The Hans Christian Andersen Center

Dato: 5. maj 1861
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

359. Til E. Collin.

Rom 5 Mai 1861.

Kjre Ven!

Tak for Deres Brev! det ligger Dem paa Hjertet at vide om jeg kommer taaleligt ud af det med Jonas, jeg vilde nske at han besvarede Dem dette Sprgsmaal, min Opgave, min Glde er at han maa have et Par lykkelige Maaneder i sit Liv, en kort smuk Tid, han i en senere Alder maa regne med til eet af sit Livs Lyspunkter, kun det har jeg tnkt paa da jeg tog ham med, kun det fylder mig endnu. Give Dem et Billed af Jonas s Personlighed, vilde vre underligt, De maa kjende ham meget bedre end jeg. Samlivet paa en lngere Reise lfter jo vore gode og svage Sider hurtigere frem end ved de vexlende Sammentrf i Hjemmet, jeg er saaledes nu i den Maaned Jonas og jeg have reist sammen kommet langt anderledes ind i ham end fr, og hvad jeg seer og erkjender er kun godt og gldeligt. Jeg tnkte mig ham mere, halv Dreng, halv ungt Menneske, han er ganske anderledes fremme, langt mere aandelig og characteerudviklet end jeg troede. Der er en god Bund i ham, han er vistnok ufordrvet, har gode Grundstninger. Lidt efter lidt har han meer og meer aabnet sig for mig, men heelt hans Tillid har jeg ikke endnu, saaledes som jeg nsten troer jeg fik mine tidlige[re] unge Reisefllers. Der har kun vret et Par ganske smaa Stemninger hos ham, som jeg troer strax ere hvede, frste Gang var det i Basel, da jeg var ngstelig for at lade ham gaae ud af Byen alene og takkede den unge Maler Amberger der tilbd at vre hans Ledsager, Jonas sagde mig at det generede ham min ngstelighed, eengang senere i Genua kom det til en lignende Udtalelse, at jeg var for ngstelig for ham, troede jeg havde Ansvar, jeg forklarede ham hvorledes det udsprang af den inderligste Kjrlighed, og Omhue, ikke af Egoisme, Lyst til at dominere, som det kunne misforstaaet kaldes, at jeg indsaae han var ganske anderledes udviklet, var ikke Barn, at jeg i Guds Navn vilde overlade ham ganske til sig selv, jeg vidste han kunde orientere sig og hjlpe sig og det har han og da vi saaledes ere komne bedre til at forstaae hinanden og jeg har paalagt ham strax at udtale naar der truede med at komme Kurre paa Traaden, at vi strax klarede Alt er det, troer jeg, gaaet fortrffeligt; han finder alene godt om i Rom, han har vret i Campagnien med den unge Bissen, kun det Lfte har jeg taget af ham, aldrig om Aftenen alene at gaae paa Roms Gader, thi da er her ikke sikkert; han har paa et Par Minutters triste Stemninger nr, som han siger han har hveranden Dag i Kjbenhavn, vret hist livlig og meddelelig, han seer Alt med strste Interesse, han er opmrksom, hjertelig, god og velsignet og i mange Ting meget mere rolig og fornuftig end jeg, der let lader mig bevge og afficere. Hyggeligt finder jeg det ikke, da Sikkerheden ikke er at lide paa og man har fortalt mig at Onkel Peppo paa Trappen er mig hadefuld. Det stter min Phantasi i Bevgelse og kun for Jonas s Skyld bliver jeg her [;] ellers var jeg allerede i det hyggelige Florentz. Jonas lser i sin Fritid meget i Kirkegaard, koger Snegle, drber Fiirbeen, Skorpioner og mig ukjendte Dyr, dem han siger ere hist interessante. Han har virkelig stor Interesse for Videnskaben; jeg troer og haaber der bliver noget dygtigt af ham, De faaer Glde af denne Sn, som De allerede har det. Jeg har et godt Indtryk af ham og nsker at jeg maa have givet det her, i det jeg har villet gaae til den ngne Sandhed; gid at han maatte have opfattet mig ligesaa, derom har jeg dog ikke Vished, det skal glde mig at hre, om der i denne Retning lyser Noget frem i Brevene til Hjemmet. Med Hensyn til vor Alder gaaer det ellers meget ypperligt og jeg har gaaet i Rom med ham, som jeg i Aaringer ikke har gaaet hjemme, hele Dagen ere vi paa Farten til Fods og til Vogns. Fra Kckler har jeg venlige Hilsener, han er glad og rask, det forniede ham meget at see Deres og Deres Faders Photographie. Billedet han har copieret efter Perugino er srdeles smukt og jeg hrer af Alle at Pugaard faaer det for godt Kjb. Vi have stadig Blst og Scirocco; jeg har hver Aften lidt Feber?Gys, men haaber at slippe; Jonas er blomstrende og temmelig solbrndt; han skriver meget flittigt Breve hjem, til Familien og til Wanschers. Han er saa aandelig sund, saa opfyldt af hvad han seer, og den frste Aften betroede han mig, at da han mod Solnedgang, alene kom op af den spanske Trappe og saae Rom under sig, kom Taarene ham i inene. Jeg har ham meget kjr og jeg haaber at hans Venskab til mig vil voxe i Fasthed og Varighed. De har stor Grund til at vre glad ved ham, Gud bevare og udvikle hvad der er lagt af Godt i ham. Gld ham snart med et Brev, kjrligt og velsignet, som jeg tnker man faaer det fra en Fader, jeg har aldrig eiet eet fra min! Hils Deres Kone og Louise.

Hjerteligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin