The Hans Christian Andersen Center

Dato: 3. december 1836
Fra: Theaterdirection, den kongelige   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Til Hr. Cand. philos. Andersen.

3. Decbr. 1836.

I Skrivelse til Directionen af 4. Novbr., hvorved De paany indsender Renzos Bryllup, anfrer De blandt andet Sagen Uvedkommende, at Deres to sidst indleverede Arbeider ere blevne forkastede (hvilket, dersom De ikke mener af Publicum, er urigtigt) og at De "har erholdt Afslag, naar De vovede at ansge om Directionens Gunst", hvorfor De troer ikke at besidde denne, og derfor arbeider med Ulyst m. m. Directionen kan ikke undlade herpaa at svare, at hvis De, som man dog ikke er vidende om, havde ansgt om Directionens Gunst, da havde De sgt om noget, som De ikke behvede og som Directionen hverken er befiet til at bevilge eller afslaae, men alene kan henvise Dem til Publicum, hvis Gunst De maatte erhverve Dem ved saadanne Arbeider, som vinde og bevare dets Bifald. At dette ikke er Tilfldet med Deres sidst indleverede, af Directionen ikke forkastede men antagne dramatiske Arbeider: Spanierne i Odense Fem og Tyve Aar derefter, uagtet disse indsendtes i en omarbeidet, efter Deres egen Forsikkring meget forbedret Skikkelse, vil De muligen sikkrest overbevises om ved at erfare: at disse to Stykker, efterat vre ved den frste Forestilling givne for nsten fuldt Huus - der tilstrkkeligen vilde have kunnet udbringe deres Roes, saafremt man havde fundet dem vrdige dertil - ved den anden Forestilling ikkun indbragte 162 Rdl. og ved den tredie kun 131 Rdl. 48 Skill. af de enkelte Billetter. Da De nu i det Foregaaende endvidere meddeler Directionen et Slags historisk Forklaring om Forholdet med Deres forhen indsendte Text til et Syngestykke "Renzos Bryllup", som Syngemester Zinck havde paataget sig at componere, men denne Forklaring ligeledes fattes adskilligt i historisk Niagtighed, vil Directionen indskrnke sig til at bemrke: at den, ved at antage bemeldte Deres Text til Opfrelse paa det Kgl. Theater, ei har villet paalgge Syngemester Zinck noget andet Ansvar for den Skjebne, Stykket maatte have paa Scenen, enten med Hensyn til Texten eller til Musiken, end den Betingelse, som mundlig i Directionens Forsamling er bleven ham tilkjendegivet, nemlig, at den fandt Beskaffenheden af Deres indsendte Operatext: Renzos Bryllup at vre saadan, at den vel vilde lade Stykket opfre med Syngemester Zincks Composition, og paa Theatrets Bekostning lade Node-Copiatur og Rolleskrivning besrge, men ikke forbinde sig til at betale det reglementerede Honorar for Stykket, frend det viste sig, at dette udholdt 5 Afteners Forestilling. Denne Betingelse, som nyligen en anden Forfatter og Componist af et indleveret dramatisk Arbeide har indgaaet, agter Directionen oftere i lignende tvivlsomme Tilflde at betjene sig af, for idetmindste at spare Theatret for en Deel af de Tab, det lider ved Antagelsen af originale dramatiske Arbeider, om hvis Fortrffelighed Publicum ikke er enig med Forfatteren. Skjndt det nu ingenlunde kan ansees som afgjort, at en Text, hvorom det antages, at den ved Hjelp af en heldig original Composition, mulig kunde holde sig paa Scenen, vil opnaae samme Skjebne ved Hjelp af bekjendte og sammensankede Musiknumere, saa kan man dog, da Hr. Andersen, iflge Deres Skrivelse af 4de Novbr., er aldeles overbeviist om, at den tildeels omarbeidede Skikkelse, hvori De paany har indsendt Renzos Bryllup, maa tilfredsstille enhver Fordring, Publicum vil kunne gjre til Dem som Forfatter, baade med Hensyn til "den sceniske Effect og Musikens Kraft" - saameget mindre tvivle om, at De og Hr. Paulli, der har paataget sig at arrangere Musiken, ville finde noget Slags Betnkelighed ved at indgaae paa en Betingelse, ved hvilken De jo, iflge Deres egen Mening om Textens Vrd, ikke kan ansees at vove det mindste. Directionen gjentager derfor sin tidligere Erklring, at den er villig til at antage det paany indsendte musikalske Drama, Renzos Bryllup, til Opfrelse, saaledes at Honorar for Text og Arrangement ikke udbetales, medmindre dette Drama udholder 5 Forestillinger uden Mishags-Yttringer, og uden at man ved en altfor ringe Indtgt seer sig ndsaget til tidligere at henlgge Stykket".

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter