Dato: 6. april 1861
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

352. Til Henriette Collin.

Haarburg den 6 April 1861.

Kjære Fru Collin.

Det er Aften, det er koldt, vi har stærkt fyret i Kakkelovnen, Jonas sidder ligeover for mig og skriver paa Dagbog, jeg skriver her Begyndelsen af et Brev som senere vil blive afsendt, men De maa dog hjemme lidt snart høre fra os. I Sorø veed De jeg traf min kjære unge Reise?Ven; smukt Veir havde vi paa Beltet lige til Svendborg, saa blev det Regn og bidende koldt. Ved Sønderborg kom en Ven af Jonas ombord, en Hr. Helms, han tog med for at de to kunde være noget sammen og jeg bad ham derfor drikke Thee hos os om Aftenen hvor vi hos Madam Rasch fik hendes største og smukkeste Gjesteværelse.–Jonas syntes meget tilfreds og var imorges rigtig flink med at staae op. Halv otte kjørte Toget, men hvor vi have frosset i Dag! dog da vi kom over Eideren ind i Holsteen, var der rigtignok mere Tegn paa Foraaret end vi iaar endnu have seet; Buskene stode deiligt grønne, det saae oplivende ud, men saa var det vinterlig Blæst over Elben saa at vi nu først i den varme Stue her i Harborg ere blevne tøede op. Jeg er en Deel Lidende ved en Byld paa Haandledet, Theodor tog det meget let og sagde jeg kunde spotte paa den, det var Intet, men nu er det rigtignok en brændende Ild og det Sæbeplaster han gav mig frygter jeg er ikke længer virksomt Middel nok, det er meget smerteligt. Jonas er meget elskværdig og jeg vil næsten tro at han er meget vel tilfreds og ikke skal lide for meget af Hjemvee, han kom nu nylig hjem fra en lille Vandring gjennem Byen og sidder nu med Pennen i Haanden indtil videre.

Cassel den 7 April 1861.

Imorges reiste vi fra Haarburg og kom iaften Klokken 5 her til Cassel, hvor vi boe godt med Udsigt over Pladsen til Bjergene; efter at have faaet lidt Føde gik vi ud og Jonas forlængede alene Spadseretouren og kom nu hjem med nogle Snegle som om lidt skal i kogende Vand. Iøvrigt har han meget glædet sig ved den smukke Bjerg?Natur ved Münden; men mere Grønt end det var nede i Holsteen er det endnu ikke hernede, dog imorgen naar vi naae Frankfurt haaber jeg Alt staaer med Grønt og Blomster i Anledning af Festdagen. Jeg bad Frøken Louise om at skaffe mig med et Blad med skriftlige Lykønskninger til Jonas, Lykønskninger fra hele Familien, men hun glemte det og jeg glemte det, nu har jeg slet Intet til ham imorgen. At De tænker paa ham, paa os begge to imorgen veed jeg; vil Gud ere vi Klokken to i den gode Stad Franfurth am Mains.

Frankfurth 8 April 1861.

Imorges forlode vi Cassel, efter at jeg i mit og hele Familiens Navn havde lykønsket Jonas til hans Fødselsdag. Klokken noget over 3 vare vi her, tog vor Middag, saae os lidt om, saae blandt Andet Jødegaden og gik saa i Theatret hvor vi saae et nyt Syngestykke »Undine« efter La Motte Fou? ques Fortælling, Musik af Lortzing; der var et Par smukke Decoratione[r], det var det Bedste. Nu sidde vi hjemme og om Gud vil sidde vi imorgen ved denne Tid i Basel. Hils Deres Mand og Louise! bring Hilsener til Der[es] Svigerfader, alle Drevsens, Linds Gottliebs og Deres Broders. Jonas skriver et Par Ord og lægger ved! tilgiv at dette er saa afjaget, men Tiden til at skrive Breve har været saa godt som ingen!–ikke et Ord Politik have vi hørt endnu paa Reisen her i Tydskland. Lev hjertelig vel!

Deres hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost