The Hans Christian Andersen Center

Dato: 11. februar 1837
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjbenh 11 Febr: 1837.

Gaaer det Dem, som mig: de fravrende Kjre, som jeg ret holder af, skriver jeg dog kun sjlden til. Det morer mig ikke lnger at skrive Breve, jeg er i dette Arbeide doven. Min Tanke flyver daglig til Vennerne og saaledes er den hos Dem og Deres Kone, jeg stter mig mangen Aften saa levende tilbage i alle Erindringer, lnges efter Dem - og dog faaer De intet Brev fra mig. Bedm ikke min tro Vedhngen derefter. Sommetider har jeg ordentligt et Slags Samvittighed derover, jeg siger til mig selv, men, hvad tnke de om dig! men saa beroliger jeg mig selv, bestemmer at skrive, men det skeer ikke, mine Besg i Tanken, synes mig at vre hyppige nok, frst na[ar] det piner mig alt for meget, at jeg intet Brev faaer [fra] dem, at flere Maaneder ere gaaet, saa kan jeg ikke [ ] saa skriver jeg, - men det er fordi jeg lnges formege[t] efter at hre et Par Ord for alle mine daglige Vesitter i Tanken. Vare vi Jevnaldrende, stode hinanden lige over i Verden, da rakte jeg Dem endnu fortroligere Haanden, nu bliver det dog egentligt det aandelige Jeg kun, som ret tr vre fortrolig. Med mit Humeur er det ellers det Bedste jeg i mange Aar kan erindre, jeg er kommet til en klar Anskuelse af Verden og mig selv. Jeg fler meer end nogensinde, hvad vor Herre har givet mig og gjort for mig, det er utaknemligt ei at vre glad og derfor vil jeg see Alt fra den lyseste Side og det falder mig i Grunden meget let; kommer der engang mrke Griller, saa brer jeg mig ad, som den islandske Skjald, jeg udsynger min Sorg. Alle Sorger, alle Bitterheder - - gaae i Romanen. Det bliver en lierlig Bog kan De troe! den er, som det meeste jeg har skrevet en Afspeiling af mig selv. I "OT" havde jeg en bestemt Plan, fr jeg n[ed]skrev et Ord, denne Gang derimod lader jeg vor Herre srge for det Hele. Jeg har to bestemte Characterer, disses Liv vil jeg give, men hvorledes de ende - - ja, det betroer jeg Dem, det veed jeg ikke selv endnu, uagtet 2den Deel er mod Slutningen. Folk sige det er min bedste Roman; i Grunden er det ingen stor Compliment mod mig, thi med den sidste tnkte jeg og spekulerede, denne Gang skriver jeg ikke et Ord uden det bliver givet, ligesom paandt mig. Det er som Erindringen af et gammelt Eventyr kom mig i Tanke og jeg maatte fortlle det. Dersom det ikke er alfor profant at sige, saa sagde jeg, at jeg nu begreb Bibelstedet, "den ganske Skrift er indblst af Gud!" - Med det allerfrste skal De faae et nyt Hefte Brne-Eventyr - som De jo ikke holder af. Heiberg siger det ere det Bedste jeg har skrevet. Det nyeste Eventyr: Den lille Havfrue, vil De synes om; det er bedre end Tommelise. [De]t er ganske min egen Opfindelse og er, naar [jeg] undtager i Improvisatoren, den lille Abedisses Historie, [de]t eneste af mine Arbeider, som har rrt mig selv, i det jeg nedskrev det. De smiler maaskee? Ja, jeg veed nu ikke hvorledes andre Digtere have det! jeg lider med mine Personer; jeg er i godt og slet Humeur med dem. Kan vre ond eller god, ligesom den Scene er, der beskjftiger mig. Dette nye, 3die Hefte, af Brne-Eventyr, er vistnok det Bedste og De vil synes om det! ja Deres Kone vil synes meget godt om det! Jeg har ikke, som La Motte- Fouque i Undine, ladet Havfruens Erhvervelse af en uddelig Sjl, beroe paa et fremmet Vsen, et Menneskes Kjrlighed. Det er bestemt galt! Det blev jo noget Tilfldigt, og Sligt vil jeg ikke antage i denne Verden. Jeg har ladet Havfruen gaae en naturligere, guddommeligere Vei. Ingen Digter, troer jeg, har endnu udpeget den, og derfor er jeg glad ved at have denne i mit Eventyr. De skal selv see! - Hils Lorenzen fra mig! Alle Mennesker her i Byen vide, at Brevene fra Italien ere af ham. Siig til Hauck at hans Brev voldte mig megen Glde! han er en kjrlig, stor Sjl, jeg paaskjnner ret hans Venskab. I mit Honorar for Eventyrene er foruden Penge, - Bger og blandt disse Guldmageren og de Underjordiske. Af Nyheder har jeg at fortlle at vi faae en Ballet Don Quixotte i tre Acter. Bournonville har fortalt mig Indholdet, det lover at blive meget underholdende. Musikken er samlet af forskjellige Operaer og synes meget betegnende. Herts har behandlet den gamle Romanze: Den fromme Fru Signe paa Sotteseng laae: den er blevet et versificeret Drama "Svend Dyrings Huus", som roses meget. En nye Opera med Musik af den afdde Spanier Gomis: Lastdrageren er ansat til paa Onsdag og siges at vre srdeles godt, som Stykke. Deres Valdemar Seier kommer jo ud i Qvart, som De sagde. Molbeck, veed jeg, rgrer sig; det morer mig! skjndt det er nok intet smukt Trk hos mig. - Ved Juletid havde jeg La Grippe, endnu er mit Bryst daarligt; jeg bruger Mixtur og Draaber dagligt, men det vil slet ikke blive bedre, dog Smerter har jeg ikke, mit Bryst er strkt, det er min Lykke. Til Jule-Lierne i Studenterforeningen blev et Stykke, jeg havde bearbeidet, opfrt, jeg spilte selv med og gjorte Lykke; jeg fik Klap! Fastelavns Mandag havde vi i Foreningen et Kjbstad Marked, med flere Handlende; Indtgten, tilfaldt Asyler. Jeg var Boghandler og fik, ved Snaksomhed ind, 6 Rdlr 3 9 [mark]. En Kunstberidder Ballet blev ogsaa opfrt, jeg havde lavet den, den udfrtes til Hest - det vil sige Kjphest. - Med Kongen er det nok egentligt ikke saa godt endnu, som det lses i Bladene og hvad Anmldelserne angaaer om Hundene der snderrev den stakkels Pige, da er det Usandhed at de ere skudte. Det skal vre Synd for Razen. Gld mig snart med et Epistel. Deres Kone og Sster sender jeg mine bedste Hilsener.

af ganske Hjerte Deres hen[givne] H.C. [Andersen]

[Udskrift:] S T. Hr Professor og Ridder B. S. Ingemann i Sor frit.

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (191)

Kjbenh 11 Febr: 1837.

Gaaer det Dem, som mig: de fravrende Kjre, som jeg ret holder af, skriver jeg dog kun sjlden til. Det morer mig ikke lnger at skrive Breve, jeg er i dette Arbeide doven. Min Tanke flyver daglig til Vennerne og saaledes er den hos Dem og Deres Kone, jeg stter mig mangen Aften saa levende tilbage i alle Erindringer, lnges efter Dem - og dog faaer De intet Brev fra mig. Bedm ikke min tro Vedhngen derefter. Sommetider har jeg ordentligt et Slags Samvittighed derover, jeg siger til mig selv, men, hvad tnke de om dig! men saa beroliger jeg mig selv, bestemmer at skrive, men det skeer ikke, mine Besg i Tanken, synes mig at vre hyppige nok, frst na[ar] det piner mig altfor meget, at jeg intet Brev faaer [fra] dem, at flere Maaneder ere gaaet, saa kan jeg ikke [ ] saa skriver jeg, - men det er fordi jeg lnges formege[t] efter at hre et Par Ord for alle mine daglige Vesitter i Tanken. Vare vi Jevnaldrende, stode hinanden lige over i Verden, da rakte jeg Dem endnu fortroligere Haanden, nu bliver det dog egentligt det aandelige Jeg kun, som ret tr vre fortrolig. Med mit Humeur er det ellers det Bedste jeg i mange Aar kan erindre, jeg er kommet til en klar Anskuelse af Verden og mig selv. Jeg fler meer end nogensinde, hvad vor Herre har givet mig og gjort for mig, det er utaknemligt ei at vre glad og derfor vil jeg see Alt fra den lyseste Side og det falder mig i Grunden meget let; kommer der engang mrke Griller, saa brer jeg mig ad, som den islandske Skjald, jeg udsynger min Sorg. Alle Sorger, alle Bitterheder - - gaae i Romanen. Det bliver en lierlig Bog kan De troe! den er, som det meeste jeg har skrevet en Afspeiling af mig selv. I "OT" havde jeg en bestemt Plan, fr jeg n[ed]skrev et Ord, denne Gang derimod / lader jeg vor Herre srge for det Hele. Jeg har to bestemte Characterer, disses Liv vil jeg give, men hvorledes de ende - - ja, det betroer jeg Dem, det veed jeg ikke selv endnu, uagtet 2den Deel er mod Slutningen. Folk sige det er min bedste Roman; i Grunden er det ingen stor Compliment mod mig, thi med den sidste tnkte jeg og spekulerede, denne Gang skriver jeg ikke et Ord uden det bliver givet, ligesom paandt mig. Det er som Erindringen af et gammelt Eventyr kom mig i Tanke og jeg maatte fortlle det. Dersom det ikke er alfor profant at sige, saa sagde jeg, at jeg nu begreb Bibelstedet, "den ganske Skrift er indblst af Gud!" - Med det allerfrste skal De faae et nyt Hefte Brne-Eventyr - som De jo ikke holder af. Heiberg siger det ere det Bedste jeg har skrevet. Det nyeste Eventyr: Den lille Havfrue, vil De synes om; det er bedre end Tommelise. [De]t er ganske min egen Opfindelse og er [overstr: det eneste], naar [j]eg undtager i Improvisatoren, den lille Abedisses Historie, [de]t eneste af mine Arbeider, som har rrt mig selv, i det jeg nedskrev det. De smiler maaskee? Ja, jeg veed nu ikke hvorledes andre Digtere have det! jeg lider med mine Personer; jeg er i godt og slet Humeur med dem. Kan vre ond eller god, ligesom den Scene er, der beskjftiger mig. Dette nye, 3die Hefte, af Brne-Eventyr, er vistnok det Bedste og De vil synes om det! ja Deres Kone vil synes meget godt om det! Jeg har ikke, som La Motte-Fouque i Undine, ladet Havfruens Erhvervelse af en uddelig Sjl, beroe paa et fremmet Vsen, et Menneskes Kjrlighed. Det er bestemt galt! Det blev jo noget Tilfldigt, og Sligt vil jeg ikke antage i denne Verden. Jeg har ladet Havfruen gaae en naturligere, guddommeligere Vei. Ingen Digter, troer jeg, har endnu udpeget den, og derfor er jeg glad ved at have denne i mit Eventyr. De skal selv see! - Hils Lorenzen fra mig! Alle Mennesker her i Byen vide, at Brevene fra Italien ere af ham. Siig til Hauck at hans Brev voldte mig megen Glde! han er en kjrlig, stor Sjl, jeg paaskjnner ret hans Venskab. I mit Honorar for Eventy-/rene er foruden Penge, - Bger og blandt disse Guldmageren og de Underjordiske. Af Nyheder har jeg at fortlle at vi faae en Ballet Don Quixotte i tre Acter. Bournonville har fortalt mig Indholdet, det lover at blive meget underholdende. Musikken er samlet af forskjellige Operaer og synes meget betegnende. Herts har behandlet den gamle Romanze: Den fromme Fru Signe paa Sotteseng laae: den er blevet et versificeret Drama "Svend Dyrings Huus", som roses meget. En nye Opera med Musik af den afdde Spanier Gomis: Lastdrageren er ansat til paa Onsdag og siges at vre srdeles godt, som Stykke. Deres Valdemar Seier kommer jo ud i Qvart, som De sagde. Molbeck, veed jeg, rgrer sig; det morer mig! skjndt det er nok intet smukt Trk hos mig. - Ved Juletid havde jeg La Grippe, endnu er mit Bryst daarligt; jeg bruger Mixtur og Draaber dagligt, men det vil slet ikke blive bedre, dog Smerter har jeg ikke, mit Bryst er strkt, det er min Lykke. Til Jule-Lierne i Studenterforeningen blev et Stykke, jeg havde bearbeidet, opfrt, jeg spilte selv med og gjorte Lykke; jeg fik Klap! Fastelavns Mandag havde vi i Foreningen et Kjbstad Marked, med flere Handlende; Indtgten, tilfaldt Asyler. Jeg var Boghandler og fik, ved Snaksomhed ind, 6 Rdlr 3 9 [mark]. En Kunstberidder Ballet blev ogsaa opfrt, jeg havde lavet den, den udfrtes til Hest - det vil sige Kjphest. - Med Kongen er det nok egentligt ikke saa godt endnu, som det lses i Bladene og hvad Anmldelserne angaaer om Hundene der snderrev den stakkels Pige, da er det Usandhed at de ere skudte. Det skal vre Synd for Razen. Gld mig snart med et Epistel. Deres Kone og Sster sender jeg mine bedste Hilsener.

af ganske Hjerte Deres hen[givne] H.C. [Andersen]/

[Udskrift:] S T. Hr Professor og Ridder B. S. Ingemann i Sor frit.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 122-25)