The Hans Christian Andersen Center

Dato: 10. juli 1861
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Scavenius, f. Moltke
Sprog: dansk.

Brunnen den 10 Juli 1861.

Kjre Fru Scavenius!

Fra Rom, omtrent den 13 Mai, skrev jeg Deres Naade til og har siden hver Dag haabet at erholde en lille Skrivelse; nu tilsidst veed De nppe, hvorhen en saadan skal sendes, ja, jeg veed det nppe selv, da jeg er paa Reisen hjemad; men det er mig en Trang at skrive Dem; til, bringe mig i Deres venlige, deeltagende Erindring. Maaskee dette 1 Brev, naar det har naaet Basns, flyver ud igjen og finder Dem ved et eller andet Bad i Tydskland; jeg er saa aldeles uvidende om, hvor Deres Naade er, og hvorledes De har det.

- - - - - Jeg vil nu fortlle Lidt om min Leven og Tumlen ude. Jeg blev i Rom en Maaned, lnger kunde jeg ikke udholde den brndende Scirocco, den trykkende Hede, men dog var det med tungt Hjerte, jeg reiste bort; jeg forudflte, at det var sidste Gang, jeg besgte Rom, Byen for alle Byer. Denne Gang levede jeg der meest med Englndere og Amerikanere som Alle viste mig megen Venlighed.

- - - - - Over Lausanne besgte jeg Freiburg, hvor et bermt orgel findes, og hvor jeg hrte det meest geniale og skjnne Orgelspil, jeg endnu har hrt. Orgelspilleren gav os hele frste Acts Finale af Mehuls Joseph og dernst et Tone-Maleri, saa mgtigt, som jeg aldrig tnkte, at Sligt kunde gives paa et Orgel; det var, som om man hrte Kirkeklokkerne ringe til Ave Maria; et Uveir brd ls; Stormen susede, Lynene sloge ned, og under alt Dette troede man at hre Psalmesang af Mnd og Qvinder.

- - - - Srgeligt Budskab har jeg faaet hjemme fra her i Schweitz: min gamle Ven, Excellencen Collin, er bleven saa uendeligt afkrftet og svag, formaaer nppe at tale, og man frygter for kun endnu i faa Dage at have ham blandt os; det har, saa naturligt, meget opfyldt mig. Man beder mig imidlertid ikke forandre min Reiseplan, ikke ile hjem, da det vil vre til liden Nytte. Det er underligt saaledes altid at miste, at see alle sine ldste, prvede og kjre Venner gaae En forud! Dog, Guds Villie er jo altid den bedste! - Nu gaaer det hjemad mod Danmark; om det er til Fred eller Krig, veed jeg ikke; hernede tales aldrig derom, i Bladene lser jeg heller ikke derom, men Breve, jeg faaer, tyde paa, at det seer tungt og truende ud, og at vi staae parate. - Jeg er nu i den lille Schweitzerby Brunnen; paa Sndag gaaer jeg til Einsiedeln og derfra til Zrich. Trffer dette Brev Deres Naade i Hjemmet, og De er i venlig Stemning at skrive mig lidt snart til, da send Deres Skrivelse til Mnchen poste restante; der bliver jeg nogle faa Dage. Lige fra den 10 Mai til nu for fjorten Dage siden havde jeg Sommer og altfor megen Solvarme, her i Schweitz er det koldt og i Brunnen altid Regn; imidlertid faaer jeg derved Leilighed til at reenskrive et Par nye Historier, jeg har skrevet paa Reisen og glder mig til snart at lse for Dem paa Basns.

Deres Naades taknemmelige og hengivne

H.C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter