The Hans Christian Andersen Center

Dato: 8. februar 1837
Fra: Caroline Hanck, Henriette Hanck, Thea Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Onsdag, ja hvad skrive vi? [8. Febr. 1837]

Tak for Deres sidste Brev gode Andersen! Jeg fik det frst seent om Aftenen da jeg kom hjem fra en lille musikalsk Soiree i Bispegaarden hvor der ret havde vret behageligt. Da jeg ikke er af de Mennesker der blot en Time kan lade et Brev ligge uaabnet, (mindst et, som jeg i Tankerne hele Dagen havde gldet mig til) rev jeg det strax op, og endskjndt det forvoldte mig en svnls Nat, fordi Billedet af den ulykkelige snderrevne Pige hele Tiden stod for mig, saa troer jeg dog neppe, at det i saa Henseende vil gjre mig klogere en anden Gang. Jeg seer af Brevet, at De dengang endnu ikke var fuldkommen vel efter deres la grippe, De har da altsaa ret for Alvor vret syg, og den slemme giftige Taage som vi i den senere Tid have plagedes af, gjr maaskee at De endnu er Rekonvalescent. Stemningen i Deres Brev vidnede ogsaa om Ildebefindende eller Nedstemthed; men da De i ethvert af Deres Breve forsikkrer mig om Deres brillante Humeur maa jo det Frste have vret Aarsag til denne Stemning! At De, som De siger, undertiden er lidt rgerlig, - ja - Det er nu saadan en Nykke. Hos den smukke Herr Slagskygge (et deiligt Riim) noget som Herr Otto Tostrup skulde vendes af med! vilde Sophie sige, men det passer igrunden ikke paa Forfatteren, der vel undertiden kan vre lidt egen, men som jo dog med al sin Satire, og indbildte Bitterhed til Slutningen siger med Antonio: "Menneskene have revne mit Hjertes bedste Billede itu, og jeg er dog ikke vred paa dem!" Ikke sandt, jeg har ret? - Sprg kun Fr Collin, til Jette Wulff tr jeg ikke appelere hun holder nu altid med Dem, og Frue Lesse, ja - hun er saa moderlig sindet og vil kun, at man skal vre "rigtig god", imod Andersen! - Medens jeg taler om hende maa jeg bede Dem hilse hende ret meget fra mig, hun er dog rask? Jeg har oftere vret i Selskab med hendes Svigerinde187 og hver Gang havt paa Munden at sprge til hende; men har ikke kunnet faae det over mine Lber, fordi jeg har frygtet for at man kunde mistnke mig for at ville bruge hendes mig saa kjre Navn som en Adgangsbillet til et njere Bekjendtskab, da Abrahamsons Huus her jo nsten bliver betragtet som et lille Hof, kan De nok tnke Dem hvor ubehageligt det vilde vre mig. Fru A- behager mig ivrigt fordi hun har smukke jne, og - er Fr. Lesses Svigerinde! For alting, gode A- gaae nu ikke hen og fortl Fr L- hvad jeg her har skreven om hendes Familie det vilde vre mig meget imod vil De derimod sige hende at Moder igjen er rask, da jeg sidst skrev var hun meget syg, nu har hun gudskeelov alt vret flere Gange ude, Fr Lesse er saa god og deeltagende, at jeg troer det vil interessere hende! De vil have et "interessant" Brev dennegang; men det vil jeg ikke love Dem, gaaer jeg med Tanken om denne Fordring til Skrivebordet gjr min medfdte Oppositionsaand sig strax gjldene, og jeg taber Lysten til at skrive et Brev, som kun fornjer mine Venner fordi det er interessant! - Det er saa rimeligt at De der lever saa meget i Aandens Verden, nsker at hvile Tanken ved et muntert Indfald eller en Dagsbegivenhed, kunde jeg give Dem disse paa en ejendommelig Maade, som De som oftest (pas toujours) giver mig deres, vilde jeg komme med dem; men det kan jeg ikke og naar jeg tyer til Dem, nsker jeg ogsaa at bringes lidt ud af det Hverdagsliv der i de senere Aar, nsten saa ganske har bemgtiget sig mig; giv mig nogle Aphorismer af deres nye Bog naar De igjen skriver, De veed ikke hvor et smukt Billede eller en original Idee undertiden er mig velgjrende, De har nylig lst noget af den hjt hos Adlers188 har jeg hrt, til Sommer faae vi den jo i Manuskript; men - der er saa lnge til!

Lrdagsbladene af Dagen for to Uger laante jeg af Thomsen, men deri stod ingen Kritik mod Andersen, den skal have staaet i et andet Blad som jeg imidlertid endnu ikke har kunnet faae fat paa, lidt deraf har Fader hrt paa anden Haand hvilket vi Alle fandt hjst latterligt. Siig mig den lille Bog som kommer ud nu snart er det 3die Deel af Deres Eventyr, hvis det er Tilfldet, vil jeg nske at en af Smaapigerne deri maae hedde Bertha189 , thi min lille Elev af samme Navn har vist spurgt mig over 15 Gange, om jeg dog troer at Forfatteren erindrer sit Lfte og benytter hendes Navn til en af de smaae Piger i Eventyrene. Siden De min Gebursdag fortalte Brnene Historier due mine slet ikke og naar jeg troer at have gjort mine Sager allerbedst, saa hedder det dog altid: "ja men saa smukke som Andersens ere de dog ikke!" Forleden tnkte jeg ret at fange dem og fortalte dem de 3 frste Capitler af Deres Roman, Drengen, Jordbret og isr Storken henrev mine Smaae i den Grad at Lica sagde: "Veed Du hvad, den Historie var nsten lige saa god som Andersens, " jeg maatte da gjre den Bekjendelse at den virkelig tilhrte Dem! - De vil vide noget om hvad der foregaar i vor odenseiske Hvirvel, noget om Forelsningerne! Ursins have ikke gjort synderlig Lykke hans Foredrag skal have vret saa ubehageligt; Kalkar derimod har mange Stemmer for nsten ingen imod sig, endskjndt han vistnok har givet sig selv en vanskelig Opgave; der er jo noget saa poetisk smukt i mange af de gamle Myther og hvad han selv giver os, er forud nedskrevet, omhyggeligt udarbeidet, og understttet af et heldigt Foredrag, og et srdeles smukt Sprog, det maae ndvendig hres med Intresse, og jeg og Sstrene ere der nsten hver Gang, alligevel er han nogle Gange forekommet mig som en der vil stte sig paa to Stole, og falder ned midt imellem dem, den som har Fornuft-Religion er han altfor orthodox, den Orthodoxe derimod, (jeg troer sig selv ubevidst) hvad skal jeg kalde det? lidt for - fornuftig, jeg kan nu, i saa Henseende ingen Middelvej tnke mig, thi giver man frst slip paa den sunde Fornuft hvor skal man da holde op! - Det gjr mig lidt ngstelig at jeg vist har udtalt mig alt for frit om denne Gjenstand; men det er i den faste Tro at det ikke kommer videre, det er jo og kun min Mening, maaskee den er aldeles feil, her yttrer jeg den aldrig. I Fredags Aftes skal hans Forelsning over David have vret saa udmrket smuk, jeg var der ikke, jeg var just om Eftermiddagen falden over Deres Bgers Bog Improvisatoren, jeg havde ikke siden i Efteraaret lst i den, og den udvede den Dag som altid i den Grad sin Fortryllelse over mig, at jeg ikke kunde beqvemme mig til at rive Tankerne fra den for at hre Kalkar, mon Deres ny Roman skulde blive saa smuk, man mener: "ja;" frste Deel er nok alt temmelig bekjendt i Hovedstaden, jeg har fra flere Kanter hrt den, kun ikke dens Indhold omtales. - Fra Ida Hansen kan jeg hilse Dem, jeg saae hende paa Raadstueballet og Concerten til Kongens Geburtsdag, hvor jeg, saavidt jeg mindes morede mig fortrffeligt. I Concerten gaves der flere Nummere af Hans Heiling, blandt andet en Arie som Jane Knudsen, der paa det sidste Aar har forbedret sin Stemme meget, virkelig sang smukt, Ida H - kom i Graad over den, man siger hun har en organisk Feil i Hjertet, dog det er vel blot Formodning. Mortier190 skal vre gift og Hansen gjre alt for at faae et Parti istand mellem Sehsted191 og sin Datter. - Paludan Mllers: "Eventyret i Skoven" har jeg endnu ikke lst, og kun hrt det omtale af Thabita Plum hvem det har interesseret srdeles, af Forfatterens Broder som har anbefalet mig det, og af Biskoppen som har raadet mig ikke at spilde min Tid paa at lse det. Hauchs ny dramatiske Arbeide192 finder han ret genialsk; men flere Steder temmelig plumpt, jeg kjender det endnu ikke men naar - - Her blev jeg afbrudt og har glemt hvad jeg vilde skrive, der var nogen som vilde tale med mig, det var en smuk Boa, en Forring fra Kammerherreinde Schilden193 , det var ret en Overraskelse. - Mit Brev er kjedeligt idag og det i hj Grad; men det er Deres Skyld, fordi De vil have det interessant, jeg er heller ikke ret oprmt, jeg har ikke altid Deres gode Humeur, siger ikke altid med Dem "Jeg vil ikke ligge i den kolde vaade Jord, hvor Solen ikke skinner, og hvor man er glemt om 8 Dage!" men forsagt er jeg som oftest dog heller ikke, der er jo i Grunden saa meget smukt og godt i Livet, og jeg glder mig saa ofte om Morgenen til at begynde en ny Dag; men takker dog ogsaa hver Aften Gud fordi den henrundne har frt mig saameget nrmere Maalet, det er jo saa naturligt, at jeg ikke kan hnge saa fast ved Livet, der saa ofte, medens jeg endnu var Barn, har villet give Slip paa mig, det eneste smertelige jeg tnker mig ved min Dd, er, at jeg ved den vil bedrve mine Forldre og Sstre, de Eneste som dog igrunden ville savne mig; men min Phantasi viser mig heller aldrig Jordormen som gnaver paa Kisten, kun Sommerfuglen som flagrer over den! - De vil ikke vre glemt om 8 Dage hvilken en - ellevild - Idee for en Digter! for Dem, som kan sige med Lamartine:

