The Hans Christian Andersen Center

Dato: 20. juni 1861
Fra: H.C. Andersen   Til: Just Mathias Thiele
Sprog: dansk.

Bex 20 Juni 1861


Kjre Ven!
Endelig er jeg igjen paa denne Side af Alperne i den lille Bjergby Bex, omgivet af skyggefulde Valdndtrer og hie med Snee bedkkede Bjerge, Varmen jog mig bort fra Rom efter at jeg der havde tilbragt lidt over en Maaned, men her mellem Bjergene er det en lignende Hede, frst mod Aften kommer en kjlende Brise og da er det en Vederqvgelse at vandre om i denne frodige Dal hvor Bkke og Kilder pluddre og skylle frem i bestemt Rythme og Melodie. Mange breve har jeg som sdvanlig skrevet til Hjemmet, ikke frre end nogle og tredive og som sdvanlig har jeg for disse faaet et meget ringe Antal igjen, nemlig i det hele 6, eet af disse var fra Deres Kone, der var saa venlig og god, da De &laae syg og ikke kunde skrive, at unde mig Brev, jeg er hende meget taknemlig derfor og egentlig burde jeg skrive dette / Brev til hende; men jeg antager at hun lser dette og altsaa er det jo som om jeg henvendte mig ogsaa til hende. De mange franske Soldater i Rom, gav denne By et livligere Prg end fr, Musikken klang i Gader og paa Promenader; der var nu Gas=Belysning og et Par religise Monumenter fandtes opreiste, ellers var Alt ved det Gamle. Hvert kjrt, kjendt Sted blev igjen besgt. Peppo saa jeg endnu paa Trappen som jeg for 25 Aar siden frste Gang saae ham. Kckler fandt jeg saa livsfrisk og glad, som ved mit frste Besg; hans Kloster ligger oppe paa Keiserborgens Ruiner og man seer ud over hele Rom og Campagnen til Bjergene. Men det at komme ind i Pavestaten er, som i gamle Dage, endnu en heel Besvrlighed, Prelleri, Pas Vrvl, Tilladelse at komme iland, Lben paa Poletiet at hente sit Pas, Visa paa Visa og man fler det doppelt i det man i det forenede, nye Italien nu reiser uden al Besvr; saa snart jeg fra den franske Grnse kom ind i Italien, eller fra Pavestaten ind i / det italienske Rige, har ikke et Menneske spurgt om Pas, i Florentz, Genua, Mailand, man forlanger knap i Vertshuset at vide hvem man er, det er en Bevgelighed, men som Pavestaten endnu ikke har Anelse om. Paa Tilbagereisen fra Rom blev jeg flere Dage i Florents og overvrede der den frste Aars Fest for det forenede Italien, hele Staden var glimrende illumineret, isr straalede de hie Taarne deiligt i den blaa Luft og Broerne over Arnofloden, speilede sig som Ildbuer i det mrke Vand. Musikken klang, Folk dandsede, Vognrkkerne bevgede sig i Gaderne mellem Menneskevrimlen, men Alt med en Ro, en Orden der var forbausende. Jeg besgte Lucca og Pisa, derimod tog jeg med Dampskib fra Ciwitta Vecchia til Livorno, og senere derfra til Genua, men begge Gange vare Skibene overfyldte af Reisende, jeg maatte ligge paa Dkket under aaben Himmel og da jeg paa den frste Tour havde meget haardt Veir, saa at den ene store Se rullede efter den anden, / var det en heel lidelse og jeg var meget sesyg. I Genua hrte jeg om Cavours Dd, Alle vare opfyldte af Sorg; jeg reiste strax til Turin for at overvre Begravelsen, men kom dog en Dag for silde. Fra Milano gik jeg til Isola bella i lago Magiore og blev der et Par Dage, derfra er jeg over Simplon naaet her til Bex; Sneen laae endnu paa begge Sider af Veien deroppe, men koldt flte jeg det ikke; jeg har nu fraomkring midt i Mai nydt brndende Solskin, kun et Par Timer i Turin er jeg blevet erindret om Regnveir. Jeg har vret flittig, det vil sige, min Musa har denne Gang, imod Sdvane besgt mig paa Reisen i Rom skrev jeg en lille Fortlling; "Psycken" og et Eventyr: Sneglen og Rosentret. I Florentz skrev jeg, "en Historie om en Slvskilling" og her i Bex har jeg begyndt en Fortlling "rnereden", saa at jeg nok kommer hjem med et nyt Hefte Eventyr og Historier", de have alle Farve af Stedet de fdtes paa; - Imorgen reiser / jeg til Montreux, flakker saa omkring og kommer endelig til Brunnen for at blive der en noget lngere Tid, der ha aber jeg at faae et Brev fra Dem, De adresserer "Brunnen (ved Vierwaldstdtersen, Schweitz), poste restante". Jeg er begjrlig efter at hre lidt hjemmefra, thi mine andre Venner ere i en Grad ligegyldige med at skrive at det nsten alvorligt bedrver mig. Jeg lnges efter at hre hvorledes Jury-Mdet endte, Resultater ved Theatret, hvem man har sluppet og hvem man holdt paa. Ja selvom Politik gad jeg hre lidt, thi af franske og engelske Aviser der tilfldigt kom mig for ie, har jeg Intet! dog forekommer det mig at see fredeligt ud, og kun Fred kan bestemme mig til at gaae hjem over Tydskland. Jeg er videbegjrlig efter at hre om De har skrevet Noget; Deres Musa er Dem saa gunstig, De har en vedvarende UngdomsFriskhed, og De tr virkelig ikke anvende al Deres Tid paa at lave smukke S og Bjerglandskaber af Papir, men maa tegne / dem med Digtningens Ord paa Papiret og der lade levende Skikkelser tumle sig. Digteren Bjrnstjerne Bjrnson var jeg i Rom daglig sammen med, han er en gte Digter-Natur og hans Personlighed tiltalte mig meget; jeg fandt Hjertelighed og sand Deeltagelse hos ham. Om det Ankerske legats Uddeeling hrer jeg, forunderlig nok, slet Intet, ikke engang efter at jeg har skrevet derom til Formanden Professor Hartmann. lad mig, vide hvorledes De, Deres Kone og Brn have det. Jeg vedlgger her min hjerteligste lyknskning til Deres forlovede Sn, det er den eneste Nyhed jeg veed hjemmefra, men den gldede mig srdeles, vor Herre velsigne de to unge Lykkelige! Seer De Drewsens da bring min venlige Hilsen, jeg skrev Etatsraaden til den ellevte mai, men har ikke hrt fra ham og ikke i over en Maaned faaet Brev fra Nogen af den collinske Familie, det piner mig lidt; lad mig nu ikke for lnge savne Brev fra Dem.

Deres hjerteligt hengivne
H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus