The Hans Christian Andersen Center

Dato: 9. maj 1861
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

360. Fra E. Collin.

Til H. C. Andersen.

I Samlingen af de betydningslse, under Deres Fravrelse indkomne Breve, har jeg idag henlagt et paa tykt Foliopapiir skrevet Brev fra Hr. F. v. Bodenhausen i Berlin, som minder Dem om et givet Lfte, da han, forestilt for Dem af sin Fader, Ritmester B. i Weimar i 1858, bad Dem om nogle Bidrag til en Autograph?Samling, som han auf Veranlassung der als Autographensammlerin bekannten Frau Schieck anzulegen beabsichtigte. Jeg tvivler om, at De vil skrive til Berlin om saadan noget Skidt; ialfald kan han da vente til De kommer hjem. Skulde De mod Forventning ville svare nu, kan De lade mig vide, om og hvad jeg skal svare paa Deres Vegne.

Derpaa er fra en Heggelund sendt et skrevet Digt, tilegnet Dem nrmest i Deres Egenskab ved det Anckerske Legat (en naiv Bemrkning); han beder Dem sige, om det duer, hvis ikke at bruge det som Fidibus. Det kan saamnd godt ligge.

8de Maii. Atter idag faaer jeg to Sendinger fra samme Heggelund. Idag lader jeg ham vide, at De er paa Reiser. Saa bliver man vel fri for hans Digte.

Idag er det Onsdag og Kl. er henved 11 Form. Jeg har strbt at bekmpe min Utaalmodighed efter at hre noget fra Jonas fra Rom, hvorfra efter min Regning kunde have vaeret skrevet Sndag d. 8de April eller dog Dagen efter. Jeg haaber endnu paa Dagsposten; kommer da endnu ikke noget Brev, Ja'ndash;saa maa jeg finde mig i det.

Kl. 4. Gud skee Lov. Brevet var kommet, da jeg kom hjem fra Ministeriet. Nu vil jeg atter gaae i nogen Tid, uden at gire mig Bekymringer, som alene af den Grund ere dumme, at de ikke fre til noget. Jeg fler mig i dette ieblik kun oplagt til at sige Dem, kjre Andersen, at jeg meer og meer paaskjnner hvad De gjr for Jonas. Den overordentlige Lykke for et Menneske i den Alder, at kunne see Verdens skjnneste Steder, skylder han alene Dem; jeg vilde ogsaa gjerne see Rom, men jeg under dog min Sn det bedre. Jeg haaber bestandig at De skal have Glde af hvad De gjr; at Jonas er taknemmelig derfor, maa De vre vis paa, om han end ikke giver det meget Udtryk i Ord; det er neppe hans Fag, saavist som det ikke er mit. Men jeg frygter bestandig for, at De skal lide under det Ansvar, som De tro er at have. Du gode Gud, hvad kan vi Mennesker gjre i den Henseende; vi have jo hvert Minut Damocles?Svrdet over vore Hoveder. Jeg nskede jo nok, at Jonas under et saadant Ophold som dette, havde meer ie for Reisens sthetiske end dens naturvidenskabelige Side; men det kan ikke hjlpe at kmpe derimod. At hans Interesser ikke sammensmelte med Deres, var De vel forud fattet paa. Bliv ikke vred, fordi jeg taler saa meget om Jonas; han er den ene af vore ienstene, vi have kun to.

Nyt kan jeg ikke fortlle; saavidt man kan see, seer det fredeligt ud. Men Storm, Slud, Hagel og Snee have vi endnu d. 8de Maii.

Om den Tiggerhistories som De fortller Jette og som jeg ikke skal fortlle videre, kan jeg kun sige, at jeg vel veed at De er nerveus, men dog ikke kan troe, at De for Alvor skulde lgge Vgt paa saadant Sludder, som man har behaget her at fortlle Dem.–I nste Brev venter jeg at hre, hvilken Dag vi skal skrive og hvorhen poste restante.

Deres

9/5 61 .

E. Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost