fru Anholm var hos mig, en Dag jeg var sengeliggende og bragte mig Brev til Dem, som De nu vil have modtaget, hun er en vakker Kone og hun holder meget af Dem,–det er et stort Fortrin hos en Vertinde og kan nok veie op mod adskillige Ulemper, dertil kommer at De hos hende boer langt billigere end noget andet Sted.–Det seer heel vinterligt ud, naar man i Adresseavisen begynder at melde loge?auction og man paa Gaderne begynder at mde hjemvendte Skuespillere, denne Vinter vil fre mange indgribende Forandringer med sig i vort Familieliv, og det vil vre et fleligt Savn for en stor Deel af os, naar Amaliegadens gjstfri Port ikke mere aabner sig for os'ndash;Gud veed hvorledes vort Samliv vil blive, jeg troer ikke paa Noget i den Retning, men denne Yttring er kun for Dem, den kunde misforstaaes og Gud veed jeg mener intet Ondt dermed.–See nu kjere Andersen har jeg fortalt Dem om det Eneste jeg i denne Tid kan tale om, thi vore Tanker som vor Person dreie sig i denne Tid kun om Hjemmet'ndash;Byen er stille og de Fleste i vores Kreds ere paa Landet, kridtete Vinduer og tomme Gader er ikke fornieligt, men vi see ikke andet da vi ikke bevge os lngere end til Amaliegade.– Levvel til vi sees kjere Andersen, men tro ikke paa at gjendsee Bedstefader, det ville vre altfor srgeligt om Herren skulle lade ham vnte saalnge paa Forlsning fra det trtte gamle Legeme.

Louise hilser meget.

Deres hengivne

Jette Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost