The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. juni 1861
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

366. Fra E. Collin.

Deres sidste Brev (fra Bex til Jette Pedersen) bestemte mig til at sende Dem nogle Contrabemrkninger i Anl. af Deres Udtalelse om, at De her hjemmefra negligeres med Breve, og jeg havde allerede et ganske morsomt (for mig selv) Udkast i Hovedet; men jeg er ikke oplagt til nogen Slags Skjemten. De veed, at Fader blev alvorlig syg, Torsdag d. 20de om Morgenen, men at det rettede sig om Eftermiddagen; og saaledes er det nu vedblevet. Hans legemlige Krfter ere ikke synligt aftagne, men hans mentale i hi Grad. Ofte er jeg rigtignok i Tvivl om, hvorvidt det mulig alene er den nsten fuldstndige Hjelpelshed i Talen, der nedtrykker ham; thi undertiden glimter endog en Skjemt i hans gamle Maneer frem. Han har afsluttet sit Regnskab med denne Verden og lnges inderlig efter at de, og vi kunne jo kun bede Gud at tilfredsstille hans Lngsel; uden legemlige Smerter lider han ved hvad han kalder: at han er til ingen Nytte meer, og denne Lidelse forges ved den Flelse Fat han er til Besvr for sine Omgivelser. Han seer ingen uden de Allernrmeste. De kan troe mig, at det er tungt, at see denne dle og klare Aand saaledes omtaaget; Taagen spredes neppe mere her, men vi see dog gjennem den mange Glimt af hans usigelige Kjrlighed for os. Hans ubeskrivelige Fordringslshed er netop under disse Forhold saa rrende.–Menneskelige Beregninger om, hvorlnge dette kan vare, vil jeg ikke omtale. Et eneste Angreb som det forrige, vil maaskee ende den, maaskee kan den vare i Maaneder eller lnger. Men ialfald vil De i Tanken tage Afsked'ndash;og, jeg veed det, en kjrlig Afsked'ndash;med Fader allerede nu; thi ved Guds naadige Hjelp har han snart udstridt. De vil glemme det daglige Livs mange smaa Ujevnheder og bevare det store Billede af hans velsignelsesrige Liv og hans kjrlige Hjerte. Om hans Retfrdighed ligeoverfor Menneskene tr vi tale med opreist Pande; vi haabe at han, ligesom han har levet i Ydmyghed Afbud, han saaledes ogsaa i sin Dd vil stte sin Tillid alene til Naaden.–

Vi kunne jo ikke vre noksom taknemmelige for, at det har vret os forundt at leve saalnge med Fader og vi tr ikke betragte hans Dd som en Sorg; men hvilket et Savn denne vil afstedkomme, derom kunne kun de Enkelte'ndash;og blandt disse fornemmelig De'ndash;have en Forestilling, som vide i hvilken Grad han var Familiens Sammenholdspunct. Enhver anden god Familiefader ufortalt, jeg troer ikke at der let kan vises et Sidestykke til hans Familieforhold.–

Jeg har ikke Lyst til i dette Brev at skrive om andre Ting. Vor Herre vre med Dem og min kjre Jonas.– De vil naturligviis stadig faae Efterretning om, hvorledes det fremdeles gaver; indtil ny Adresse opgives, skrive vi til Lausanne.

Deres

24 Junii

1861.

E. Collin.

D. 25de Junii.

Det forrige Blad var Aftenstemningen. Idag er Stemningen og Tilstanden klarere; i Efterm. bliver det vel som igaar, og saaledes vil det vel vedblive at vexle, Gud veed hvorlnge. Men det er lige haablst.–

Det tegner til et frugtbart Aar for Danmark; maatte det ogsaa blive et fredeligt, eller, som det hedder i Deres Sprog: gid Fredens Due flyve over Landene. (eller noget Lignende). Men vi frygte, at det er blevet noget tvivlsommere ved Cavours Dd (som in parenthesi De ikke har meldt os og heller ikke behvede, da vi vel vidste den omtrent ligesaa tidligt som De).

Jeg vil haabe, at De har faaet mit og Chr. Winthers Brev. Snart vente vi nu at hre om Reiseplanen for den vrige Tid, og det nste Adressested. At Planen ikke lider nogen Forandring paa Grund af Faders Sygdom, betragte vi som en Selvflge. Lev vel

Deres

E.Collin.

At Jette ikke skriver er grundet i, at hun ligger til sengs af en strk Forkjlelse.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost