The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Det +Kongelige +Bibliotek

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 13. februar 1837
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sore d 13 Febr 1837.

Kjre Andersen!

Tak for de venlige Tankebesg og fordi De overvandt Ulysten til at skrive! Naar jeg skal tage Brevpennen fat, skal der ogsaa gjerne en udvortes Foranledning til, som et Brev eller Sligt, uagtet der heller ikke hos mig savnes indre Motiver til Underholdning med fravrende Venner. Blandt de kjre venlige Billeder, der ofte her i vor Eensomhed ere aandelig tilstede iblandt os, er ogsaa Deres. Hvergang det fremstiller sig for mig, seer jeg det ligesom voxe op fra Disciplen i Slagelse Skole til den hie, godmodige hjertelige og phantasierige Poet, som man gjerne kunde slaae en Knude eller to paa, uden at han dog blev paafaldende lille eller tyk. Men, kjre Andersen! er jeg da saa graahrdet en Veteran, at De personlig skal fle Dem halv fremmed for mig, idet vi dog ret fortrolig og kjrlig mdes i Aandens og Digtningens Verden! De er ligesaalidt den blot haabefulde Yngling, som jeg er den gamle udtjente Navnevrdies-Poet, der kun sidder paa Stads og rkker den yngre Laugsbroder et Par Fingre, naar der bydes ham en heel rlig Haand. Jeg haaber endnu at vise Dem, at jeg ikke er for gammel til at digte Elskovssange, om endogsaa i en tusindaars Skikkelse (jeg mener Holger Danskes).

Hvad har Tid og Alder med Digternes Venskab og Fortrolighed at gjre? Ancienniteten hrer jo dog til den prosaiske Verdens Philisterier. Hvad De meddeler mig om Deres Sindsstemning og nrvrende Livsanskuelse, var mig ret gldeligt. Den gode gamle Skjaldemethode, at befrie den bundne eller betyngede Sjl i Sang, er visselig probat; det har jeg selv tidt fornummet. Jeg lnges efter Deres nye Roman, med eller uden formelig Plan. Den ubevidste Plan, der lnlig ligger i den poetiske Idee selv og udfolder sig frit under den begeistrede Udfrelse, er vist igrunden den allerbedste, ligesom den i sig selv er Genien naturligst. Reflexionen opskriver ofte en Plan, som den rette Begeistring kun med et Smiil seer paa, for at slaa Streg over, og naar Aanden virkelig fder, veed Forstanden kun lidt forud om det bliver en Dreng eller Pige; men det er ogsaa det samme - en levende Sjl bliver det. Paa Stemningen, paa den bevarede Kjrlighed og Troskab i Sindet kommer Productionens Lykke vist fornemmelig an. - Har jeg lst rigtig, og troer De, at jeg ikke holder af Deres Brneeventyr? 2det Hfte holdt jeg srdeles meget af, og det har jeg givet til flere Brn. Hvad jeg havde mod lste Hfte har vi talt om; men jeg veed ikke rettere, end at jeg har sagt Dem hvor kjrt 2det Hfte var mig. Hvad det skjnne Sagn angaaer om Elementaraandernes Besjlelse ved Kjrligheden, da mener jeg at Kjrlighedsideen her er den besjlende Guddomsgnist og at den som alt Guddommeligt er hvet over alt Vilkaarligt og Tilfldigt og selv uafhngig af alle individuelle Forhold; saaledes br det upaatvivlelig ogsaa opfattes i enhver dybere Digtning. Heri ere vi altsaa ganske enige, og det vil saa meget mere interessere mig at see hvorledes De ved en eiendommelig Opfindelse har anskueliggjort det i det nye Eventyr.

Min "Holger Danske", i samme Form som "Jerusalems Skomager" men naturligviis i en heelt forskjellig Characteer, er under Pressen og vil besge Dem om en Maanedstid med venlig Hilsen fra mig. Paa den nye Udgave af Vald. Seier er der endnu ikke begyndt; men Collins livlige Interesse for Sagen og sjldne Dygtighed til at udfre hvad han erkjender for Godt Smukt og Gavnligt giver Foretagendet Sandsynlighed. Dog beder jeg Dem ikke omtale det, da det maaskee dog kunde modvirkes af vor flleds Antagonist, som Grundtvig, med al sin Kjrlighed til mig, dog har kaldet "al Danskheds Ven". Er han (M.) dog ikke bleven mildere og kjrligere stemt, siden han nu skriver Bger for Brn, hvortil der jo fornemmelig udfordres et kjrligt og selv barnligt Sind, der maa vre den Stemning aldeles modsat, hvori han skriver sthetiske Recensioner. Det skulde virkelig glde mig, hvis den bedre Natur i denne i mange Henseender velbegavede Aand engang vilde smelte den bedske Iisskorpe hvori Recensentlivet har stivnet ham. Jo ldre jeg bliver, jo mere oplives Haabet hos mig, om at den Eensidighed og overmodige Egoisme, der i de litteraire Fjendskaber bidrager saa meget til at forbittre enhver dansk Digter Livet, dog maaskee mod Enden af vort Liv skal forsvinde og give Plads for den tilbagetrngte Retfrdighedsflelse og Sandhedskjrlighed. Miskjendelse og Forurettelse ere vel desvrre ndvendige Prvelser for os Alle. -

Uden slige Gjenvordigheder vilde vi ogsaa vre alt for lyksalige, og der var ingen ligelig Fordeling i Digternes og Prosaisternes Livslykke. Hauch er en hi og del poetisk Natur; jeg skal bringe ham Deres Hilsen. Vr paa det venligste hilset fra min Lucie og Deres hjertelig hengivne

Ingemann.

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (192)