J'ai des amis dont l'ame est du sang de mon ame,

Qui lisent dans mon oeil, et m'entendent penser,

J'ai des coeurs inconnus ou la muse m'ecoute

Mysterieux amis qui parlent mes vers!

Voyez vous! Og nu Levvel, her hjemme ere vi Alle vel, Bedstemor, Tante, Forldre og Sstre sende Dem de hjerteligste Hilsener gjennem Deres altid hengivne Henriette H.

(Med Caroline Hancks Haand:) I gamle Dage i mine Breve til Dem, maatte Jette, der aldrig har kunnet taale at see et Stykke Papier ubrugt, altid beskrive Kanterne, hun vil i Aften have at jeg skal gjre Gjengjld, og jeg gjr det - ikke fordi jeg troer at De hellere seer mine Krageter, end det smukke, rene Papier; men fordi jeg selv har Lyst at skrive et Par Ord, ja blot for at fortlle Dem hvor ret meget vi Alle glde os til at see Dem til Sommer, ja til at De skal kjede Dem hos os, saa egoistisk er i det mindste Caroline.

(Langs Randen med Henriette Hancks Haand:) Tante takker for Kjldermanden, hun var ganske borte over den, hvad De skriver om Nicolais Reise har jeg ikke ret forstaaet, hvis det betyder at jeg i Deres Bog intet har at frygte af den vil jeg ret vre Dem taknemmelig derfor!

(Langs Randen med Thea Hancks Haand:) Vil Du ogsaa skrive et Par Ord Thea at jeg kan faae mit Brev fyldt, sprger Jette? Hjertelig gjerne, naar det kun er Dig om Fyldekalk at gjre, thi Andersen maae have meget god Tid og vre i et charmant Humeur, naar han skulde have Lyst til at dechifrere nogle utydelige Linier fra sin trappiskiske Lidelsescamerat fra ifjor. Dog for at skrive 2 Bogstaver jeg bestemt ved intresserer Dem, vil jeg skndt Pladsen er liden fortlle Dem, jeg i disse Dage har lst deres O. T. igjen, den tiltaler mig uendelig og opliver Humeur og Phantasie, ja jeg er Dem ganske taknemlig for den Virkning Lsningen af den, samt flere af deres Frembringelser gjre paa mig; derfor glder jeg mig meget, saavelsom de andre til Manuskriptet og Dem; troe mig vi trnge hilig i Odense til en mere en almindelig Aandsnring. Adio Thea Hanck.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Henriette Hanck 1830-1846.