Dato: 7. juli 1861
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

374. Til E. Collin.

Brunnen den 7 Juli 1861.

Kjære Ven!

Flittigere Brevskrivere end Jonas og jeg, har nok hverken De eller Nogen, men vi blive ogsaa paaskjønnede. Deres Yttringer om Krig og Fred, i Brevet til Jonas, om dansk Stemning mod Tydskland er blevet endnu mere fremhævet hos mig ved et Brev jeg iaftes fik fra Ingemann, der Jo rigtig nok altid er en vild Bersærk i Freds og Krigs Spørgsmaalet. Hvad det nu er der ligger mig paa Hjertet er om Stemningen er saaledes hjemme at jeg paa Reisen ikke kan besøge Serres; de vente Jonas og mig, glæde sig til Besøget og jeg veed at det bliver der en Hjertesorg om vi ikke komme; Fru Serre skriver, »min Sommer veed De dog, begynder først naar jeg seer Dem i Maxen«. Endnu igaar kom Brev og deri om Jonas: »Sagen Sie Ihren jungen Begleiter, wir laden ihn herzlich ein, er sollte sie nicht fürchten, in Maxen hört man nichts von Politik, und wir lieben die Menschen und unsere Freunde, welche Landeskinder sie sind. Immer führt uns das Schiksal liebenswerthen Dänen gegenüber« etc. etc. og nu følger en Række elskværdige og høit skattede danske Venner til hvilke hun haaber snart at regne Jonas. De seer det er mig tungt at opgive det og Jonas synes at have stor Lyst at komme der, men jeg gjør det ikke, naar De troer at jeg'ndash;som offentlig Person, som en Personlighed der er udsat for at hvert Skridt jeg gjør komme i fremmede og indenlandske Aviser, at jeg med nogen fornuftig Rimelighed kan blive ilde omtalt derfor. Skriv snarest at jeg kan faae Brevet her i Brunnen hvor vi blive bestemt til den 13, ellers maa jeg finde det i München poste restante, men det er temmeligt seent, der som jeg skal bringe Bedrøvelse i Maxen. Hils alle Kjære! Deres Kone venter jeg Brev fra.

Hjerteligst H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost