The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 25. juni 1861
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Christinelund d. 25de Juni 1861.

H.C.Andersen.

Min kjre Andersen! De vil jo nu have erfaret, at vor elskede gamle faderlige Ven, min dyrebare Bedstefader, er saa syg, at vi hverken tr nske eller bede om, at han maa leve ret lnge, da han jo har saa ondt ved at gjre sig forstaaelig og det piner ham saameget. Han har jo, forunderligt nok, endnu megen Livskraft og megen Hukommelse, og har igaar afgjort adskillige verdslige Forretninger med sine Brn; men ofte svigter Hukommelsen ham dog, og de kan ikke altid beregne om han forstaaer hvad der siges til ham. Gud give ham en mild og fredelig Dd for den Herres Skyld han har troet paa og holdt sig til.

Jeg har tnkt saameget paa Dem, kjre Andersen! som vil blive saa bevget ved Efterretningen om hans Sygdom, og som jo vil nske at vre hos alle de Kjre i denne trange Tid; jeg er ligesom De, skilt fra vore flles Kjre, saa jeg kan fle med Dem. De vil ogsaa tnke paa det kjre Hjem, der i saa mange Aar har modtaget os alle saa kjrligt, og som, med alle sine Eiendommeligheder, havde hjertelig Deltagelse for os i alle vore Anliggender; det vil jo nu oplses, naar han gaaer bort, som var Midtpunktet deri, men jeg kan dog ikke tnke mig, at det ikke skulde skabe sig en Form paa en anden Maade, dertil er det dog altfor rodfstet i indbyrdes Kjrlighed og i mangehaande Sympathier, saa saalnge Bedstefaders Brn leve, til hvilke jeg regner Dem! kjre Andersen! saa vil vist altid den gamle Familie-Kjrlighed binde os sammen. Hvad vi muligt savne hos hverandre, maa vi see at bre over med, og glde os over hvad vi faae af ubestikkelig Troskab og sand Deltagelse og takke Gud, der i saamange Aar har Iyst sin Fred over dette kjrlige Familieliv. Saadan som jeg lnges efter dem alle, kan De ikke forestille Dem; men jeg er jo bunden til at holde mig i Stilhed, og takker jo Gud for det dyrebare Baand, der binder mig.

Tak, kjreste Andersen! fordi De trofast har skrevet til mig; nu veed jeg af Jonas, at mit Brev dog traf Dem i Rom. Deres Brev fra Rom interesserede mig sa srdeles, og jeg afskrev noget deraf og sendte Carl Stampe, der altid saa gjerne hrer Noget fra Rom. Det morede ham ogsaa srdeles, og han talte flere Gange derom; mens han nylig besgte os. De kan jo vel vide hvorledes jeg i Tankerne flger Dem og Jonas paa Deres herlige Reise baade i Italien og Schweitz; Tante Jette skrev idag og fortalte mig om Breve, der vare komne fra Dem og Jonas til Jette Pedersen. - Jeg har saa tidt Lyst til at skrive til Dem, kjre Ven! men mit Brev vil aldrig kunde komme til at indeholde andet end at jeg tnker saa tidt og saa venligt paa Dem, og under Dem saamegen virkelig Glde og er sa glad over at have Dem til Ven - og dette kan De jo i Lngden faae nok af at hre. Beretninger om dem i Kjbenhavn faaer De jo fra Kjbenhavn og alle mine ere jo desuden paa anden Haand; der er ikke meget Nyt eller Interessant, der trnger ud paa vor Egn, og jeg er mere end sdvanligt afskaaren derfra, da jeg maa holde mig ganske stille allerede i en Maaned, og frst om 4 Mneder, om Gud vil, tr haabe igjen at bevge mig udenfor mit Hjems lille Kreds. Jeg har ikke engang seet min Svigerinde Jeanina siden hun kom hjem til Nyse, men da Henrik dagligt tager derover, hrer jeg jo dagligt fra den kjre Patient, som nu er sengeliggende og meget svag og afkrftet, men hos hvem man dog troer at spore en lille Bedring. Hendes Moder bilder sig selv og andre ind, at det ikke er Brystsyge Datteren har og trster sig med at Sygdommen nu raser ud; men saavidt jeg kan forstaae ere Lgerne langt fra at vre uden Frygt, og om det end kan trkke ud i nogle Aar, er der dog neppe Haab om fuldkommen Helbredelse. Det vil blive et uhyre strkt og fleligt Tab, hvis det rammer dem, og jeg kan ikke forestille mig, hvorledes det vil komme til at see ud naar hun ikke mere er Livet og Lystigheden paa Nyse - men Gud raader jo, baade i hvad Han sender os af Sorg og af Glde.

Brnene her ere Gud vre takket! raske og glade, Rigmor har talt om at skrive til Dem, men jeg har ikke opfordret hende videre, da jeg ikke veed om De vilde skjtte om hendes Barne-Breve. Her var en ung norsk Pige nylig, som ved at hre Rigmors Navn, udbrd: "aa, det er da vel aldrig den Rigmor ndersen har skrevet saadan et smukt Digt til?" Hun blev nu lutter Begeistring ved at hre, at det var hende, og reciterede det om den avilliefulde" og dog "saa sd at Du kysses skulde;" hun havde just samme Dag citeret det i et Brev til en Veninde. De kan da tnke Dem, hvor det morede hende, at see Deres Vedbend, som slynger sig op ad Bgetret. Kjre Andersen, kommer De ikke nok engang og seer den? og besger Deres gamle Venner og tager tiltakke hos os? Jeg vilde blive saa glad, naar jeg engang igjen maatte have den Glde at see Dem, en af mine ldste og bedste Venner, hos mig, og nu tvivler De da ikke mere om, at Henrik jo har sin gamle Flelse for Dem?

Deres

Jonna Stampe.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus