The Hans Christian Andersen Center

Dato: 1. maj 1861
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Rom den frste Mai 1861.

Kjre Ven!

Jeg er i Rom, er her for fjerde Gang, hvor dog vor Herre er mig kjrlig og god, har forundt og forunder mig saa megen Glde, Synet af saa mange Herligheder. Allerede har jeg besgt Peters Kirken to Gange, den var mig langt strre end min Erindring gjemte den, jeg har vret i Colosseum, i Lateran og Vatikan, det er som Vinden bar mig, som fli jeg afsted, man undrer sig over mine Krfter til at gaae, jeg som hjemme har Skrk for at gaae, frst om Aftenen mrker jeg hvor Legemet dog er medtaget. Idag besgte jeg Kckler der er Munk i Klostret Bone ventura, som ligger oppe paa Keiserborgens Ruiner, han var ikke hjemme da jeg kom; to unge venlige Munke frte mig omkring og viiste mig hele Klostret og dernst det Atellier, derinde Kckler, for de Penge hans Arbeider skaffede ham, havde ladet bygge; der stod en fortrffelig Copi efter Perugino, som Kckler har malet paa Bestilling af Pugaard i Kjbenhavn; da jeg vilde gaae kom just Kckler, Broder Pjetro, som han hedder, han faldt mig om Halsen, kyssede mig, og sagde, som i gamle Dage Du til mig. Udsigten fra hans Atellier var ud over Rom, til alle Sider; Keiserborgen laae under os, og bag Colosseum lftede sig Sabinerbjergene ganske bedkkede med Snee; i Gaarden viftede, i den blaa Luft, to Palmer, her var srdeles deiligt. Ja, sagde Kckler, er her ikke godt at vre! Han saa glad og sund ud; hans blaa ine lyste, og med stor Deeltagelse hrte han om Hjemmet. Reisen her til Rom, har saaledes som De seer ikke taget stor Tid op; i fire Dage gjennemfli jeg Tydskland, i Basel blev jeg en Dags Tid og ligesaa i Neuchatel, hvor Jurgensen og Sn, fra Locle, kom ned til mig og blev en heel Dag; over Genf gik det ind i Frankerige, gjennem uendelige lange Tuneler; i Lyon var der varmt Foraar, Blomster fuldt op, men i Avignon brndte den hede Sommer og i Arles blomstrede de deiligste Provindsroser tt ved Veien. Marseille var en utrolig dyr By, det er Indtrykket af den. For een Nat, Aftensmad og Kaffe om Morgenen, betalte jeg for Collin og mig 47 Frank, altsaa over 16 Rdlr. Efter at vi paa Jernbane havde naaet Toulon, foer vi ved Nattetid med Deligense til Nizza, en venlig Stad; Roser og Citroner hang ud over de hvide Mure, Cactus og Aloer vldede frem fra Klipperevnerne, som hjemme Burrer og Veibred-Blade. Flere Danske traf vi her og Nordmanden Glckstad. Den deiligste Reise forestod; i to Dage, for ikke at sove fra nogen Natur-Deilighed, kjrte Collin og jeg nu den maleriske Vei della Cornice, sprngt i Klipperne og igjennem dem, langs det aabne Middelhav, der kastede voldsom Brnding mod Kysten. En deilig Palmeskov, den eneste jeg endnu har seet, og fra hvilken Rom i Paasken faaer sine Palmegrene, kom vi forbi. Smukke Olieskove og store Orange Haver vexlede. I Genua bleve vi tre Dage og hrte her Verdys nyeste Opera Un Ballo in Maschera, der ikke betyder stort. Med et italiensk Dampskib naaede vi Livorno, blev der et Dgn og foer saa med et fransk Skib, der skulde til gypten, til Cevitta-Wecchia, hvor der paa den gamle Maade blev spurgt om Pas og vi fik Reisekort, saaledes som tidligere, al den vrige Vei var ikke spurgt om Pas. - Paa Jernbane kom vi fra Cevitta-Wecchia til Rom i 2 Time og boer nu i Via Condotti i Huus hos vor Consul Bravo der har leiet tre smukke Vrelser med Balkon til os; men Vinden er kold endnu, Solen derimod brnder. I Dag vare vi ude i Borghesernes Have; enkelte Steder var der som kjrte vi i Danmark. Grsset stod hit og frodigt med gule og rde Blomster, Egetrerne bare de friske grnne Blade og i en anden Kant af Haven skyggede de hie Pinier, blomstrede Akasierne, Alt var Italiens Foraar. - Meget lnges jeg efter at hre fra Hjemmet, vide om vi faae Krig eller Fred. Skriver De mig strax til, da send det til Rom, adresseret til den danske Consul Bravo, skriver De frst om 8 a 14 Dage efter Modtagelsen af dette, da send Brev til Genua posterestante, der kommer jeg om en fem Ugers Tid naar jeg sger op til Schweitz. - Nordmanden, Digteren Bjrnstjerne Bjrnsen, kom mig strax her i Rom venligt imde; man havde skildret ham som en rigtig steil Nordmand; for mig er han den elskvrdigste Nordmand jeg endnu er truffet paa, fuld af Hjerte og dyb Flelse; han behager mig meget og er en smuk sund Digter-Natur, som bad mig sende Dem sin Hilsen! - Min unge Ven Collin, som jeg har med er meget lykkelig ved alt det Store og Nye, han seer! han er begavet og af en god, ufordrvet Natur, gjerne sendte han Dem en Hilsen, men han tr ikke, siger han, men jeg gjr det da aligevel. Hils kjrligt Deres Kone og vore flles Venner. Vedlagte Brev er De nok saa god at sende til Jonna Stampe, det fornier hende at det kommer til hende ved Dem.

Hjerteligst

H.C. Andersen.

[Tilfjelse i margen s.l:]

Kckler bad mig hilse Dem.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Rom den frste Mai 1861.

Kjre Ven!

Jeg er i Rom, er her for fjerde Gang, hvor dog vor Herre er mig kjrlig og god, har forundt og forunder mig saa megen Glde, Synet af saa mange Herligheder. Allerede har jeg besgt Peters Kirken to Gange, den var mig langt strre end min Erindring gjemte den, jeg har vret i Colosseum, i Lateran og Vatikan, det er som Vinden bar mig, som fli jeg afsted, man undrer sig over mine Krfter til at gaae, jeg som hjemme har Skrk for at gaae, frst om Aftenen mrker jeg hvor Legemet dog er medtaget. I Dag besgte jeg Kckler der er Munk i Klostret Boneventura, som ligger oppe paa Keiserborgens Ruiner, han var ikke hjemme da jeg kom; to unge venlige Munke frte mig omkring og viiste mig hele Klostret og dernst det Atellier, derinde Kckler, for de Penge hans Arbeider skaffede ham, havde ladet bygge; der stod en fortrffelig Kopi efter Perugino, som Kckler har malet paa Bestilling af Pugaard i Kjbenhavn; da jeg vilde gaae kom just Kckler, Broder Pjetro, som han hedder, han faldt mig om Halsen, kyssede mig, og sagde, / som i gamle Dage "Du" til mig. Udsigten fra hans Atellier var ud over Rom, til alle Sider; Keiserborgen laae under os, og bag Colosseum lftede sig Sabinerbjergene ganske bedkkede med Snee; i Gaarden viftede, i den blaa Luft, to Palmer, her var srdeles deiligt. "Ja", sagde Kckler, "er her ikke godt at vre!" Han saa glad og sund ud; hans blaa ine lyste, og med stor Deeltagelse hrte han om Hjemmet. Reisen her til Rom, har saaledes som De seer ikke taget stor Tid op; i fire Dage gjennemfli jeg Tydskland, i Basel blev jeg en Dags Tid og ligesaa i Neuchatel, hvor Jurgensen og Sn, fra Locle, kom ned til mig og blev en heel Dag; over Genf gik det ind i Frankerige, gjennem uendelige lange Tuneler; i Lyon var der varmt Foraar, Blomster fuldt op, men i Avignon brndte den hede Sommer og i Arles blomstrede de deiligste Provindsroser tt ved Veien. Marseille var en utrolig dyr By, det er Indtrykket af den. For een Nat, Aftensmad og Kaffe om Morgenen, betalte jeg for Collin og mig 47 Frank, altsaa over 16 Rdlr. Efter at vi paa Jernbane havde naaet Toulon, foer vi ved Nattetid med Diligense til Nizza, en venlig Stad; Roser og Citroner hang ud over de hvide / Mure, Cactus og Aloer vldede frem fra Klipperevnerne, som hjemme Burrer og Veibred-Blade. Flere Danske traf vi her og Nordmanden Glckstad. Den deiligste Reise forestod; i to Dage, for ikke at sove fra nogen Natur-Deilighed, kjrte Collin og jeg nu den maleriske Vei "della Cornice", sprngt i Klipperne og igjennem dem, langs det aabne Middelhav, der kastede voldsom Brnding mod Kysten. En deilig Palmeskov, den eneste jeg endnu har seet, og fra hvilken Rom i Paasken faaer sine Palmegrene, kom vi forbi. Smukke Olieskove og store Orange Haver vexlede. I Genua bleve vi tre Dage og hrte her Verdys nyeste Opera "Un Ballo in Maschera", der ikke betyder stort. Med et italiensk Dampskib naaede vi Livorno, blev der et Dgn og foer saa med et fransk Skib, der skulde til gypten, til Cevitta-Wecchia, hvor der paa den gamle Maade blev spurgt om Pas og vi fik Reisekort, saaledes som tidligere, al den vrige Vei var ikke spurgt om Pas. - Paa Jernbane kom vi fra Cevitta-Wecchia til Rom i 2 Time og boer nu i Via Condotti i Huus hos vor Consul Bravo der har leiet tre smukke Vrelser med Balkon til os; men Vinden er kold endnu, Solen derimod brnder. I Dag vare vi ude i Borghesernes Have; / enkelte Steder var, der som kjrte vi i Danmark. Grsset stod hit og frodigt med gule og rde Blomster, Egetrerne bare de friske grnne Blade og i en anden Kant af Haven skyggede de hie Pinier, blomstrede Akasierne, Alt var Italiens Foraar. - Meget lnges jeg efter at hre fra Hjemmet, vide om vi faae Krig eller Fred. Skriver De mig strax til, da send det til Rom, adresseret til den danske Consul Bravo, skriver De frst om 8 a 14 Dage efter Modtagelsen af dette, da send Brev til "Genua poste restante", der kommer jeg om en fem Ugers Tid naar jeg sger op til Schweitz. - Nordmanden, Digteren Bjrnstjerne Bjrnsen, kom mig strax her i Rom venligt imde; man havde skildret ham som en rigtig steil Nordmand; for mig er han den elskvrdigste Nordmand jeg endnu er truffet paa, fuld af Hjerte og dyb Flelse; han behager mig meget og er en smuk sund Digter-Natur, som bad mig sende Dem sin Hilsen! - Min unge Ven Collin, som jeg har med er meget lykkelig ved alt det Store og Nye, han seer! han er begavet og af en god, ufordrvet Natur, gjerne sendte han Dem en Hilsen, men han tr ikke, siger han, men jeg gjr det da aligevel. Hils kjrligt Deres Kone og vore flles Venner. Vedlagte Brev er De nok saa god at sende til Jonna Stampe, det fornier hende at det kommer til hende ved Dem.

Hjerteligst

H.C. Andersen.

[Tilfjelse i margen s.l:]

Kckler bad mig hilse Dem.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 619-22)