The Hans Christian Andersen Center

Dato: 6. juli 1861
Fra: H.C. Andersen   Til: Therese Henriques, f. Abrahamson
Sprog: dansk.

Brunnen den 6 Juli 1861.

Kjre Fru Henriques!

Den 29 Mai forlod jeg Rom efter at have tilbragt der en heel Maaned; det var mig tungt at tage bort, da jeg rimeligviis aldrig mere kommer til denne By for alle Byer. Med den norske Digter Bjrnstjerne Bjrnson levede jeg meget og han tiltalte mig srdeles ved sin' djrve og dog hist hjertelige Personlighed, sit sunde Digter-Sind og den Inderlighed han viiste mig. En smuk Sang skrev han til mig, den har nok staaet af trykt i "Fdrelandet"; da jeg tog fra Rom reiste han ud i Bjergene ved Albano for at fuldende sin Tragedie "Sigurd Slemme"; en Samling Digte han har skrevet i Vinter har Ravnkilde sat i Musik, denne er srdeles smuk og har en egen nordisk Klang. - "Peppo" fra "Improvisatoren" sad endnu paa den spanske Trappe og raabte om en Bajocch. Paven saae jeg kun en eneste Gang, han saae en Deel forstemt ud, men var en smuk og fyldig Mand. Varmen tiltog saaledes at jeg i de sidste 14 Dage kun Morgen og Aften kunde tumle mig, jeg var tilsidst ganske betaget og reiste da til Civitta Vecchia hvor jeg med min unge Ven Collin indskibe de os til Livorno hvorfra vi naaede Florenz; her overvrede vi den store Folkefest i Anledning af det forenede Italien, der feiredes den anden Juni, hvorom jeg har fortalt i et Brev til Bille og som han nok har meddeelt et Stykke af i "Dagbladet". Over Lucca reiste Collin og jeg til Livorno og kom paa et fransk Dampskib, der var aldeles overfyldt med Reisende; uagtet vi havde frste Plads maatte vi dog finde os i at ligge paa Dkket, under aaben Himmel; det var et meget haardt V eir, den ene S rullede tungere end den anden, vi vare uden Undtagelse, saa godt som Alle syge, jeg var hist lidende og laae hele Dagen da jeg naaede Genua; frst her fandt jeg Deres velkomne Brev, det jeg lnge havde lngtes efter og haabet at erholde i Rom; jeg blev srdeles glad; endnu to andre kjre Breve fik jeg her, eet fra Kammerherreinde Neergaard, eet fra Ingemann. Ved min Ankomst til Genua kom. Efterretningen der om Cavours Dd, den betog Alle; jeg reiste strax Dagen efter til Turin for at overvre hans Begravelse, men den havde allerede fundet Sted Aftenen forud. Turin er et sandt Italiens Paris, der var en Livlighed, der var noget saa deiligt ungdomsfrisk, som dog Paris ikke har. Over Milano kom vi til Lago magiora, blevet Dgn paa Isola bella og gik saa over det storartige Simplon til Bex hvor mellem Sneebjerge, i Skygge af store Kastanietrer vi tilbragte nogle Dage; en lignende Tid gik i Montreux og derpaa fortsattes Reisen over Lausanne til Freiburg, hvor De veed findes, med Undtagelse af i Harlem, det strste Orgel i Europa. En udmrket og bermt Orgelspiller Voigt boer her og spiller om Aftenen for de Fremmede. Det var forbausende! aldrig har jeg troet at der kunne lses saadanne Toner fra et Orgel. De lde nr og fjern, som gjennem flere umaadelige Rum. Frst fik vi almindelig smuk Kirkemusik, derpaa spillede han frste Acts Finale af Mehuls Joseph, men nu gav han et Tonemaleri, det var forbausende, man hrte Aftenklokkerne ringe, fornam Uveiret bryde ls, Storm og Torden, Lynet slog ned og midt under dette klang Psalmesang, som om den ld fra mange Mennesker. Jeg var aldeles betagen. Fribourg har endnu en Mrkelighed, sine to store Hngebroer, der i en Hide. som halvanden Gang Rundetaarn er spndt ud over Flod og Dal, saalangt som fra Gothersgade hen til Nyhavns Sandkister. Over Bern kom vi til det idylliske Interlaken hvorfra vi have gjort Toure til Staubbach og Gletscheren ved Grindelwald; over Brienzer sen og den hie Bjergryg, tt bag ved, kom vi ned til Luzern og naaede igaar Brunnen netop i det en voldsom "Fohn" pludseligt blste, saa at Dampskibet ikke turde lgge an og vi maatte ud i en fladbundet Baad roet af 6 Karle, men Brndingen var saa strk at vi drev hen imod den, det saa farligt ud, da toge alle de strkeste Pasagerer fat med i Aarerne, saa det knagede efter og vi naaede et afsides ellers ikke benyttet Landested. Her i Brunnen haaber jeg at see Scharff og Eckardt, jeg fik Brev fra dem da de vare i Paris og de lovede halvveis at vi her skulle mdes. Kammerraad Berner ved det kongelige Theater traf jeg i Bjergene, oppe ved Lauterbrunnen. - Nu haaber jeg at det ikke vil vare saalnge som sidst fr De glder mig med Brev, men dette maa jeg da bede Dem sende til "Mnchen poste restante" hvor jeg maaskee kommer henimod den tyvende, men neppe bliver mere end en Dags Tid, dog jeg skal srge for at Brevet finder mig og kommer jeg ikke til Mnchen, men forandrer min Reiseplan og gaaer fra Schweitz hjem over Frankrig, da skriver jeg til Posthuset i Mnchen og faaer alle Breve der ere indtrufne. - Maaskee gaaer jeg fra Mnchen ned i Tyrol - ja om de nste 14 Dage; som sagt, veed jeg ikke andre Reiseplaner, men det veed jeg, at jeg kan ikke savne Breve fra mine Venner. Bille har vret saa magels elskvrdig at glde mig med Brev, og De, som jeg, veed hvor travlt han har det; jeg vil ikke glemme det. Hils kjrligt Deres Mand og alle Brnene, ligesom hans Sster og Frken Melchior.

Hjerteligst

H. C. Andersen.

Seer De Frknerne Price da bring de venligste og rbdigste Hilsener!

Tekst fra: H. C. Andersens Breve til Therese og Martin R. Henriques 1860-75. (microfilmscan 91, 20-23)